Kære Fotovenner.
Jeg behøver jeres hjælp!
Den 1. februar åbner jeg en ny fotoside på Internettet:
http://www.fotografering.org/ hvor jeg bl.a. vil bringe en konstant
opdateret liste over alle danske fotoklubber.
Altså alle fotoklubber / fotogrupper uanset størrelse, og uanset om de har
en hjemmeside eller ej.
På siden er der allerede nu en midlertidig liste med de oplysninger jeg har
fundet på Internettet.
At finde opdateret oplysninger om alle danske fotoklubber har vist sig at
være en næsten umulig opgave, og det er her jeg beder om jeres hjælp.
Hvis nogen har kendskab til en eller flere fotoklubber, så hører jeg gerne
fra vedkommende.
- Kender nogen til fotoklubber som ikke er på listen?
- Er nogle af klubberne ikke i drift længere?
- Er de viste oplysninger korrekte?
Klubberne er listet efter postnummer, men i første omgang efter
kontaktpersonens postnummer. Hvis klubben faktisk hører til under et andet
postnummer / by, så vil jeg også meget gerne have besked.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen:
Finn Krogh - Fotografering.org
E-mail: finn@krogh.as