Dagene er godt nok blevet meget korte, og den forløbne uge har ikke budt
på ret mange timers solskin, og selv om jeg er i den heldige situation,
at jeg på hverdage kan tage ud og fotografere, når lyset er optimalt, så
bliver jeg alligevel lidt frustreret, for vi er nået til vintertiden i
mere end en forstand.
Nå men det måtte jo komme, og de næste 4 - 5 måneder, må jeg så nøjes
med de få frostklare dage, der med lidt held kan gi' en blå himmel, og
hvor luften til gengæld er så tør og klar, at den indbyder til billeder
af de store landskabs scener.
Jeg har dog ikke tænkt mig at gå helt i hi, jeg har allerede en masse
planer for indendørs fotografering, det er faktisk nu det er tid til at
finde kunstlys og blitzen frem.
Jeg har taget hul på projektet, jeg har i dag lavet 10 studie billeder
på spisebordet, som måske kan inspirere andre til at forsøge sig, eneste
lyskilde er en 500 watt halogen arbejdslampe, som incl. stativ kan købes
for 250,- kr. i det lokale byggemarked. Husk at korrigere kameraets
hvidballance, og brug en hvis væg og / eller loftet som reflektor, og
lad kameret køre med selvudløser.
Projektet kan ses under nye fotos - det direkte link er
http://www.photo-gallery.dk/oversigt/default.htm#anchor508424
Der er 5 preview-ark med 71 nye fotos, heraf er de 10 studie billeder,
et par af billederne er beabejdet med effekt filtre i PhotoShop.
PS: Som nævt andet steds, så har jeg sikret nogle billeder af løv med
flotte efterårsfarver, så dem der ikke nåede ud med kameraet, kan se
hvad de gik glip af...:)
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
|
http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
|
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
|
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |