Hepatitis Foreningen mener, at sundhed bør være et af valgkampens store
temaer og har derfor pr. 7. november 2001 oprettet denne service.
www.sundt-valg.dk er ikke partipolitisk men giver generel information om,
hvordan de enkelte partier takler sundhed som tema i valgkampen. Det er
første gang en patientforening tager aktiv del i valgkampen med internet
baseret information.
Som optakt til oprettelsen af hjemmesiden har Hepatitis Foreningen stillet
samtlige medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg fem spørgsmål med
udgangspunkt i forebyggelse og behandling af hepatitis. Spørgsmål og svar
vil kunne læses på siderne.
Vi vil dagligt opdatere om valgnyheder, der handler om sundhed og
valgløfter, hvor sundhed er i fokus. Hjemmesiden vil desuden gengive eller
linke til opstillingsberettigede partiers sundhedsprogram og til partiernes
hjemmesider.