Nyhedslæseren slrn 0.9.7.3 er netop udkommet. Den vigtigste ændring
er efter min mening at programmet er blevet internationaliseret og
allerede oversat til 6 sprog.
Jeg står for den danske oversættelse og vil meget gerne have
fejlrapporter hvis der er noget som ikke fungerer godt på dansk. Lad
være med at ærgre jer over fejl, men meld dem! Ellers kan de ikke
blive rettet.
Jeg har for øvrigt nævnt denne nyhedsgruppe i den danske oversættelse
af hjælpeteksterne som et sted hvor man kan søge hjælp:
"Spørgsmål som ikke dækkes af dokumentationen, kan sendes til
news.software.readers eller dk.edb.internet.software.mail+news"
slrn er fri (GPL-licens) og fås fra <
http://slrn.sourceforge.net/>.
Den fås til Unix (inkl. Linux), 32-bit Windows, OS/2, BeOS og VMS,
men oversættelserne virker angiveligt på Unix. (Bidrag der får dem
til at virke på andre systemer, er sandsynligvis velkomne).