Preben Larsen wrote:
>
> Hej
>
> Jeg har fotograferet noget for 15år siden,
> og spekulerer lidt på at prøve igen,
> men kan man stadig få kemikalier og papir ??
> og hvad med film....
> 35mm film til min gamle Nikon F1
> Jeg har stadig udstyr Opemus osv ...
>
> eller skal jeg vælge at skifte til Digital kamera..
Hvis jeg var dig, så ville seriøst overveje en både/og løsning, sådan at
forstå, at din Nikon F1 er et uopslidligt kvalitets kamera, som kan
holde et helt liv, så det skal du endelig beholde, og bruge til analog fotografering.
Jeg kan varmt anbefale, at du overvejer at supplere med et digitalt
kamera, startomkostningen til kameraet er ganske vist lidt høj, men når
du først har købt kameraet, så koster det ikke noget at optage
billederne, du kan fotografere i tusindvis af billeder uden at tænke på,
hvad fremkaldning og kopier koster.
Og billedbehandling i en computer, er lige så spændende som mørkekammer
arbejde, og du slipper for alle de giftige og miljø tunge kemmikalier,
og der er ikke oprydning og rengøring bagefter.
Du kan også som gøre det, at du vælger en analog/digital løsning, hvor
du fotograferer analogt med dit Nikon F1, og fremkalder filmen på normal
vis, og så investerer i en filmscanner, så selve billedbehandlingen
bliver digital.
Hvis du beslutter dig for at prøve digitalt fotografi, så køb det bedste
kamera du har råd til, og vær opmærksom på, at de bliver teknisk
forældet i løbet af 2 til 3 år, så det er ikke en livstids investering.
Et gammelt forældet digital kamera kan sagtens være brugbart, jeg har
stadig mit første kamera et Canon PowerShot 350, det låner jeg ud til
mine børn og venner, og det laver stadig flotte billeder, det er jo kun
opløsningen, som er begrænsningen.
Du skal også have for øje, at du ret hurtigt får brug for en CD-brænder,
så du kan gemme dine billeder på en billig og effektiv måde.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac