/ Forside/ Teknologi / Administrative / MS-Office / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS-Office
#NavnPoint
sion 18709
refi 14474
Klaudi 9389
Rosco40 5695
berpox 5456
dk 5398
webnoob 4919
Benjamin... 4870
o.v.n. 4637
10  EXTERMINA.. 4373
Outlook kan hverken sende eller modtage
Fra : Lincoln1242
Vist : 1094 gange
45 point
Dato : 25-07-15 15:23

Når jeg åbner min Outlook, så kommer de nye mails, jeg ved jeg har fået, ikke ind. Outlook er tilknyttet min Gmail, så jeg kan se på telefonen eller via Gmail.com at jeg har fået mail.

Outlook kører kommandoen Send/modtag, men mailsene kommer ikke. Herefter ”Synkroniserer indbakke” – og det bliver den ved med i timevis; de nye mails kommer IKKE.

Hvis jeg vil sende en mail, så lægger den sig bare i udbakken, og der står ”Sender meddelelse” i bunden – i timevis. Mailen bliver ikke sendt. Der kommer ingen fejlmeddelelse. Og det er næsten umuligt at standse/slette/fjerne mailen i udbakken igen. Når jeg har standset forsendelsen, slettet den og tømt papirkurven og genstarter Outlook… så genopstår mailen i udbakken, og Outlook forsøger igen at sende mailen!

Jeg har prøvet at danne internetforbindelse både via min bredbåndsforbindelse (mobilt bredbånd) og via Wifi hotspot på min telefon, men lige lidt hjælper det på Outlook. Internettet virker fint.


 
 
Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 25-07-15 15:53

Er det en @gmail.com du har.
Hvis det er en gmail- har du så prøvet via webmail.
Webmail med gmail-.........www.google.dk og log ind med din gmail- og password

Ellers fortæl hvad den mail hedder - altså kun der er efter @

Kommentar
Fra : clou


Dato : 25-07-15 16:01

Har det fungeret før eller er det et nyt problem der er opstået?

Clou

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 16:09

Ja, det er en gmail.com-konto. Når jeg går ind via webmailen, så ligger de nye mails der. Også når jeg åbner mailen via appen på min telefon.

Men i Outlook sker der ingenting. Hvis jeg klikker på "SEND/MODTAG" bjælken nederst til højre i skærmbilledet, så får jeg status-dialog-boksen frem. Den siger at 6 af 7 opgaver blev fuldført. Den grønne bjælke 'pulserer' som om den arbejder. Den opgave, som den angiveligt arbejder på, er "Synkroniserer mapper, der abonneres på, for xxxxx@gmail.com". Men den bliver som nævnt aldrig færdig. Den kan køre i en uendelighed uden at der sker noget, og kommer ikke med nogen fejlmeddelelse.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 16:10

Det fungerede sidst jeg åbnede Outlook for to dage siden.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 16:18

HVis jeg trykker "Opdater mappe", mens jeg står i Indbakke, så kommer dialogboksen frem med følgende informationer:

0 af 1 opgaver blev fuldført
Fanebladet "Opgaver": xxxxx@gmail.com: Mappe: Indbakke Søg efter ny post. Status: Behandler.
Fanebladet "Fejl": Ingen fejlmeddelelser

Ude i selve Outlook står der nederst til højre "Forbereder send/modtag".

Men der sker nada nix. Jeg har haft lukket og åbnet Outlook utallige gange, genstartet PCen flere gange, uden forandring.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 25-07-15 16:46

Det er måske mail-indstillingerne som er skredet lidt.

Web gmail
efter log in
klik oppe til højre på stjernen
indstillinger
klik på fanen "videresendelse pop/imap
rul helt ned til
"Konfigurer din e-mailklient (f.eks. Outlook, Thunderbird, iPhone)"

her kan du sammenligne din opsætning med googles anvisning

Kommentar
Fra : clou


Dato : 25-07-15 16:57

Prøv at tjekke indstillingerne, som @Eyvind foreslår, her er et billede af det der kan gå galt - taler af erfaring

Kommentar
Fra : clou


Dato : 25-07-15 16:58

Glemte jo linket

http://peecee.dk/upload/view/451858

Clou



Kommentar
Fra : Brassovitski


Dato : 25-07-15 17:18

Det kunne jo også være din firewall/antivirus program, der har blokkeret forbindelsen. Bare et gæt. Det kan også være at server nummeret af en eller anden grund er ændret. Som andre foreslår, tjek dine konto oplysninger i Outlook.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 17:32

@Eyvind:
Når jeg trykker på "Konfigurer din e-mailklient (f.eks. Outlook, Thunderbird, iPhone)" , så får jeg kun en side frem, hvor der står "Get started with IMAP and POP3". Nedenunder er der 4 valgmuligheder, men ingen af dem fortæller hvordan Outlook skal opsættes.

@Clou:
Mine internetindstillinger er magen til dem, som dem du linker til.

Jeg har så prøvet under "Rediger konto" at trykke på "Test kontoindstillinger...". Resultatet er det samme som når jeg prøver at hente/sende mails; dialogboksen fortæller under 'Opgaver' at den er ved at "Log på serveren til indgående post (IMAP)" og at status er "I gang" - men der sker ikke mere. Fanebladet "Fejl" forbliver blankt.

Det er som om at alt er som det skal være... det virker bare ikke...

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 17:35

@Brassovitski:
Hvorfor skulle ens antivirusprogram fra den ene dag til den anden pludselig blokere for Outlook?
Anyway, jeg har prøvet at deaktivere det (med møje og besvær), men resultatet er det samme.

Kommentar
Fra : clou


Dato : 25-07-15 17:46

Har du opdateret JAVA for nylig? Hvis ja, har du så fået slettet den "gamle" version? Den kan nemli' godt drille lidt!

Clou

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 17:55

Jeg har ikke haft opdateret Java for nylig, selv om jeg har fået flere beskeder om at der var en ny version. Når jeg ikke har gjort det, så skyldes det at det volder mig store problemer, hver gang Java skal opdateres.

Endvidere ser jeg nu at min netværksfirewall pludselig er deaktiveret. Går jeg ind i System og Sikkerhed i kontrolpanelet, så kan jeg IKKE få lov at slå den til. Der er det velkendte ’skjold’ på ”Slå til nu”-knappen, så det kræver administratorrettigheder at slå firewall’en til. Lidt sjovt når jeg er den eneste, der bruger PCen… Jeg kan så se at indstillingerne på Windows Firewall administreres af Norton Internet Security – så det er altså op til et privat firma at bestemme hvor godt (eller dårligt) beskyttet min PC skal være… Norton Auto Fix har i øvrigt ”fundet en fejl”, og ”undersøger installation”. Det gør den på samme måde som i Outlook, dvs. den bliver aldrig færdig, men står bare og ”tænker”…


Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 18:36

Så lykkedes det omsider at få Outlook til at hente mails ind! Men det havde en pris…

Jeg var nødt til at FJERNE Norton Antivirus helt fra PCen. Det var ikke nok at deaktivere det eller på anden måde at slå det fra. Først da programmet var helt væk fra PCen, så kunne Outlook fungere igen… Norton Antivirus fulgte med PCen i sin tid da jeg købte den, men det er åbenbart ikke muligt at geninstallere programmet – uden at betale for det…


Accepteret svar
Fra : clou

Modtaget 45 point
Dato : 25-07-15 18:53

Der findes flere gratis Antivirus programmer, f.eks:
Avast
AVG
Windows Essentials
og flere andre

Clou

ps: HUSK at få slettet resterne af Norton, med dette program: http://norton-removal-tool.en.softonic.com/



Godkendelse af svar
Fra : Lincoln1242


Dato : 25-07-15 18:55

Tak for svaret clou. Jeg fandt netop det program, da jeg skulle afinstallere programmet!

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 25-07-15 19:00

Ja Norton og nogle andre antivirus programmer er tit lidt "omklamrende"
med at det lykkedes.

Kommentar
Fra : clou


Dato : 25-07-15 19:18

Velbekomme - håber du får installeret et nyt!

Clou

Kommentar
Fra : Brassovitski


Dato : 25-07-15 19:59

[CITAT]Det kunne jo også være din firewall/antivirus program, der har blokkeret forbindelsen. Bare et gæt. Det kan også være at server nummeret af en eller anden grund er ændret. Som andre foreslår, tjek dine konto oplysninger i Outlook/CITAT]
OK! Var det Ikke lige det jeg skrev.

Kommentar
Fra : Brassovitski


Dato : 25-07-15 20:04

Jeg har kun dårlige erfaringer med Nordton, så godt du kom af med den. Og det er rigtig som du har gjort. Der skal et specielt program til for at fjerne Nordton, så det ikke ligger i baggrunden og laver ballade.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste