Jeg tror alle kender det. Man beder sit barn om noget men der sker intet. Jeg har en pige på 8, der lige nu prøver alle grænser. Den daglige tålmodighed svinger altid lidt, og der var en dag, hvor jeg blev lidt træt af magt-kampene og vupti røg det ud af mig :
- Nu tæller jeg ned fra 10 og inden jeg når nul, er du igang med hvad jeg har bedt dig om ellers tager jeg ved dig. ( Jeg har selvfølgelig aldrig slået hende, men kan godt finde på, at tage lidt ved hendes ører).
Pointen her er : Det virker, når jeg begynder, at tælle ned fra 10 ! Måske fordi der er en slags "dyst"
med i det,- at hun ved at tiden er knap nu, hvis hun vil undgå det med ørerne. Bemærk : Det er KUN, når konflikterne, magtkampene opstår, at jeg bruger nedtællingen.
Det betyder også tit, at hun begynder at tale pænere, når jeg gør det ( tæller ned ).
- Jamen far, jeg synes bare at....
Så er der sket det, at en konflikt lige pludselig bliver almindelig kommunikation. Og det er da noget rarere end umulighedens svar og opførsel.
