Nu vil jeg hoppe med i køen af folk, som har en holdning til den nye Michael
Jackson plade. Efter al den snak, der har været for og imod pladen har jeg
lyttet den igennem og har et par kommentarer. Jeg vil så vidt muligt undgå
at tage stilling til Jackson som fænomen.
Starten af pladen er rigtigt lækker. De først 2-3 numre svinger glimrende;
groove for alle pengene. Men herefter går det IMØ galt. Balladerne bliver
fundet frem. Der er åbenbart en tendens i USA til, at RnB helst skal være
nede på bolle-niveau det meste af tiden. Jeg må hellere indskyde, at RnB i
det hele taget ikke er "min" genre, men jeg synes, at den hurtige, kreative
del af genren er ganske fornuftig. De første par numre på Invincible falder
til dels indenfor denne kategori.
Men, men, men. Det fjerde nummer - og _især_ det femte - ødelægger virkelig
det positive førstehåndsindtryk. Der er noget decideret kvalmende over
Jacksons RnB-ballader, særligt numre som Heaven can Wait og Speechless. Det
bliver vitterligt ikke bedre med gospel- og børnekor på en række numre.
Bevares, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om mandens talenter. Han er en
glimrende sanger, og produktionen er glimrende, eller skulle man sige
klinisk og fejlfri? Jeg mangler noget sjæl i de stille numre; ballader må
IMØ helst ikke være for arrangerede/tænkte.
Personligt finder jeg, at det er up-tempo numrene, der fungerer bedst. Disse
passer også væsentligt bedre til Jacksons stramme, tighte, anale produktion.
Desværre ødelægges de af, at man skal forbi en række ballader for at komme
til det næste nummer. Måske ville det være en ide at udgive en EP med
uptempo-numrene?
--
mvh Nikolaj (nSiPkAoMl@jborg.dk)
Q: Why are Americans being targeted by anthrax?
A: Americans share many traits with sheep and cattle such as being easily
herded and quickly panicked. These similarities make Americans very
susceptible to anthrax.
http://www.bbspot.com/Features/2001/10/anthrax_faq.html