Det er som regel først, når skaden er sket, at du finder ud af, det kunne have været rart, hvis du havde haft alle dine telefonnumre gemt et andet sted end på mobilen.
Heldigvis kan det gøres meget enkelt og gratis.
På
www.zyb.com registrerer du dig som bruger, og kan du uploade indholdet fra din telefonbog til sitet. Sådan kan du sikre dig adgang til alle de uundværlige numre, hvis mobilen forsvinder eller pludselig strejker. Eller hvis du skal overføre alle kontakterne fra en gammel telefon over til en ny model.
Opbevar også vigtige beskeder
Som regel forbliver sms-beskeder også på mobilen, men på zyb kan du sende de sms’er ind, du gerne vil beholde. Du sender dem til sitet på samme måde, som når du sender sms’er på normal vis. Det samme gælder også for billeder.
Desuden er der også mulighed for at benytte zyb.com som et socialt medie, hvor du kan 'forbinde' dig med kontakter, der både står i din telefonbog, og som også er brugere på sitet.
Kilde
http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/article981510.ece