Hej alle !
Jeg vil nu prøve at beskrive hvordan vores 4½ måneders killing har opført
sig det sidste stykke tid, i håb om jeg måske kan få noget hjælp til hvad
der er galt.
Det hele startede i torsdags hvor katten fik det dårligt. Hun kastede op
hele dagen, vandrede hvileløst rundt og mjavede hele tiden. Det fik os til
at køre til dyrlægen med hende torsdag eftermiddag og hun fik en sprøjte
samt nogle piller hun skulle have.
Det har umiddelbart også hjulpet. Hun kunne finde hvile igen, og fredag
begyndte hun at spise som normalt.
Problemet består nu i, at hun stort set ikke laver andet end at spise og
sove, døgnets 24 timer. Hun gider ikke rigtigt at lege og hun er heller ikke
fræk som hun plejer !
Der plejer jo ellers at være gang i hende. Hun er blevet en tryghedsnarkoman
synes jeg. Hun skal hele tiden være hvor vi andre er, og allerhelst skal hun
ligge på vores skød når hun putter. Det plejer hun ikke at gøre i så stor
udstrækning som nu.
Hvad kan der være galt ? En kat uden energi - så bliver jeg bekymret !
Håber der er nogen her i gruppen der kan forklare lidt om hvad der evt. kan
være galt !
På forhånd tak !
Venlig hilsen
Peter Østrup Madsen
P.S. Vi søger iøvrigt en killing nr. 2, så hvis der er nogen der kender
nogen, så er de velkommen til at skrive til mig på peter@dolk.kd (husk at
bytte om på kd)