---

Hej

Jeg har et spørgsmål...

Jeg skal flytte fra min kæreste og mine 2 børn på 4½ og 1½, begge drenge.

Kan hun tvinge mig til at være sammen med dem begge to, eller har jeg også
ret til kun at være sammen med den store.

Hvis jeg f.eks. vil have den store med ud til min søster og han gerne vil
med, nægter hun med den begrundelse, at enten tager jeg dem begge to med,
eller også tager jeg ikke nogen af dem.

Naturligvis kunne jeg tvinge ham med, men det vil jeg ikke udsætte ham for.
Jeg mener heller ikke det er nogen god idé at spille ham ud mod sin mor, så
jeg siger bare at han ikke kan komme med. Det mener jeg ikke er skvattet,
tværtimod!

Grunden til at jeg kun vil have den store med er at jeg ikke kan være rigtig
sammen med ham, når jeg hele tiden skal være opmærksom på den lille. Jeg har
heller ikke det store overskud, så jeg bliver hurtig træt og så bliver
samværet bare en pine.

Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke vil være sammen med den lille,
selvfølgelig vil jeg da det. Han er en skøn knægt, som jeg holder meget af.
Jeg kan bare ikke magte at passe dem begge to på en gang.

Venlig hilsen: Lars

---

>
> Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke vil være sammen med den lille,
> selvfølgelig vil jeg da det. Han er en skøn knægt, som jeg holder meget
af.
> Jeg kan bare ikke magte at passe dem begge to på en gang.
>
> Venlig hilsen: Lars

Hej Lars.

Du har 2 børn og dem har du fuldt ud, når du har dem))) Det har mor jo også
ikke ?
Har du dine dejlige drenge hos dig og ikke vil have den ene med fordi han er
besværlig( Børn er dejlige), så må du få en barnepige til den yngste.
Hvad tror du din yngste søn og hans storebror tænker inderst inde ????
Nyd du dine børn fuldt ud, det fortjener de, ellers er du ikke værdig som
far, hvis du fravælger det ene af dine børn.

Jeg selv er enemor til 3 piger, deres far har dem aldrig af den grund som du
nævner og det har han fortrudt mange gange.
Så nyd dine børn, måske ser du dem ikke næste gang ????
Tænk over det, den lille er jo dejlig og en del af dig selv ikke ?????
Kærlig Hilsen Helle.

---

Hvis du nu viser og påpeger tydeligt, at du ikke kan magte din egen lille
søn, så vil du fortryde det resten af livet.
For har du tænkt på at du kan miste begge dine drenge af samme grund og
aldrig se dem begge mere.
En mor gør heller ikke forskel på sine børn, de er der og de skal begge have
kærlighed.

P.S. Har skrevet en gang, men som du beskriver det, så kan du hurtigt miste
kontakten til dine sønner.
Hvad siger din ældste søn, når du siger at du ikke vil have lillebror med
??????
Du kan tro børn de tænker og din ældste søn kan mærke det.
Så efter dit brev at bedømme, så vil jeg sige at du skal ikke have samkvem,
med mindre du nyder dem begge, som jo er dine egne børn.

Hilsen Helle.

---

Undskyld Helle, men skrev du ikke for lidt siden (i en anden tråd) at:
"Jeg vil lige nævne at jeg er midt i 40 erne og bor alene med mine 3 børn
( 2
små og en dreng som studerer og får S.U.)"

Jeg synes måske du er lige rigeligt fordømmende, synes du ikke?

Mvh,
Michael.

"Helle" <Helles@privat.dk> wrote in message news:9rfdge$8me$1@sunsite.dk...
>
> >
[snip]
>
> Jeg selv er enemor til 3 piger, deres far har dem aldrig af den grund som
du
> nævner og det har han fortrudt mange gange.
> Så nyd dine børn, måske ser du dem ikke næste gang ????
> Tænk over det, den lille er jo dejlig og en del af dig selv ikke ?????
> Kærlig Hilsen Helle.
>
>
>

---

"Lars" <nospam@indbakke.dk> skrev i en meddelelse
news:3bdb3330$0$740$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har et spørgsmål...
>
> Jeg skal flytte fra min kæreste og mine 2 børn på 4½ og 1½, begge drenge.
>
> Kan hun tvinge mig til at være sammen med dem begge to, eller har jeg også
> ret til kun at være sammen med den store.
>
> Hej Lars
Jeg har selv 4 børn i alderen 9 mdr. - 5 år, så jeg ved godt, at det kan
være svært at være "rigtig" sammen med den store pga. de små. Men du skriver
intet om, at du så godt kunne tænke dig at tage den lille på tur uden
storebror en gang imellem, men det har du måske heller ikke lyst til?
Ellers må jeg give Helle ret, omend jeg også selv indimellem har hovedpine
efter en hel dag med 4 småbørn, så er det jo mig selv der har fået dem og
der er trods alt betydelig flere gode end dårlige dage.
Hvis du var min samlever ville jeg sige alt eller intet, enten tar du to
eller også må du evt. besøge dem i deres mors hjem.
Jeg ville nok også opsøge en læge, for jeg kan ikke lade være med at tænke
på om der er noget fysisk i vejen med dig, når du ikke kan klare 2 børn en
dags tids. Hovedpinen kunne jo også skyldes andre ting men udløses af
børnene
MVH Rikke
>
>
>

---

"VAGN TORUP" <vagntorup@get2net.dk> wrote in message
news:f7XC7.196$7N2.3937@news.get2net.dk...
>
> "Lars" <nospam@indbakke.dk> skrev i en meddelelse
> news:3bdb3330$0$740$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej
> >
> > Jeg har et spørgsmål...
> >
> > Jeg skal flytte fra min kæreste og mine 2 børn på 4½ og 1½, begge
drenge.
> >
> > Kan hun tvinge mig til at være sammen med dem begge to, eller har jeg
også
> > ret til kun at være sammen med den store.
> >
> > Hej Lars
> Jeg har selv 4 børn i alderen 9 mdr. - 5 år, så jeg ved godt, at det kan
> være svært at være "rigtig" sammen med den store pga. de små. Men du
skriver
> intet om, at du så godt kunne tænke dig at tage den lille på tur uden
> storebror en gang imellem, men det har du måske heller ikke lyst til?
> Ellers må jeg give Helle ret, omend jeg også selv indimellem har hovedpine
> efter en hel dag med 4 småbørn, så er det jo mig selv der har fået dem og
> der er trods alt betydelig flere gode end dårlige dage.
> Hvis du var min samlever ville jeg sige alt eller intet, enten tar du to
> eller også må du evt. besøge dem i deres mors hjem.
> Jeg ville nok også opsøge en læge, for jeg kan ikke lade være med at tænke
> på om der er noget fysisk i vejen med dig, når du ikke kan klare 2 børn en
> dags tids. Hovedpinen kunne jo også skyldes andre ting men udløses af
> børnene
> MVH Rikke
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Lars" <nospam@indbakke.dk> skrev i en meddelelse
news:3bdb3330$0$740$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har et spørgsmål...
>
> Jeg skal flytte fra min kæreste og mine 2 børn på 4½ og 1½, begge drenge.
>
> Kan hun tvinge mig til at være sammen med dem begge to, eller har jeg også
> ret til kun at være sammen med den store.
>
> Hvis jeg f.eks. vil have den store med ud til min søster og han gerne vil
> med, nægter hun med den begrundelse, at enten tager jeg dem begge to med,
> eller også tager jeg ikke nogen af dem.
>
> Naturligvis kunne jeg tvinge ham med, men det vil jeg ikke udsætte ham
for.
> Jeg mener heller ikke det er nogen god idé at spille ham ud mod sin mor,
så
> jeg siger bare at han ikke kan komme med. Det mener jeg ikke er skvattet,
> tværtimod!
>
> Grunden til at jeg kun vil have den store med er at jeg ikke kan være
rigtig
> sammen med ham, når jeg hele tiden skal være opmærksom på den lille. Jeg
har
> heller ikke det store overskud, så jeg bliver hurtig træt og så bliver
> samværet bare en pine.
>
> Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke vil være sammen med den lille,
> selvfølgelig vil jeg da det. Han er en skøn knægt, som jeg holder meget
af.
> Jeg kan bare ikke magte at passe dem begge to på en gang.
>
> Venlig hilsen: Lars

Hej Lars,

Det er umiddelbart svært at give et meningsfyldt svar på dit spørgsmål, da
der er nogle ubekendte faktorer:

Hvordan er samvær og fordeling blevet aftalt?
Når moderen siger enten begge eller ingen, er det da mht det generelle
samvær eller
den konkrete situation med besøget til søsteren?

De to mødre som har responderet har selvfølgelig ret som generalitet i
pointen om at har du to børn, ja så har du altså ansvaret for dem begge.
Basta.

Men hvis det er en specifik, konkret situation vi skal tage stilling til,
nemlig besøget til søsteren - så virker det ret dramatisk fra moderens side
at afvise
at du kun tager den store med....medmindre hun havde tænkt sig at bruge
tiden til sig selv fordi hun regnede med at du havde begge børnene.

Ligeså rigtigt det er at som forældre har vi ansvar for vores børn, og ikke
skal forfordele nogen, så er det jo også rigtigt at et barn på 4 1/2 har
andre behov end et barn på 1 1/2, og at tilbringe al sin tid med begge to
samtidigt er ganske enkelt ikke befordrende for deres stimulation og
intellektuelle vækst.
Som far til een på 9 og een på 3 har jeg da lært så meget. Ligeså fedt det
er at være sammen med dem begge, lige så fedt er det at dyrke samvær een til
een,
hvor det er nogle HELT andre ting vi foretager os end når vi alle er sammen.
Det handler OVERHOVEDET ikke om uvilje mod at tage ansvar for sine børn,
eller som Helle proklamerer er at være uværdig som
forældre....(!!!)..snarere tværtimod.

Uværdighed opstår såsnart mødre kører vanvittige straffeaktioner overfor
fædrene og bruger børnene som gidsler. "Ja din far var ikke så interesseret
i at se dig
fo xxxx tid siden, så nu skal han altså slet ikke se dig". Se, det er
uværdighed.

Hvis du derimod spørger til det generelle samværsaspekt, vil mit svar og min
mening være anderledes.
Det vil være synd for den mindste og dig selv hvis du starter et mønster
hvor du søger mere samvær med den største end den mindste. Jeg forstår godt
hvis
du oplever at den mindste kræver mere eller anderledes opmærksomhed, men
sådan er det jo at have børn.

Derudover er der også den latente trussel, som Helle også kommer ind på, at
det kan være at hammeren falder og moderen bruger dette til at fjerne din
samværsret.
Det er en disciplin en del mødre er blevet gode til, med myndighederne i
ryggen.

Du fortæller at du ikke har det store overskud og hurtigt bliver træt. Hvad
er årsagen til det? Du bør finde ud af det - og gøre hvad du kan for at
håndtere
det. Og måske også arbejde på hvilke forestillinger du har omkring det at
have- og være sammen med børn. Har du en forestilling om at det er enormt
anstrengende
så vil du givet også blive hurtigere træt, end hvis din forestilling går på
at det er sjovt og spændende at tage dem på tur og skabe en fed fælles
oplevelse.

Mvh
Jesper

---

Hej Jesper

Tak for dit svar, og tak til alle andre som har svaret. Det har givet mig en
del at tænke over.

Min Eks, som vi kan kalde Tina, har haft 4½ år hvor hun har gået hjemme med
ungerne. Jeg gik hjemme det første år, hvor jeg var med til at passe den
første (lad os kalde ham Peter), da jeg var arbejdsløs. Da jeg fik arbejde,
hjalp jeg til om aftenen og i weekenderne. Et par år senere fik vi nummer to
(lad os kalde ham Jens). Jeg var ikke meget for det, da jeg vidste hvor stor
en belastning det ville være med to børn, men jeg gik alligvel med til det.
Jeg magtede ikke at hjælpe til i det omfang Tina ville ha', da jeg havde
rigeligt at se til med mit arbejde, og jeg mente at det var rimeligt, at det
hovedsageligt var hende som tog sig af børnene, når hun gik hjemme. Jeg
hjalp til om aftenen med at rydde af bordet og gøre køkkenet i orden og være
med til at lægge ungerne i seng. Efter Jens var kommet, kørte jeg Peter i
børnehave om morgenen (jeg kan ikke huske om det var hver dag). Det var Tina
som tog ungerne om natten.

Jeg har passet dem ind i mellem, varierende fra et par timer til en
overnatning, men det er indrømmet, at det har været sjældent. Nu står jeg så
lige pludseligt og skal passe dem flere dage i træk, og det skræmmer mig
lidt. I øjeblikket har jeg ikke overskud til det, da jeg står midt i
skilsmisse og flytning, og jeg er desuden blevet fyret fra mit arbejde.

Nu nærmer flytningen sig med hastige skridt, og jeg tror jeg vil få mere
overskud til at være sammen med ungerne, efter jeg er flyttet. Det er
selvsagt en meget belastende situation, både for ungerne, Tina og
undertegnede. Jeg håber dog, at der vil blive lidt mere ro i lejren når jeg
er flyttet. Nu har jeg oven i købet været så heldig at få en lejlighed så
tæt på, at ungerne kan kommer over når de har lyst (og når jeg har lyst).
Det giver mulighed for at de kan komme over og spise med og tumle lidt
rundt. På den måde behøver der ikke gå 14 dage mellem vi ses, og så får jeg
også en "blød start".

På lørdag har jeg lovet at passe ungerne, så Tina kan få malet, og så tager
jeg dem med ud til min søster og fejrer Mortens aften. På den måde får vi en
tur ud af det, og Peter kan lege med min niece. Så kan jeg tage mig af Jens,
og samtidig få en hånd med af min søster, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg er enig i, at jeg det ville være synd for ungerne og synd for mig selv,
hvis jeg mere eller mindre vælger Jens fra. Det er dog også vigtigt at jeg
har det fornødne overskud så de kan få rart hos mig. Men det håber jeg altså
jeg får når, jeg er flyttet og er kommet lidt i orden.

Jeg synes dog også det er meget vigtigt, at jeg har mulighed for at være
alene sammen med Peter ind i mellem. Han har jo også brug for en far som
spiller fodbold med ham, og som ligger på sofaen sammen med ham og ser
tegnefilm og spiser popkorn, spiller playstation eller hvad vi nu kan finde
på. Men jeg kan også godt godt se, at det også er vigtigt for Jens at jeg er
sammen med ham på hans premisser. Måske er en babysitter en løsning. Måske
kan Tina og jeg finde ud af noget, når jeg nu bor så tæt på. Jeg ved det
ikke lige nu.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg gør meget for at vise ungerne at jeg elsker
dem. Det her handler ikke om at jeg er ligeglad med dem, for det er jeg
bestemt ikke. Jeg er bare ikke så god til at sidde og lege med legoklodser
både halve og hele timer. Det elsker deres mor derimod. Jeg plejer derimod
at lade Peter være med når jeg skal lappe en cykel, skrue i computeren,
samle et skab, eller hvad det nu kan være. Jeg bruger også gerne lang tid
til at forklare ting for ham, også gerne ting som vedrører liv og død. Jeg
er rimelig god til at forklare den slags ting på en måde så han kan forstå
det.

Når jeg er sammen med Jens kan jeg godt lide at f.eks. lege med ham når jeg
skifter ham. Det kan vi bruge lang tid på. Han elsker når jeg prutter ham på
maven, eller klapper med hans fødder. Jeg kan også godt lide at tage ham op
og danse (han er meget glad for musik, og det opmuntrer de heldigvis i
børnehaven). Han er også glad for at putte hos mig, og jeg nyder det også
meget. Ungerne er i øvrigt meget glade for hinanden.

Så det er ikke elendighed alt sammen. Det skal nok bare have lidt tid.

Hilsen: Lars

Jesper Skovlund <jesper.skovlund@mobilixnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:GW%C7.1603$dp6.376312891@news.orangenet.dk...
>
> "Lars" <nospam@indbakke.dk> skrev i en meddelelse
> news:3bdb3330$0$740$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej
> >
> > Jeg har et spørgsmål...
> >
> > Jeg skal flytte fra min kæreste og mine 2 børn på 4½ og 1½, begge
drenge.
> >
> > Kan hun tvinge mig til at være sammen med dem begge to, eller har jeg
også
> > ret til kun at være sammen med den store.
> >
> > Hvis jeg f.eks. vil have den store med ud til min søster og han gerne
vil
> > med, nægter hun med den begrundelse, at enten tager jeg dem begge to
med,
> > eller også tager jeg ikke nogen af dem.
> >
> > Naturligvis kunne jeg tvinge ham med, men det vil jeg ikke udsætte ham
> for.
> > Jeg mener heller ikke det er nogen god idé at spille ham ud mod sin mor,
> så
> > jeg siger bare at han ikke kan komme med. Det mener jeg ikke er
skvattet,
> > tværtimod!
> >
> > Grunden til at jeg kun vil have den store med er at jeg ikke kan være
> rigtig
> > sammen med ham, når jeg hele tiden skal være opmærksom på den lille. Jeg
> har
> > heller ikke det store overskud, så jeg bliver hurtig træt og så bliver
> > samværet bare en pine.
> >
> > Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke vil være sammen med den lille,
> > selvfølgelig vil jeg da det. Han er en skøn knægt, som jeg holder meget
> af.
> > Jeg kan bare ikke magte at passe dem begge to på en gang.
> >
> > Venlig hilsen: Lars
>
> Hej Lars,
>
> Det er umiddelbart svært at give et meningsfyldt svar på dit spørgsmål, da
> der er nogle ubekendte faktorer:
>
> Hvordan er samvær og fordeling blevet aftalt?
> Når moderen siger enten begge eller ingen, er det da mht det generelle
> samvær eller
> den konkrete situation med besøget til søsteren?
>
> De to mødre som har responderet har selvfølgelig ret som generalitet i
> pointen om at har du to børn, ja så har du altså ansvaret for dem begge.
> Basta.
>
> Men hvis det er en specifik, konkret situation vi skal tage stilling til,
> nemlig besøget til søsteren - så virker det ret dramatisk fra moderens
side
> at afvise
> at du kun tager den store med....medmindre hun havde tænkt sig at bruge
> tiden til sig selv fordi hun regnede med at du havde begge børnene.
>
> Ligeså rigtigt det er at som forældre har vi ansvar for vores børn, og
ikke
> skal forfordele nogen, så er det jo også rigtigt at et barn på 4 1/2 har
> andre behov end et barn på 1 1/2, og at tilbringe al sin tid med begge to
> samtidigt er ganske enkelt ikke befordrende for deres stimulation og
> intellektuelle vækst.
> Som far til een på 9 og een på 3 har jeg da lært så meget. Ligeså fedt det
> er at være sammen med dem begge, lige så fedt er det at dyrke samvær een
til
> een,
> hvor det er nogle HELT andre ting vi foretager os end når vi alle er
sammen.
> Det handler OVERHOVEDET ikke om uvilje mod at tage ansvar for sine børn,
> eller som Helle proklamerer er at være uværdig som
> forældre....(!!!)..snarere tværtimod.
>
> Uværdighed opstår såsnart mødre kører vanvittige straffeaktioner overfor
> fædrene og bruger børnene som gidsler. "Ja din far var ikke så
interesseret
> i at se dig
> fo xxxx tid siden, så nu skal han altså slet ikke se dig". Se, det er
> uværdighed.
>
> Hvis du derimod spørger til det generelle samværsaspekt, vil mit svar og
min
> mening være anderledes.
> Det vil være synd for den mindste og dig selv hvis du starter et mønster
> hvor du søger mere samvær med den største end den mindste. Jeg forstår
godt
> hvis
> du oplever at den mindste kræver mere eller anderledes opmærksomhed, men
> sådan er det jo at have børn.
>
> Derudover er der også den latente trussel, som Helle også kommer ind på,
at
> det kan være at hammeren falder og moderen bruger dette til at fjerne din
> samværsret.
> Det er en disciplin en del mødre er blevet gode til, med myndighederne i
> ryggen.
>
> Du fortæller at du ikke har det store overskud og hurtigt bliver træt.
Hvad
> er årsagen til det? Du bør finde ud af det - og gøre hvad du kan for at
> håndtere
> det. Og måske også arbejde på hvilke forestillinger du har omkring det at
> have- og være sammen med børn. Har du en forestilling om at det er enormt
> anstrengende
> så vil du givet også blive hurtigere træt, end hvis din forestilling går
på
> at det er sjovt og spændende at tage dem på tur og skabe en fed fælles
> oplevelse.
>
> Mvh
> Jesper
>
>

---

"Lars" <nospam@indbakke.dk> wrote in message
news:3bddbfc6$0$780$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Jesper
>
> Tak for dit svar, og tak til alle andre som har svaret. Det har givet
mig en
> del at tænke over.

Hej Lars

Der er visse passager i din beretning som jeg ikke kan lade være at
"falde" over. Du skriver bl.a.:

"hvor jeg var med til at passe"
"Da jeg fik arbejde, hjalp jeg til om aftenen og i weekenderne"
"Jeg magtede ikke at hjælpe til i det omfang ..."
"Jeg hjalp til om aftenen med at rydde af bordet og..."
"være med til at lægge ungerne i seng"
"Jeg har passet dem ind i mellem..."

Din rolle som far og ægtemand har altså været at "passe" og "hjælpe". Så
forstår jeg ærligt talt godt at du ikke magter opgaven nu, hvor du i de
tilfælde hvor du skal have børnene får overladt hele ansvaret selv.

Jeg siger hermed ikke at det er dig der ikke har villet tage ansvaret.
Måske har det været din kone der ikke har levnet "rum" for dig og din
måde at gøre tingene på, men du har skullet "hjælpe til" og "passe"
efter hendes anvisninger. Masser af kvinder tager for meget magt i
hjemmet og i ansvaret for børnene og så må mændene handle efter deres
anvisninger (det er _hendes_ måde der er den rigtige).

Når jeg, da mine børn var mindre, af og til var alene i byen, hørte jeg
ofte bemærkningen: nå, er din mand barnepige i aften? hvortil jeg altid
svarede: nej, han er far! Der var jo aldrig nogen der spurgte min mand
om hans kone var barnepige.

Jeg håber meget for dig at du, når du får ansvaret for børnene over
længere tid af gangen, vil komme ind i din egen rytme, hvor du ikke blot
skal "passe" dine egne børn, men er deres far (håber du forstår hvad jeg
mener). Der er mange glæder gemt til dig i samværet med dine børn .
Held og lykke med fremtiden.

mvh
Bess

---

Hørt Hørt!!!
Alt for mange mænd forventer at man skal synes at de dygtige når de hjælper
til derhjemme. Det er da et fælles ansvar, som man deles om.
"Bess" <bess@pcremove.dk> wrote in message news:9rn0ih$bma$1@sunsite.dk...
> "Lars" <nospam@indbakke.dk> wrote in message
> news:3bddbfc6$0$780$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej Jesper
> >
> > Tak for dit svar, og tak til alle andre som har svaret. Det har givet
> mig en
> > del at tænke over.
>
> Hej Lars
>
> Der er visse passager i din beretning som jeg ikke kan lade være at
> "falde" over. Du skriver bl.a.:
>
> "hvor jeg var med til at passe"
> "Da jeg fik arbejde, hjalp jeg til om aftenen og i weekenderne"
> "Jeg magtede ikke at hjælpe til i det omfang ..."
> "Jeg hjalp til om aftenen med at rydde af bordet og..."
> "være med til at lægge ungerne i seng"
> "Jeg har passet dem ind i mellem..."
>
> Din rolle som far og ægtemand har altså været at "passe" og "hjælpe". Så
> forstår jeg ærligt talt godt at du ikke magter opgaven nu, hvor du i de
> tilfælde hvor du skal have børnene får overladt hele ansvaret selv.
>
> Jeg siger hermed ikke at det er dig der ikke har villet tage ansvaret.
> Måske har det været din kone der ikke har levnet "rum" for dig og din
> måde at gøre tingene på, men du har skullet "hjælpe til" og "passe"
> efter hendes anvisninger. Masser af kvinder tager for meget magt i
> hjemmet og i ansvaret for børnene og så må mændene handle efter deres
> anvisninger (det er _hendes_ måde der er den rigtige).
>
> Når jeg, da mine børn var mindre, af og til var alene i byen, hørte jeg
> ofte bemærkningen: nå, er din mand barnepige i aften? hvortil jeg altid
> svarede: nej, han er far! Der var jo aldrig nogen der spurgte min mand
> om hans kone var barnepige.
>
> Jeg håber meget for dig at du, når du får ansvaret for børnene over
> længere tid af gangen, vil komme ind i din egen rytme, hvor du ikke blot
> skal "passe" dine egne børn, men er deres far (håber du forstår hvad jeg
> mener). Der er mange glæder gemt til dig i samværet med dine børn .
> Held og lykke med fremtiden.
>
> mvh
> Bess
>
>
>
>

---

"Gysse" <bentejensen@post.tele.dk> wrote in message
news:3bdff112$0$25369$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk..
> Alt for mange mænd forventer at man skal synes at de dygtige når de
hjælper
> til derhjemme. Det er da et fælles ansvar, som man deles om.

Det må jeg lige forholde mig til:
Ævl!!! Det handler da ikke om at kvinderne skal synes manden er dygtig når
han hjælper til derhjemme. Men ligesom kvindens arbejde derhjemme ikke må
eller skal undervurderes, så kunne det jo faktisk godt være at manden også
lavede et eller andet på arbejde der gjorde at han var lige så træt som
kvinden, når han kom hjem. Naturligvis er det et fælles ansvar, hvilket jeg
er sikker på lige så mange mænd som kvinder synes, så drop de der 70'er
stereotype hentydninger om kønsroller osv. Faktum er at flere kvinder end
mænd udnytter orlovsordningerne, og det synes jeg egentlig de skal have lov
til. Uden syrlige bemærkninger til hverken den ene eller den anden.

Og det der med om man siger om man passer børnene eller er "far" for dem -
det er da vist mest et spørgsmål om ord. Børn skal passes, og helst af far
og mor! Basta!

Hvis man læser mandens indlæg ordentligt, kan man hurtigt indse (hvis man
altså ikke har dømt ham på forhånd) at han faktisk er interesseret i at gøre
det der er bedst for børnene. Begge to, faktisk, og ikke bare at slippe
lettest muligt. Bare fordi at mange hjemmegående ikke har den luksus som ham
her efterlyser (at kunne koncentrere sig 100% om den ene af gangen), er det
da ikke ensbetydende med at det er forkert?? I mine ører lyder det særdeles
kompetent at kunne erkende at ikke have overskud til dem begge samtidigt.
Hellere give en 100% god oplevelse hver 14. dag, end en halvdårlig oplevelse
hver uge. Det må da være indlysende for selv den mest inædte rødstrømpe.

Kort fortalt: Her gælder IKKE princippet om at hvis den ene har haft det
hårdt, så skal den anden dælme også!

Med venlig hilsen
Michael.

---

"Michael Jørgensen" wrote:

<snip>

> Hvis man læser mandens indlæg ordentligt, kan man hurtigt indse (hvis man
> altså ikke har dømt ham på forhånd) at han faktisk er interesseret i at gøre
> det der er bedst for børnene. Begge to, faktisk, og ikke bare at slippe
> lettest muligt. Bare fordi at mange hjemmegående ikke har den luksus som ham
> her efterlyser (at kunne koncentrere sig 100% om den ene af gangen), er det
> da ikke ensbetydende med at det er forkert?? I mine ører lyder det særdeles
> kompetent at kunne erkende at ikke have overskud til dem begge samtidigt.
> Hellere give en 100% god oplevelse hver 14. dag, end en halvdårlig oplevelse
> hver uge. Det må da være indlysende for selv den mest inædte rødstrømpe.

Det var faktisk også min første tanke, og jeg var lige ved at skrive et
indlæg med præcis den holdning på her lægger for dagen.

Men du glemmer en ting: moderen. Faderen skriver, at han ikke har
overskud til dem begge, og derfor gerne vil nøjes med at have dem én ad
gangen. Men hvad nu hvis moderen har det på samme måde? Hun har bare
ikke noget valg: hun hænger på dem begge 24 timer i døgnet. Hun står
også midt i en skilsmisse og (formodentlig) en flytning.

Derfor undlod jeg at skrive. Jeg mener nemlig at faderen fremlægger et
luksusproblem.

Og for så lige at tage den fra børnenes synspunkt. (Stadig under
forudsætning af at moderen også føler situationen uoverskuelig.) Hvad
vil være bedst for børnene: en rigtig god oplevelse med faderen hver 14
dag, eller en lidt mindre god, men stadig god, oplevelse en gang om
ugen, hvor man kommer hjem til en mor, der har fået et fornyet overskud
til at klare hverdagen?

Tag nu ikke fejl: jeg vælger ikke mellem de to situationer, dertil er
der for mange ubekendte. Jeg siger blot, at børnenes tarv ikke skal ses
isoleret i forhold til de ugentlige udflugter til/med far.


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry. Go to
kristian-damm.jensen@cgey.dk | http://www.thehungersite.com
Two wrongs doesn't make a right, but three lefts does.

---

Du har ret. Kort fortalt...

Og så den lange udgave:
Jeg mener dog ikke at det er et luksusproblem, men et problem der kræver at
man tager alle parters behov alvorligt. Det er ikke noget som hverken jura
eller statsamt er bedst til at løse - forældrene må simpelthen tage sig
sammen og løse hver behovskonflikt ud fra den enkelte situation. Men det er
desværre nok ikke så nemt som det lyder. Øv - man skulle leve i en ideel
verden...!

Michael.



"Kristian Damm Jensen" <kristian-damm.jensenRE@MOVEcgey.com> wrote in
message news:3BE00790.D01892F@MOVEcgey.com...

> Det var faktisk også min første tanke, og jeg var lige ved at skrive et
> indlæg med præcis den holdning på her lægger for dagen.
>
> Men du glemmer en ting: moderen. Faderen skriver, at han ikke har
> overskud til dem begge, og derfor gerne vil nøjes med at have dem én ad
> gangen. Men hvad nu hvis moderen har det på samme måde? Hun har bare
> ikke noget valg: hun hænger på dem begge 24 timer i døgnet. Hun står
> også midt i en skilsmisse og (formodentlig) en flytning.
>
> Derfor undlod jeg at skrive. Jeg mener nemlig at faderen fremlægger et
> luksusproblem.
>
[snip]

---

> Faktum er at flere kvinder end
> mænd udnytter orlovsordningerne, og det synes jeg egentlig de skal have
lov
> til. Uden syrlige bemærkninger til hverken den ene eller den anden.
>
Det kan vi ikke blive uenige om. Jeg mener faktisk også at der er forskel på
kønnene og at vi fra biologisk side er indrettet forskelligt i vores måde at
opfatte tingene på. Jeg er bare træt af vendinger som "hjælper din mand til
derhjemme" det må da hedde "hjælpes i af?". Det kan godt være det er
ordkløveri, men jeg mener ikke at kvindekampen fra 70erne er overstået før
vi føler et lige ansvar.
> Og det der med om man siger om man passer børnene eller er "far" for dem -
> det er da vist mest et spørgsmål om ord. Børn skal passes, og helst af far
> og mor! Basta!
>
Selvfølgelig skal de det, men bare ordvalget viser at der ikke er
ligestilling.

I dette tilfælde: så mener jeg at de selv må tilpasse samværdet, så det er
bedst for alle parter. Den store har sommetider godt af at være noget
særligt og at få lov til at være med fordi han er stor nok. Både med Mor og
Far. Det er også vigtigt at drengene vedbliver at føle sig som søskende.

---

Hej Gysse

Gysse <bentejensen@post.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3be039af$0$232$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> I dette tilfælde: så mener jeg at de selv må tilpasse samværdet, så det er
> bedst for alle parter. Den store har sommetider godt af at være noget
> særligt og at få lov til at være med fordi han er stor nok. Både med Mor
og
> Far. Det er også vigtigt at drengene vedbliver at føle sig som søskende.
>
Her forleden sagde jeg (på en forsonende måde), at jeg gerne vil have
ungerne sammen nogen gange, nogen gange den store alene, og nogen gange den
lille alene. På den måde bliver alle behov tilgodeset. Hun var enig med mig,
og ville også gerne have det på den måde.

Jeg har et håb om, at det samværet ikke bliver så firkantet når det kommer
til stykket, men at vi kan snakke om det fra gang til gang.

Om virkeligheden så bliver så ideél vil kun tiden vise. Det er svært at vide
på forhånd.

Hilsen: Lars

---

Jeg håber I finder ud af det på en fornuftig måde, det er vigtigt for
børnene at I forstår at bevare en god komunikation, hvilket dit sidste
indlæg også tyder på at I kan
"Lars" <nospam@indbakke.dk> wrote in message
news:3be0537b$0$25374$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gysse
>
> Gysse <bentejensen@post.tele.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:3be039af$0$232$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> > I dette tilfælde: så mener jeg at de selv må tilpasse samværdet, så det
er
> > bedst for alle parter. Den store har sommetider godt af at være noget
> > særligt og at få lov til at være med fordi han er stor nok. Både med Mor
> og
> > Far. Det er også vigtigt at drengene vedbliver at føle sig som søskende.
> >
> Her forleden sagde jeg (på en forsonende måde), at jeg gerne vil have
> ungerne sammen nogen gange, nogen gange den store alene, og nogen gange
den
> lille alene. På den måde bliver alle behov tilgodeset. Hun var enig med
mig,
> og ville også gerne have det på den måde.
>
> Jeg har et håb om, at det samværet ikke bliver så firkantet når det kommer
> til stykket, men at vi kan snakke om det fra gang til gang.
>
> Om virkeligheden så bliver så ideél vil kun tiden vise. Det er svært at
vide
> på forhånd.
>
> Hilsen: Lars
>
>

---

Lars skrev:

> Hej Jesper
>
> Tak for dit svar, og tak til alle andre som har svaret. Det
> har givet mig en del at tænke over.

Hej lars

Du er en der har tænkt over tingene og du lyder som en god far.
Jeg håber I finder ud af det.

Og du har ret i at jeres situation lige nu er lidt rodet.
Velkommen i klubben. Som det fremgår af min signatur er jeg også
lidt ude i noget rod, så jeg ved hvordan du har det.

Jeg har en dreng på 9 år og om ikke ret lang tid ikke noget fast
sted at bo. Det er hulens svært at finde noget, der ikke koster
en bondegård. Jeg er under oplæring i øjeblikket og tjener ca.
12.000 om måneden, så det er ikke ligefrem en villa jeg har råd
til.

--
Hilsen Tomas O. som mangler et sted at bo fra 01.01.02 1v eller
2v lejlighed, gerne fremleje i kortere tid helst i København
Ny Afsteming på http://www.flirtensfremme.dk/
http://www.mandezonen.dk/

---

Lars skrev:

Da jeg blev skilt havde jeg en søn på 5 og en papdatter på 9. Jeg
så dem begge indimelme når min papadatters far havde planer. Det
hjar jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg tror som Helle at du skal
passe meget på at du ikke signlaerer til dine unger at du kun vil
den ene. Det vil give splid og vil i sidste ende gå d over det
forhold til dine unger.

At du skriver her vioser dog at du har tænkt lidt over tingene og
at du gerne vil dine unger, men på dine præmisser, den holder
desværre ikke. Jeg kunne aldrig vælge fra på den måde du
beskriver her og jeg tror det er en rigtig dårlig ide.

En foreslog en barnepige til den lille, det er en god ide, så kan
du tage ud og lave ting med den store mens den lille bliver
passet hos DIG! På dne måde sender du et godt signal. Husk at
børn er uhyuggeligt opmærksomme på hvad vi voksne gør. Monkey see
monkey do er den måde børn lærer at blive voksne mennesker på.

--
Hilsen Tomas O. som mangler et sted at bo fra 01.01.02 1v eller
2v lejlighed, gerne fremleje i kortere tid helst i København
Ny Afsteming på http://www.flirtensfremme.dk/
http://www.mandezonen.dk/

---

Forstår ham godt et sted, man kan da godt have det ene barn en dag og det
andet en anden, der er faktisk nogen som deler børnene, altså den ene hos
faderen og den anden hos moderen, det er jo ikke ensbetydende med man holder
mere af den ene end den anden. Lars siger jo han holder af dem begge. Man
kan da også blive træt af at have begge børn med når man skal noget, det er
da en ærlig sag, derfor behøver man ikke være en dårlig far eller mor af den
grund. Det er da heller ikke altid børn vil det samme.


"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns91494E7D366E0vampyre@teledanmark.dk...
> Lars skrev:
>
> Da jeg blev skilt havde jeg en søn på 5 og en papdatter på 9. Jeg
> så dem begge indimelme når min papadatters far havde planer. Det
> hjar jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg tror som Helle at du skal
> passe meget på at du ikke signlaerer til dine unger at du kun vil
> den ene. Det vil give splid og vil i sidste ende gå d over det
> forhold til dine unger.
>
> At du skriver her vioser dog at du har tænkt lidt over tingene og
> at du gerne vil dine unger, men på dine præmisser, den holder
> desværre ikke. Jeg kunne aldrig vælge fra på den måde du
> beskriver her og jeg tror det er en rigtig dårlig ide.
>
> En foreslog en barnepige til den lille, det er en god ide, så kan
> du tage ud og lave ting med den store mens den lille bliver
> passet hos DIG! På dne måde sender du et godt signal. Husk at
> børn er uhyuggeligt opmærksomme på hvad vi voksne gør. Monkey see
> monkey do er den måde børn lærer at blive voksne mennesker på.
>
> --
> Hilsen Tomas O. som mangler et sted at bo fra 01.01.02 1v eller
> 2v lejlighed, gerne fremleje i kortere tid helst i København
> Ny Afsteming på http://www.flirtensfremme.dk/
> http://www.mandezonen.dk/

---

HELT enig! Måske kunne moderen også ha' noget mere ud af kun at ha' den ene
ind i mellem - behovene for en 4½-årig og en 1½-årig er helt bestemt meget
forskellige.

Barnepigen er efter min mening en nødløsning - forældrene må sørme da kunne
bruge hinanden som barnepige, akkurat som man gør når man bor sammen. Den
der har overskuddet, har også pligten! (og formentlig også lyst til det).
Der er da ingen tvivl om at få overdraget ansvaret to unger er en stor
omvæltning, når man har haft fordelt opgavene som Lars. Hans beskrivelse
minder meget om min situation, bortset fra at jeg ikke er i skilsmisse. Men
jeg har en helt klar fornemmelse af at det ville være hårdt, og til meget
lidt gavn for nogen af ungerne, hvis jeg skulle stå alene med sådan et par
størrelser. En ad gangen tak, i hvert fald når overskuddet til to mangler,
og indtil den mindste ikke længere kræver 98% opmærksomhed (vores den
mindste er 1½, og synes det er vældig sjovt at klatre op på bordene i
øjeblikket...)

Håber det flasker sig for dig Lars!

Mvh,
Michael

"m.y" <Zarh@ofir.dk> wrote in message
news:3bdd612f$0$234$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Forstår ham godt et sted, man kan da godt have det ene barn en dag og det
> andet en anden, der er faktisk nogen som deler børnene, altså den ene hos
> faderen og den anden hos moderen, det er jo ikke ensbetydende med man
holder
> mere af den ene end den anden. Lars siger jo han holder af dem begge. Man
> kan da også blive træt af at have begge børn med når man skal noget, det
er
> da en ærlig sag, derfor behøver man ikke være en dårlig far eller mor af
den
> grund. Det er da heller ikke altid børn vil det samme.
>
>