/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Skarven...
Fra : holst


Dato : 17-12-00 19:35

Hej stangfiskere...

I stedet for altid at kaste med mudder mod hinanden, har jeg tænkt på om der
ikke findes områder, hvor vi måske kunne arbejde sammen om at påvirke
politikerne i rigtig retning.
Vi har en fælles modstander: Skarven. Derfor kunne jeg godt tænke mig at
høre stangfiskernes officielle holdning til denne fugl, som efterhånden er
at finde i så stort antal, at det i mine øjne efterhånden er ved at være en
trussel for visse fiskearter. Bl.a. ålekvabben, men også masser af andet
yngel bliver spist af skarven. Bla. ørredyngel. Lad mig høre om for
engangsskyld kunne være mulighed for en fælles indsats i mod denne fugl. Jeg
mener ikke at den skal udryddes, men det er tid til en stor regulering.

holst



 
 
Brian Jensen (17-12-2000)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 17-12-00 22:21

"holst" <holst@control.auc.dk> skrev:

Klip [Skarven er hård ved fiskeyngel og småfisk]
>engangsskyld kunne være mulighed for en fælles indsats i mod denne fugl. Jeg
>mener ikke at den skal udryddes, men det er tid til en stor regulering.

Jeg kan jo starte med at gentage mig selv fra et andet indlæg her
gruppen <news:91fanq$6dt$1@news.inet.tele.dk> :

Skarven er imo et skadedyr. Men jeg finder det moralsk forkert at
udrydde fuglen bl.a. fordi den jo ikke udgør en livstrussel mod
mennesker som f.eks. malariamyg m.fl.

Problemerne med skarven er vel heller ikke lige store på hele
vores kyststrækning?

Når du skriver "stor regulering", hvad mener du så selv er
rimeligt for også at sikre at der er en overlevelsesdygtig
bestand tilbage?

Vi skal imo passe på med alt for store indgreb i naturen - det er
før sket at vi mennesker har begået uoprettelige fejl på den
konto og det har ofte givet bagslag fordi vi ikke tænke på hvilke
konsekvenser vores indgreb kunne få ud over den ønskede effekt.
--
Mvh Brian Jensen

Niels Ebbesen (17-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 17-12-00 22:49



Brian Jensen wrote:

> Vi skal imo passe på med alt for store indgreb i naturen - det er
> før sket at vi mennesker har begået uoprettelige fejl på den
> konto og det har ofte givet bagslag fordi vi ikke tænke på hvilke
> konsekvenser vores indgreb kunne få ud over den ønskede effekt.


Jeg er stort set enig....!

Når jeg møder/ser en skarv, sæl eller fiskehejre på mine fisketure, så
beriger de faktisk min oplevelse af naturens mangfoldighed, og de har
vel lige så meget ret til at leve og fange fisk, som vi menesker har.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Alex Linaa (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Alex Linaa


Dato : 18-12-00 08:03

"Brian Jensen" <brian.nospam@jensen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:91jai8$ra$2@news.inet.tele.dk...
> "holst" <holst@control.auc.dk> skrev:

> Skarven er imo et skadedyr. Men jeg finder det moralsk forkert at
> udrydde fuglen bl.a. fordi den jo ikke udgør en livstrussel mod
> mennesker som f.eks. malariamyg m.fl.

Skarven er en naturlig del af vores fauna, og jeg synes også den har sin ret
til at være her.
Men den er ved at udgøre et problem, ikke kun for fiskeriet, men også for et
antal småøer, der efterhånden kun er bunker af nitrat og kvælstof fra
skarvenes afføring. Øerne er faktisk totalt døde for andet liv! Jeg har selv
set Voersø i Horsens fjord, og det var ikke noget kønt syn.

Menneskeskabte omstændigheder har givet skarven dens perfekte
livsbetingelser, så bestanden er vokset eksplosivt. Face it, bundgarnene
hjælper bestandene af skarv!

Se på: http://www.limfjordsmuseet.dk/PR-Skarv.htm

hvor følgende citat er fra:

"I dag resulterer den stadigt voksende bestand i, at Skarven fra at være en
fugl, der kun ruger i høje løvtræer, nu også begynder at bygge sine reder på
lave sandholme - og dermed koloniserer de endnu ubesatte farvande - inklusiv
Limfjorden! På landsplan er antallet af kolonier - hvor der kun var 1 i 1960
'erne og 3 i 1970'erne - vokset til omkring 40 i 2000. Antallet af rugende
par var i 1960'erne omkring 250, godt 1000 i 1970'erne, ca. 20.000 omkring
1990. I år er vi oppe på ca. 40.000 par på landsplan. Bestanden domineres i
år 2000 af 7 kolonier med hver over 2000 reder (i alt ca. 20.000 par) og 9
kolonier med hver 1000-2000 reder (i alt ca. 14.000 par), mens de resterende
25 kolonier domineres af størrelser på omkring 100-300 par (i alt ca. 6.000
par)."

Det er altså en helt forrykt udvikling.

Idet vi lever i et reguleret univers, er det også op til os at afgøre om vi
vil have denne fugl til at kolonisere mere og mere, hvilket i sidste ende må
være på bekostning af andre arter.
Jeg personlig synes at vi både må og skal regulere bestanden af skarv, på
samme måde som vi regulerer ræve for at have noget der ligner agerhøns i den
danske fauna.
Vi må tage et ansvar for naturens udvikling, og den der med "naturen på
naturens egne betingelser" uddøde imho med Dalgas.

Venlig hilsen
Alex Linaa




Brian Jensen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 18-12-00 09:01

"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev:

>Menneskeskabte omstændigheder har givet skarven dens perfekte
>livsbetingelser, så bestanden er vokset eksplosivt. Face it, bundgarnene
>hjælper bestandene af skarv!

Det er jo desværre ikke første gang vi dumme mennesker har
ødelagt naturens ballance.

Klip [Skarven breder sig uhæmmet]
>Det er altså en helt forrykt udvikling.

Enig.

Klip [...]
>hvilket i sidste ende må være på bekostning af andre arter.

Hvilket også er uacceptabelt.

>Jeg personlig synes at vi både må og skal regulere bestanden af skarv, på
>samme måde som vi regulerer ræve for at have noget der ligner agerhøns i den
>danske fauna.

Enig.

>Vi må tage et ansvar for naturens udvikling, og den der med "naturen på
>naturens egne betingelser" uddøde imho med Dalgas.

Længe før kære ven. Begrebet begyndte imo allerede at uddø da
mennsket i fordums tid begyndte at bruge redskaber og handle med
varerne for vindings skyld, og ikke blot for at overleve!
--
Mvh Brian Jensen

Johan Gadegaard (17-12-2000)
Kommentar
Fra : Johan Gadegaard


Dato : 17-12-00 23:53

holst skriver:
>
> Hej stangfiskere...
>
> I stedet for altid at kaste med mudder mod hinanden, har jeg tænkt på om der
> ikke findes områder, hvor vi måske kunne arbejde sammen om at påvirke
> politikerne i rigtig retning.
> Vi har en fælles modstander: Skarven. Derfor kunne jeg godt tænke mig at
> høre stangfiskernes officielle holdning til denne fugl, som efterhånden er
> at finde i så stort antal, at det i mine øjne efterhånden er ved at være en
> trussel for visse fiskearter. Bl.a. ålekvabben, men også masser af andet
> yngel bliver spist af skarven. Bla. ørredyngel. Lad mig høre om for
> engangsskyld kunne være mulighed for en fælles indsats i mod denne fugl. Jeg
> mener ikke at den skal udryddes, men det er tid til en stor regulering.
>
> holst

Det gode gamle trick til at bringe stridende parter sammen. Find en
fælles fjende

Jeg kan kun tale på egne vegne, og jeg vil ikke være på hold med
skarvens fjender. Jeg bryder mig ikke om, når folk skal til at pille for
meget ved naturen for at nyde den. Og altså heller ikke i tilfældet med
skarven. Den får i øvrigt også skyld for mere, end godt er, skulle jeg
hilse og sige herude fra skarvfjendernes højborg.

At erhvervsfiskere, der lever af deres fangst, ser sig sure på en
"konkurrent", er én ting. Noget helt andet er lyst- og fritidsfiskere.
Vi skal ikke leve af at fange fisk, og eftersom oplevelsen er det
primære (?), burde vi nok kunne finde plads til skarven.

Johan Gadegaard

N/A (18-12-2000)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 18-12-00 08:38



Brian Jensen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 18-12-00 08:38

Anders Wøbbe <cis9968@vip.cybercity.dk> skrev:

Klip [Skarven er en trussel mod nogle fiskearter]
>Du har ret, det er penge lige ud af lommen hver gang en skarv stjæler en fisk.

Du kan ikke beskylde skarven for at _stjæle_, da jeg tvivler på
at den kender straffeloven, endsige forskel på dit og mit.
Skarven tager fisken fordi den er sulten, og som alle andre
jagtdyr tager den det bytte der er lettest at fange.

>Skarven er sådan set selv ude om det, den overholder nemlig ikke reglen, der
>siger at der ikke må fiskes nærmere end 75 meter fra faststående redskaber.

Hvor skulle skarven kende denne regel fra? - Jeg har aldrig hørt
om en skarv som havde lært at læse.
Prøv nu at være seriøs - ellers kan vi lige så godt smutte væk
fra denne gruppe med den videre 'debat'.

Klip [...]
>Og for lige som at sætte trumf på. De er næsten heller ikke til at få filtret ud
>af garn, når de sataner forsøger på at stjæle direkte fra garnene.

Igen: Skarven stjæler ikke - Den tager blot det bytte som den
betragter som let at fange.

>men det er ikke sjovt, når vi i forvejen har problemer med sælene, der heller
>ikke kan holde lufferne væk fra faststående redskaber, jo det er ikke nemt.

Sælerne kan vist heller ikke læse.

>Man skal jo også huske på, at der sættes ål ud for fisktegnsmidlerne (dem
>betaler vi vel alle til).

Spørgsmålet er så om fordelingen af denne indbetaling er rimelig?
Jeg vil jo mene at så længe det drjer sig om lyst- og
fritidsfiskere som kun fanger til eget forbrug på eget spisebord
bør gælde en betaling.
Erhvervsfiskere som fanger for at sælge fangsten, bør imo betale
en _væsentlig_ større andel til dette projekt. (hvis de da ikke
allerede gør det!)

>En sætteål koster snart et par kroner. Inden en ål nål
>når mindstemål, så er der allerede smuttet en halv snes stykker ved naturlig
>dødelighed.

Der mangler et element:
En halv snes stykker ud af hvor mange oprindelig udsat?

>Det vil sige, at ålene koster ca. 200 kr stykket ved en vægt på 150
>til 200 gram. Det er allerede sådan rundt regnet 1000 kr. kiloet.

Hvordan kommer du frem til det tal, når vi ikke kender det
oprindel antal udsatte ål?

Klip [...]
>100% genfangst, men lad os bare regne med at vi fanger halvdelen, og det må være
>højt sat, så koster et kilo genfangst af de fisketegnsbetalte ål 2000 kr.

Hvor har du det tal fra?

>Det er nu let at se, at det ikke kan betale sig at have skarv flyvende frit
>omkring, når forretningen med ål i forvejen er så dårlig.

Det er imo forkert at udrydde en dyreart fordi at det 'ikke kan
betale sig' at den eksisterer!

Jeg prøver ikke at benægte at skarven er et skadedyr, men den
truer os jo ikke på liv og helbred!

Jeg kan gå med til en fornuftig regulering af bestanden. men her
må vi nok have sagkundskaben til hjælp, d.v.s vildtbiologer
og/eller ornitologer og/eller jægere som nok har lidt mere
forstand på hvor stor en bestand minimum skal være for at sikre
dens overlevelse.

--
Mvh Brian Jensen

Anders Wøbbe (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Anders Wøbbe


Dato : 18-12-00 09:48



Brian Jensen skriver:

> Anders Wøbbe <cis9968@vip.cybercity.dk> skrev:

> >Man skal jo også huske på, at der sættes ål ud for fisktegnsmidlerne (dem
> >betaler vi vel alle til).
>
> Spørgsmålet er så om fordelingen af denne indbetaling er rimelig?
> Jeg vil jo mene at så længe det drjer sig om lyst- og
> fritidsfiskere som kun fanger til eget forbrug på eget spisebord
> bør gælde en betaling.

>
> Erhvervsfiskere som fanger for at sælge fangsten, bør imo betale
> en _væsentlig_ større andel til dette projekt. (hvis de da ikke
> allerede gør det!)

Erhvervsfiskerne har aldrig betalt en krone til fiskeplejen. De høster kun.

>
>
> >En sætteål koster snart et par kroner. Inden en ål nål
> >når mindstemål, så er der allerede smuttet en halv snes stykker ved naturlig
> >dødelighed.
>
> Der mangler et element:
> En halv snes stykker ud af hvor mange oprindelig udsat?

Den misforstår du, eller jeg forklarer som en brækket arm. Regne kunne jeg heller
ikke.Vi prøver sgi da igen:)

For hver ål der når mindstestørrelse, går der 10 stk. sætteål til á ca. 2 kroner
stykket. det vil siger, at alle ål der er udsat koster minimum 20 kr. (og ikke 200)
Ålene vejer vel omkring 100 gram stykket ved mindstestørrelse. ca. 10 x 20 = 200
kroner kiloet.

Så vil der være en naturlig dødlighed (bl.a. skarven) indtil de bliver kønsmodne og
trækker ud mod Saragaso. Hvor mange det drejer sig om kendes ikke. Men sætter vi
forsigtigt genfangstallet for udsatte ål til 25 - 50 %, så bliver prisen på ca. 400
til 800 kiloet. Det syntes som en høj pris, hvor der ikke rigtig bliver plads til
også at fede skarv op, hvis du kan se sammenhænget.

>
>
> Det er imo forkert at udrydde en dyreart fordi at det 'ikke kan
> betale sig' at den eksisterer!

Se det i øjnene, det er det det handler om.

> Jeg prøver ikke at benægte at skarven er et skadedyr, men den
> truer os jo ikke på liv og helbred!

Hvem siger den er et skadedyr, havde den nu spist gråspurve, så var det en rovfugl.
Dem vil du måske også have reguleret?

> Jeg kan gå med til en fornuftig regulering af bestanden. men her
> må vi nok have sagkundskaben til hjælp, d.v.s vildtbiologer
> og/eller ornitologer.

De foretrækker at regulere fiskeriet, kan du se paradokset og dilemmaet.
hilsen AndersW

>


Brian Jensen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 18-12-00 10:51

Anders Wøbbe <cis9968@vip.cybercity.dk> skrev:

>Erhvervsfiskerne har aldrig betalt en krone til fiskeplejen. De høster kun.

Hvis det er korrekt, var det måske rimeligt at de også begyndte
at 'spytte i bøssen'?

>For hver ål der når mindstestørrelse, går der 10 stk. sætteål til á ca. 2 kroner
>stykket. det vil siger, at alle ål der er udsat koster minimum 20 kr. (og ikke 200)
>Ålene vejer vel omkring 100 gram stykket ved mindstestørrelse. ca. 10 x 20 = 200
>kroner kiloet.

Se det gav lige som et andet resultat.
Men hele dit fine regnestykke baserer sig jo kun på
udsætningsfisk.
Fiskene formerer sig vel også uden vores hjælp, eller har vi fået
det helt ødelagt med forurening?

>Så vil der være en naturlig dødlighed (bl.a. skarven) indtil de bliver kønsmodne og
>trækker ud mod Saragaso. Hvor mange det drejer sig om kendes ikke. Men sætter vi
>forsigtigt genfangstallet for udsatte ål til 25 - 50 %, så bliver prisen på ca. 400
>til 800 kiloet. Det syntes som en høj pris, hvor der ikke rigtig bliver plads til
>også at fede skarv op, hvis du kan se sammenhænget.

Husk at medregne de fisk som naturen selv sørger for klækkes og
vokser op uden vores hjælp. De koster svjv ikke noget?

>> Det er imo forkert at udrydde en dyreart fordi at det 'ikke kan
>> betale sig' at den eksisterer!
>
>Se det i øjnene, det er det det handler om.

Skulle vi så ikke tage at udrydde hele menneskeheden - den er imo
det største skadedyr på denne klode!

>Hvem siger den er et skadedyr, havde den nu spist gråspurve, så var det en rovfugl.
>Dem vil du måske også have reguleret?

[Citat fra news:91kcrq$ea7$1@news.inet.tele.dk]
Men den er ved at udgøre et problem, ikke kun for fiskeriet, men
også for et antal småøer, der efterhånden kun er bunker af nitrat
og kvælstof fra skarvenes afføring. Øerne er faktisk totalt døde
for andet liv!
[Citat slut]

Når skarven på den måde kan ødelægge et naturområde, er den imo
at betegne som skadedyr når den optræder i så stort tal.

Rovfuglene findes mig bekendt ikke i så store antal og kolonier.
Fiskeørne tager f.eks også fisk - er det den næste du vil
udrydde?
BTW. Gråspurve er svjv ved at være sjældne - mange forveksler den
med skovspurven som er mere udbredt.

Klip [Vi må finde en løsning sammen med sagkundskaben]
>De foretrækker at regulere fiskeriet, kan du se paradokset og dilemmaet.

Så er det fordi vi er for dårlige til at forklare sammenhængen.
For mange skarv = mindre yngel
Alt for mange skarv = ingen yngel = skarven vil uddø helt af sig
selv.

Ovenstående burde en vildtbiolog selv kunne regne ud.
--
Mvh Brian Jensen

Niels Ebbesen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 18-12-00 12:35



Brian Jensen wrote:

> Se det gav lige som et andet resultat.
> Men hele dit fine regnestykke baserer sig jo kun på
> udsætningsfisk.
> Fiskene formerer sig vel også uden vores hjælp, eller har vi fået
> det helt ødelagt med forurening?


Da jeg var dreng i 50'erne og 60'erne, indfangede man glasålene ude ved
Strandmøllen, og så blev de kørt ind til- og udsat i Lyngby sø, Bagsværd
sø, Furesøen, Farum sø og Bastrup sø, da disse søer ikke var tilgænglig
for glasålenes naturlige indvrandring, p.g.a. Mølleåens mange opstemninger.

Ålen kan ikke formeres i fangeskab, så alle de såkaldte "sætteål", er
faktisk naturlig åleyngel, der er indfanget som glasål, og så opfodret i
en aquakultur i et års tid, hvorefter de sælges til udsætninger.

Ålens store tilbagegang går temmelig langt tilbage i tiden, og der er to
faktorer, som er årsagen til tilbagegangen.

1). Alt for hårdt fiskeri, med alt for effektive fiskeredskaber.

Førhen drev fjordfiskerne deres fiskeri fra ro- og sejlbåde, og de
fremstillede selv alle deres redskaber, som med jævne mellemrum skulle
tøres og tjæres, så der var helt naturlige grænser for effektiviteten.

Med en moterbåd, kan en erhversfisker nemt nå et rygte mere end 100
ruser på en arbejdsdag, og ruserne er billige og uforgænglige, så de
kræver ikke pasning og vedligeholdelse.

2). Forureningen med næringsstoffer, der har skabt algeblomst, som
skygger for ålegræsset, som tidligere dækkede enorme områder langs vore kyster.

Ålegræs har ikke fået sit navn p.g.a. af den aflange focon, men fordi
det skaber en perfekt biotop for ålen, områder med ålegræs giver
optimale livsvilkår for ålens fødeemner, og derfor er store områder med
ålegræs afgørende for bestanden af ål.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Anders Wøbbe (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Anders Wøbbe


Dato : 18-12-00 08:50



Jeg kom vist til at slette mit indlæg ved et lille uheld, så her er det igen.
Dem der allerede har hentet det nu slettede, må sel'føgelig undskylde.
______
holst skriver:

> Hej stangfiskere...
>
> Vi har en fælles modstander: Skarven. Derfor kunne jeg godt tænke mig at
> høre stangfiskernes officielle holdning til denne fugl, som efterhånden er
> at finde i så stort antal, at det i mine øjne efterhånden er ved at være en
> trussel for visse fiskearter.

Du har ret, det er penge lige ud af lommen hver gang en skarv stjæler en fisk.
Skarven er sådan set selv ude om det, den overholder nemlig ikke reglen, der
siger at der ikke må fiskes nærmere end 75 meter fra faststående redskaber. Den
ødelægger også fiskeriet når den svømmer ind i rusene og blokkerer for ålene, så

de ikke kan komme ind, foruden det fandens svineri den forårsager, når den
prøver at undgå sin velfortjente skæbne (vi hænger dem ikke ho ho).

Og for lige som at sætte trumf på. De er næsten heller ikke til at få filtret ud

af garn, når de sataner forsøger på at stjæle direkte fra garnene. Smil bare,
men det er ikke sjovt, når vi i forvejen har problemer med sælene, der heller
ikke kan holde lufferne væk fra faststående redskaber, jo det er ikke nemt.

Man skal jo også huske på, at der sættes ål ud for fisktegnsmidlerne (dem
betaler vi vel alle til). En sætteål koster snart et par kroner. Inden en ål nål

når mindstemål, så er der allerede smuttet en halv snes stykker ved naturlig
dødelighed. Det vil sige, at ålene koster ca. 200 kr stykket ved en vægt på 150
til 200 gram. Det er allerede sådan rundt regnet 1000 kr. kiloet.

Naturligvis kan man ikke forvente 100% genfangens. Hidtil er regnestykket helt
efter det biloger har regnet og fundet ud af. Naturligvis kan man ikke forvente

100% genfangst, men lad os bare regne med at vi fanger halvdelen, og det må være

højt sat, så koster et kilo genfangst af de fisketegnsbetalte ål 2000 kr.

Det er nu let at se, at det ikke kan betale sig at have skarv flyvende frit
omkring, når forretningen med ål i forvejen er så dårlig. Jeg syntes også at vi
alle skal tænke lidt over, at det er også lystfiskernes indbetalinger til
fiskeplejen, det går ud over hver gang en skarv sætter næbet i en ål.

Så lad os støtte Holst på hans korstog mod de "bevingede" statsstøttede
stratenrøvere før end den sidst ål er væk og den sidste fritidsfiske er glemt.
God morgen venner AndersW




Niels Thrane (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Thrane


Dato : 18-12-00 12:38

> I stedet for altid at kaste med mudder mod hinanden, har jeg tænkt på om
der
> ikke findes områder, hvor vi måske kunne arbejde sammen om at påvirke
> politikerne i rigtig retning.

Endelig et fornuftigt indlæg!

> yngel bliver spist af skarven. Bla. ørredyngel. Lad mig høre om for
> engangsskyld kunne være mulighed for en fælles indsats i mod denne fugl.
Jeg
> mener ikke at den skal udryddes, men det er tid til en stor regulering.

Helt enig! Den danske skarv-bestand er eksploderet ud over alle grænser, og
det er på tide at der bliver indført enten regulering eller jagttid. Der er
altså ikke tale om den decideret udryddelse, som nogle af de andre
besvarrelser åbenbart har troet. Det er klart, at der skal være plads til
skarven i den danske fauna, bare ikke helt så stor en plads som lige nu

- jeg tror bare at det bliver svært at få gjort noget ved det, da det vist
nok er EU der holder hånden over skarven, da den er mere sjælden i Europa,
generelt.

Mvh.
Niels Thrane



Niels Ebbesen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 18-12-00 13:43



Niels Thrane wrote:

> Helt enig! Den danske skarv-bestand er eksploderet ud over alle grænser, og
> det er på tide at der bliver indført enten regulering eller jagttid. Der er
> altså ikke tale om den decideret udryddelse, som nogle af de andre
> besvarrelser åbenbart har troet. Det er klart, at der skal være plads til
> skarven i den danske fauna, bare ikke helt så stor en plads som lige nu


Man skal vel have økonomiske interesser i fiskeriet, som man ønsker at
beskytte, med alle tænklige midler, hvis man argumenterer for en
bekæmpelse af skarven, sæler, fiskehejrer og fiskeørne.

Når det er sagt, så vil jeg sige, at jeg ikke er modstander af en alm.
jagttid på skarven, den kunne godt være jagtbar i tre måneder hver
vinter, f.eks. fra 1. nov. til 31. jan., det vil aldrig kunne skade
skarv bestanden.

Men det er vist ikke det fritidsfiskerne har tænkt sig, de har nok en
mere målrettet bekæmpelse i tankerne, jeg fornemmer ihvertfald, at de
forestiller sig, en genoptagelse af fortiden syndere, hvor man
systematisk sprøjtede alle reder og æg i kolonierne, med en giftig
petroliums blanding.

Naturen regulerer også sig selv, hvis bestanden af skarv bliver for
stor, så bliver der knaphed på dens fødeemner, det virker regulerende på
bestandne, i andre tilfælde opstår der sygdomme, som reducerer
bestanden.


> - jeg tror bare at det bliver svært at få gjort noget ved det, da det vist
> nok er EU der holder hånden over skarven, da den er mere sjælden i Europa,
> generelt.


Vi er vel både en del af Europa og hele jordkloden, og hvis vi her i
Danmark kan blande os i udryddelsen af regnskoven i Sydamerika og Asien,
så kan en tysker i køln vel også mene noget dansk naturforvaltning.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Brian Jensen (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 18-12-00 13:55

"Niels Thrane" <niels@freeway.dk> skrev:

>Der er
>altså ikke tale om den decideret udryddelse, som nogle af de andre
>besvarrelser åbenbart har troet.

Hvordan skal jeg ellers tolke:
news:3A3DCF3C.AB53F38A@vip.cybercity.dk
[blockquote start]
> Det er imo forkert at udrydde en dyreart fordi at det 'ikke kan
> betale sig' at den eksisterer!

Se det i øjnene, det er det det handler om.
[blockquote slut]

Det glæder mig da at det ikke er alle fritidsfiskere som helt vil
udrydde skarven og andre dyr som lever af fisk.
--
Mvh Brian Jensen

Alex Linaa (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Alex Linaa


Dato : 18-12-00 15:02

Niels Thrane wrote:

> - jeg tror bare at det bliver svært at få gjort noget ved det, da det vist
> nok er EU der holder hånden over skarven, da den er mere sjælden i Europa,
> generelt.

Ja vi skal nok ikke regne med vores nuværende miljøminister, der udtaler:

"Kun få uden for Folketinget bakker op om skarvens ret til at være her"

Et meget nuanceret synspunkt, ikke?

Vi har dog en lystfisker med en vis vægt der er enig med fritidsfiskerne i, at
skarvene er ved at blive et endog meget stort problem, og som har en god
indsigt at udtale sig på baggrund af:

http://www.ulnits.dk/artikler/frame-81.htm

Venlig hilsen
Alex Linaa


N/A (18-12-2000)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 18-12-00 14:55



Anders H|yer Svendse~ (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Anders H|yer Svendse~


Dato : 18-12-00 14:55

Erik Breum Petersen wrote:

> Ja vi har mange skarver i Danmark, måske for mange. Jeg bor og fisker selv i
> en af dens højborge omkring Fåborg o g Assens. Jeg tror dog at problemerne
> er overdrevne, men dog reelle. Her omkring er skarven gået tilbage de sidste
> par år. Måske som følge af havørnen hernede; den ynder at tage sig en skarv
> i ny og næ. Så måske skal vi bare have flere ørne til Danmark for at løse
> problemet?

Nogle steder er der rigtig mange skarver. Andre steder i landet er der knap så
mange. Jeg mener at skarven sagtens kunne tåle jagttid eller regulering.

> Der er så vidt jeg ved flere grunde til at der ikke er jagttid på skarven.
>
> 1. Den regnes for et skadedyr. Det lyder paradoksalt, men generelt har vi
> ikke jagttider på skadedyr. Der er f.eks heller ikke jagttid på kragefugle
> og måger. Måske fordi man tror at folk vil skyde dem i stor stil uden at
> bruge dem til noget som helst.
>
> 2. Det er en sjælden fugleart! Ja det er nok en overraskelse for mange, men
> i Danmark er vi,,benådiget" af at have størstedelen af verdens skarver (kun
> denne art, der findes flere arter). Det samme gælder for f.eks knobsvanen.
> De elsker vores fjorde og andre lavvandede områder. Disse to arter er ret
> sjældne uden for Danmark, og vi har en international forpligtelse uden lige.
> Lidt på samme måde som inderne og den indiske tiger. De er nok heller ikke
> glade for at den spiser deres børn. (lidt grov sammenligning, men forstå mig
> ret)
> Jeg kan ikke huske om skarven er angivet som truet eller om den kun er under
> observation.

Nu er det nogle år siden jeg tog jagttegn, men jeg mener helt bestemt at der er
"altid" har været jagttid på mågefugle. Derudover er man gået fra regulering
til jagttid på kragefugle.

Jeg var ikke klar over pkt. 2. At vi har størstedelen af verdens skarver
betyder jo ikke at vi skal give afkald på en fornuftig naturforvaltning. Så
længe bestanden af skarver ikke bliver truet kan man vel sagtens jage eller
regulere bestanden.

Jeg tror såmænd ikke at vi får bedre fiskeri af at skyde nogle skarver, til
gengæld tror jeg vi kan forhindre nye skarv-ørkener.

Andetsteds har sæler været nævnt som et stort problem for fiskerne. Det
forekommer fuldstændig absurd. Jeg synes det er en enestående naturoplevelse at
møde en sæl og jeg kunne aldrig finde på at skyde en (i Danmark).
Jægerforbundet har da også selv meldt ud at de _ikke_ ønsker jagttid på sæler.

> og så lige en kommentar til den med at den spiser ørredyngel. Jamen så kan
> vi jo bare udsætte nogle flere!! Hele det danske ørredfiskeri er jo et stort
> put and take. Hvis det var af en god naturlig bestand af ørreder fra fine
> vandløb var det en anden sag, men dem har vi ikke mange tilbage af.

En del af det arbejde der foregår rundt omkring har jo netop som mål at
ophjælpe eksisterende bestande. Hvis en skarvkoloni viste sig at være en
trussel imod en orginal lakse- eller ørredstamme ligger min prioritering
fast...

Senere
Anders


N/A (18-12-2000)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 18-12-00 15:22



Anders H|yer Svendse~ (18-12-2000)
Kommentar
Fra : Anders H|yer Svendse~


Dato : 18-12-00 15:22

Erik Breum Petersen wrote:

> Jeg er enig i de fleste af dine betragtninger, også i at bestanden godt
> kunne reguleres. Men jeg tror ikke at jagttid er vejen, da mange har set sig
> gale på denne smukke, spændende fugl. En af de mest primitive fugle der
> findes og derfor det tætteste man kommer på en dinosaur i dag.
> Du kunne ikke finde på at skyde en sæl selvom der var mange af dem? Hvorfor
> ikke? Hvad er forskellen til en skarv? Lidt provokerende kunne man spørge:
> Har den for pæne øjne?

Efter min ringe mening gør skarver mere skade en sæler - idet deres kolonier
kan være ret ødelæggende for den omkringliggende fauna. Jeg har ingen problemer
med sælens smukke øjne - jeg skyder fuldstændigt problemfrit et rålam, hvis
øjne er lige så smukke. Jeg skrev vist også i Danmark, hvorved jeg indikerede
at jeg sagtens kunne gå på sæljagt i Grønland.

Grunden til at jeg ikke vil skyde sæler her til lands er at jeg synes der er
for få af dem. Jeg ville gerne se dem oftere. Desuden har nogle fremført
argumentet at en beskydning af sælerne ville gøre dem mere sky og dermed gøre
det væsentligt sværere at opleve disse dyr.

> Hvorfor skriver du ,,senere". Er det for at jeg kan stille et dumt
> spørgsmål?

"Senere" er noget slang der benyttes i min omgangskreds og som betyder
nogenlunde det samme som farvel eller på gensyn... Det kom af frasen "vi ses
senere" og er gennem tiden blevet reduceret til "senere". De eneste dumme
spørgsmål er iøvrigt dem man mangler at stille.

Senere og god jul
Anders Svendsen


john k. (18-12-2000)
Kommentar
Fra : john k.


Dato : 18-12-00 19:57

Du har helt ret. Desværre nøjes skarven ikke med saltvandsfiskeri. Jeg har
flere gange set den i Gudenåen, på Brædstrupstykket, hvor den desværre nok
tager de fisk vi sætter ud.
Bestanden af skarv bør reduceres, når de naturlige spisekamre ikke er nok
for den.
john k.



Jan H. Jensen (19-12-2000)
Kommentar
Fra : Jan H. Jensen


Dato : 19-12-00 00:24

Hørt!!!
Hilsen Jan Heine
"holst" <holst@control.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:fH7%5.5900$9t1.24904@twister.sunsite.dk...
> Hej stangfiskere...
>
> I stedet for altid at kaste med mudder mod hinanden, har jeg tænkt på om
der
> ikke findes områder, hvor vi måske kunne arbejde sammen om at påvirke
> politikerne i rigtig retning.
> Vi har en fælles modstander: Skarven. Derfor kunne jeg godt tænke mig at
> høre stangfiskernes officielle holdning til denne fugl, som efterhånden er
> at finde i så stort antal, at det i mine øjne efterhånden er ved at være
en
> trussel for visse fiskearter. Bl.a. ålekvabben, men også masser af andet
> yngel bliver spist af skarven. Bla. ørredyngel. Lad mig høre om for
> engangsskyld kunne være mulighed for en fælles indsats i mod denne fugl.
Jeg
> mener ikke at den skal udryddes, men det er tid til en stor regulering.
>
> holst
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408528
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste