"Bjarne Rune Müller" <Bjarne-Hasselkaer1@mail.tele.dk> skrev:
> Jeg sidder her på andet døgn uden søvn pga. smerter,
> de er næsten ikke til at holde ud, men hvad kan man
> gøre?
Det er et meget stort spørgsmål.
> Jeg har prøvet lidt af hvert, jeg har været hele turen rundt
> bl.a. har jeg set følgende sygehuse i Sønderborg, Odense,
> Herlev, Aabenraa og Haderslev, og nogle af dem endda
> flere gange.
Har du været på smerteklinik?
> Jeg er ved at miste modet og håbet, da jeg "bare" bliver
> fyldt med piller for at holde smerten nogenlunde nede,
> men det lykkes desværre ikke godt nok.
Kroniske smerter behandles med medicin, kombineret med accept
af situationen (psykolog) , kropsbevidsthed (fysioterapeut) og
regelmæssig levevis (hvile).
Der findes ingen mirakelkur og kroniske smerter kan sjældent fjernes
helt, men der findes gode lindrende behandlinger.
Jeg kan anbefale bogen "Svig og smerte" af Mette Holst, fra
forlaget Dafolo. (MH er sygeplejerske og kronisk smertepatient).
> Jeg har også prøvet alternative muligheder, men desværre uden
> resultat, er der nogen som har et godt forslag?
For en del år siden forsøgte jeg med zoneterapi, men efter 6-7
behandlinger var der ingen fremskridt, så terapeuten og jeg enedes
om at stoppe. Derudover har jeg ikke erfasring med alternativ
behandling.
Jeg får i dag en medicinsk behandling (contalgin og Anorfin), der
holder mig smertefri i hvile. Behandlingsplanen er lavet i samarbejde
med smerteklinikken på sygehuset og min praktiserende læge justerer
medicinen, når det er nødvendigt.
I det daglige prøver jeg at planlægge mine aktiviteter, så jeg undgår
smertegennembrud. En gang imellem har jeg lyst til at gøre et eller
andet, som jeg ved vil medføre overbelastning. Så kan jeg tage
ekstra medicin og bagefter må jeg acceptere nogle dage, hvor jeg
skal hvile ekstra meget.
Det vil være optimalt, hvis en smertelæge tilpasser din medicinske
behandling, men hvis du ikke har den mulighed, kan du sagtens
bruge din praktiserende læge. Du skal nok øve dig i at acceptere
situationen (ja, det /er/ svært!) og lære at "samarbejde" med dine
smerter. Der kan være god hjælp at hente hos en psykolog og/eller
fysioterapeut, der har kendskab til kroniske smerter.
Held og lykke!
--
Lotte M
http://www.lotte-m.dk - personlig hjemmeside
http://www.handiinfo.dk - om bevægelseshandicap