Jeg laver skinkesalat når jeg har rester af skinke og hamburgerryg.
Familien elsker det og det tror jeg osse du vil gøre.
Ingen mål her, brug hvad du synes - smag dig frem
- Skinkerester eller hamburgerryg-rester
- Ymer eller Ylette
- rå løg
(i stedet for hamburgerryg / skinke, - køb de pålægsrester man nogen gange kan få i supermarkedet, køb rigeligt, de kan fryses
....ovenstående ingredienser blendes eller skæres i små tern, alt efter smag og behag ( jeg blender). Konsistensen regulerer du med mere eller mindre ymer/ylette - start med et 'skvæt' og kom så mere i, lidt ad gangen.
Til sidst smages til med fint hakket purløg plus salt & peber.
Lav en stor portion for det er hurtigt væk - spis det med god samvittighed, det er sundt.
HVis din skinkesalat skal på frokostbordet, pynter du med mere purløg og nogle fine små halve cherrytomater.
God fornøjelse og Bon appetit.