Hey alle sammen!
Jeg har aldrig været med i et musikband, så jeg ved ikke hvordan jeg skal
kommunikere dette... men ... jeg kan jo starte lidt med at fortælle lidt om
mig selv!
Mit navn er Christer - jeg er hele 25 år. Jeg arbejder i dag som
softwareudvikler, hvilket altid har været en livsdrøm. På det seneste er min
fritidsmæssige interesse dog gået imod en anden livs... errr...
drøm/hobby... nemlig filmskabelse. Ja, og det være sig i alle dele af
processen - lige fra instruktion til optagelse, klip og efterbehandling.
Jeg er lærebegerlig ud over alle grænser... jeg presser min lillebror foran
kameraet (han kan lide det, bare rolig) for at få ham til at lave et eller
ander underligt og jeg deltager i yuffies workshops mm. Men jeg har faktisk
lyst til mere... og så var det jeg tænkte, at der måske var nogen derude,
som havde det nogenlunde på samme måde? At arbejde med og lære om
filmproduktion?
Så det jeg kunne tænke mig (og prøv den lige af, ok? ;)... er at starte et
band! Et filmband! :) Nemlig... et band mødes med et fælles mål, fordi de
laver noget, de alle kan lide. Et band består typisk af en forsanger, en
bassist, en guitarist, en keyboardplayer og en trommeslager.
Jeg forestiller mig samme interessefællesskab i et filmband, hvor
medlemmerne er en instruktør, en kameramand, en lydmand, en lysmand og en
klipper. De tilføjer alle noget til fællesproduktionen, og kommer med
kreative indslag som skaber en god synergieffekt. Rollerne eksisterer, men
hvis lydmanden pludselig får lyst til at klippe, er det kun ok... for at
lære noget er drivmidlet i filmbandet! Sammen laver de og opsøger projekter,
som de på deres egen måde realiserer. Filmbandet arbejder for sjov og
lærings skyld - og der er ALTID plads til flip og filmlir!
Så... nu vil jeg på en gang gerne høre, om der findes nogle kreative og
positive mennesker derude, som har lyst til at deltage i et sådant
filmband??? Kriterier? Well, ingen faglige som sådan... bare du har
visioner, er kreativt anlagt og er god i en gruppe.
Så lad os da lave noget ondt! :)
Jeg håber nogen tager imod opfordringen... ovenstående er blot et ydmygt
forsøg på at kommunikere mine ønsker, og jeg er altid interesseret i input!
Så fat keybaordet og skriv til mig på winterdk@hotmail.com
Mvh.
Christer
|