sælger som varmt brød...
Fupmagere havde indtægter på 100 millioner dollar ved at sælge falske antivirus-programmer.
Vi plages stadig af spam og virus af én årsag: Fordi nogle folk stadig er så dumme eller blåøjede, at de betaler penge til aktiviteter i den dunkle ende af internettet.
Det viser en aktuel sag mod forhandlere af falske antivirusprogrammer, der ifølge et anklageskrift fra anklagemyndigheden i Chicago har fået indtægter på 100 millioner dollar på blot to år ved at sælge scareware. Altså nyttesløse programmer, der ikke gør andet end at fylde bagmændenes lommer ved at skræmme computerejere.
Den lille gruppe mænd, der er er anklaget i sagen har for eksempel promoveret og solgt programmerne ”WinAntiVirus”, ”DriveCleaner” og ”ErrorSafe”. Det har de formået ved at overbevise kunderne om, at programmerne var det eneste, der kunne fjerne (ikke-eksisterende) virus eller sørge for, at ejermanden ikke fik sit arsenal af porno-filer blottet for omverdenen.
Sådan stopper vi dem
Den bedste måde at stoppe denne type svindel er ved at udbrede kendskabet til de firmaer, som benytter de lyssky metoder. Men det er en større opgave i den aktuelle sag. For svindlerne har anvendt mange forskellige firmanavne.
Listen rummer bl.a. følgende firmaer: Innovative Marketing, Billingnow, BillPlanet PTE, Globedat, Revenue Response, Sunwell, Synergy Software, Winpayment Consultancy, Winsecure Solutions og Winsolutions.
Du kan selv gøre omverdenen en tjeneste ved at minde folk om denne opdaterede liste hos Wikipedia over falske programmer, det ikke er værd at købe:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_fake_anti-spyware_programs#Partial_list_of_rogue_software
Kilde: Kasper Villum Jensen / comon.dk