| Det er så dejligt, når nogen spørger om noget, man virkelig ved (eller har
 vidst) noget om.
 Efter 5 års ophold i Middelhavet, deraf meget af tiden brugt på at lede to
 forskellige charterbaser, føler jeg mig rustet til at give råd i den
 sammenhæng.
 Jeg vil starte med sejlområdet. Det Græske Øhav er fint, men Tyrkiet er
 bedre. Der findes utallige bugter og småøer med fantastiske ankerpladser at
 sejle til . Man sejler kystsejlads og er langt mindre afhængig af vejret.
 Dertil kommer, at bådene i den tyrkiske charterflåde, da jeg forlod den for
 omkring ti år siden, generelt var i bedre stand end den græske.
 Dernsæt kombinationen hotel og charter. Hvis det var mig der skulle på en
 sådan tur, ville jeg tage den billigst mulige flybillet til Dallaman i
 Sydtyrkiet, tage en taxi til Marmeris og flytte ind på en af de mange
 billige og charmerende pensioner i byen. Derpå ville jeg gå i marinaen og
 finde netop den båd, jeg gerne ville sejle en tur i, og leje den for det
 antal dage, der passede mig. Man kan påregne at spare ca. 25% på
 charterprisen ved at leje "på kajen", og man har mulighed for at se det
 fartøj, man skal sejle i, før man skriver på den stiplede linje. Da jeg var
 i branchen, lå der til enhver tid mange både inde. Jeg er sikker på, at det
 stadig er sådan, og det skulle ikke være svært at få konfirmeret.
 Gør det. det bliver jeres livs bedste ferie.
 Jeg står til rådighed med yderligere oplysninger.
 Mvh. Mogens Skov
 
 "Danteknik" <danteknik@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:AXDD7.1280$kW4.7642@news.get2net.dk...
 > Hej NG.
 >
 > Vi er 3 voksne, 2 teenagere og 1 barn, der planlægger at tage på
 kombineret
 > hotel- og sejlerferie i det græske øhav i uge 27 og 28  i 2002.
 >
 > Vi er sikre på, at vi vil sejle ca. en uge og være på land ca. en uge. Vi
 er
 > ikke fast besluttet mht. Grækenland. Det kunne også være et andet velegnet
 > område.
 >
 > Nogen, der har erfaring, gode råd, links eller andet ?
 >
 > mvh
 >
 > Knud Dam
 >
 >
 >
 
 
 
 
 |