Top 10 brugere |
Andet familie & relationer
| |
|
| 100 ÅR SIDEN 1. VERDENSKRIG SLUTTEDE Fra : ingelein | Vist : 485 gange 20 point Dato : 11-11-18 16:51 |
|
Det er godt nok lidt før min tid, men alligevel bliver jeg dagligt mindet om min mands bedstefar, der som god sønderjyde måtte lade livet i en krig der hverken var hans eller de mange andre sønderjyders ( 6000 mandeliv).
En forrykt tid, som gentog sig blot 22 år senere. Min mands far har ikke kendt bedstefaderen, for hans egen far var kun 9 år, da han blev faderløs. Bedstemor Agnes levede mere end 50 år som krigsenke.
Vi har min mands bedstefars navneskilt på vores fordør, for han er opkaldt efter bedstefaderen. Mangte ting i vores hjem minder om ham og jeg tænker på ham flere gange daglig, selvom hverken min mand eller jeg af naturlige årsager har kendt ham.
Martin Peter Hansen var fra tiden før TV og Smartphone, så rundt omkring os har vi flere ting, som han har brugt sin fritid på. En smuk udskåret piedestal til blomster, en fodskammel i teaktræ, som jeg trods de flotte udskæringer bruger hver dag og flere andre ting. En lille æske skåret med løvsav (han havde monteret et savblad på en symaskine !) trængte til et nyt silkefor for nogle år siden. Da jeg pillede det af, stod der skrevet en hilsen fra ham indeni: Til min elskede Agnes. Det var rørende og jeg nænnede knapt at sætte nyt foer ovenpå denne over 120 år gamle hilsen.
I dag har jeg endelig taget mig sammen til at åbne en lille æske, som indeholder nogle medaljer/kors, som hans enke har modtaget posthumt. Martin Peter Hansen faldt den 6. oktober 1916 ved Somme i Frankrig. Han har dog været på orlov en enkelt gang, for et af vores klenodier er en gammel fajancetallerken, som han havde fået af en gammel morlille i Frankrig, fordi han skånede familiens liv. Hvordan han har fået den skrøbelige tallerken med hjem til Sønderjylland er mig en gåde. ......... Selvom der nu er gået 100 år siden krigens slutning gør det mig dybt bedrøvet at tænke på alle de spildte unge liv.
Der er sikkert nogle af jer, der også har erindringer og klenodier i hæger som, selvom det er længe siden.
Ingelein
| |
| Accepteret svar Fra : Mosebaek | Modtaget 20 point Dato : 11-11-18 19:08 |
|
Tak for din beretning, Ingelein. Jeg synes den er meget gribende. Bliver helt blød om hjertet. Tænker på alle de skæbner, der ofrede livet i både første og anden verdens krig. Og det værste af det hele: Hvad gavnede deres ofre??
Selv har jeg ikke (mig bekendt) nogle slægtninger, der har været med i de store krige. Vi er jo nordjyder, og det var sikkert sønderjyder, der var mest udtaget.
Man bliver mere og mere optaget af historien, som man bliver ældre til. Og det krymper da i èn, når man prøver på at sætte sig ind i, hvad de har gennemgået. WW1, var en mareridt af mudrede skyttegrave, løbegange og gasangreb.
Akja, blev vi så endda klogere!!! Verden balancere jo stadigvæk, på krigens galskab. Bare se på Syrien og Yemen.
Jeg har lige læst en bog, om en amerikansk Oberst, der som skipper blev skudt ned i hans B-29 bombefly, over Nord Korea. Hele besætningen blev taget af kineserne (allierede med Nord Korea under Korea krigen) og tortureret ihjel. Han var den eneste der undslap.
M.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 11-11-18 22:33 |
|
Tak fordi du gad læse min beretning. Jeg har nu skrevet om ww1 - og vores familiemedlem på min blog, selvom jeg ellers kun meget sjældent skriver om personlige ting.
https://strikinge.blogspot.com/2018/11/100-ar-siden-slutningen-af-1_11.html
Du har ganske ret i at vi nok har mere tid til reflektioner..... i stedet for at glo på smartphones. Jeg må også sige at selvom jeg er rigtig glad for min mand, som jeg har kendt i 63 år, gider jeg ikke sidde lårene af ham for at se TV. Tiden er for kostbar til ting, der render ind af det ene øre og ud af det andet.
Ha' en god uge
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 12-11-18 15:43 |
|
Jeg kom igen til at tænke på, da jeg i 1992 var inde på Imperial War Museum, i Londen.
Der stødte jeg på en....ved ikke lige hvad det hedder, men vel nærmest en relief. Udført i flere farvede glas.
Det var navnene på tre brødre, alle faldet i WW2. En pilot og de to i Royal Navy. Søsteren havde været der at indvi den nogle år før.
Men...ud af fire børn, var de tre væk. Jeg tror nok jeg dvælede et stykke tid der. Hvordan mon forældrene har haft det.....og det var helt sikkert bare een skæbne, ud af mange.
M.
| |
| Godkendelse af svar Fra : ingelein |
Dato : 05-01-19 09:31 |
| | |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 06-01-19 10:52 |
|
Selv tak ingelein. Jeg er da blevet rigtig begavet, med tre svar accepteret.
Godt nytår. (Lidt forsinket).
M.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|