"René Hansen" <reha@post3sletdette.tele.dk> wrote in message
news:91jtdd$lgb$1@news.inet.tele.dk...
> Canon G1 - Nikon 990 - Nikon 880.
>
> Kan I dele nogle praktiske erfaringer om disse kameraere?? Jeg har læst en
> masse reviews o.s.v. men der findes intet bedre end de praktiske
erfaringer
> man gør når man bruger de forskellige kameraere i det daglige...
Det er en endog meget fornuftig betragtning. Jeg kan næsten ikke lade være
med at henvise til sidste fredags udgaven af *Ingeniøren', hvor man havde
anmeldt (ja ligefrem testet) nogle digitale kameraer - og hvor i øvrigt
Nikon Coolpix 990 er vinder, bl.a. over Canon G1.
Og det var jeg som nogenlunde tilfreds Coolpix990-ejer fint tilfreds med -
indtil jeg læste artiklen.
Mage til elendig test skal man IMHO lede længe efter.
Du kan se testen på
http://www.ing.dk/tema/digifoto/testside.html
Det første, der ryster mig er selvfølgeligt at min Nikon ikke er med i
toppen, når det gælder billedkvalitet. Åh skræk,åh rædsel - jeg har købt
forkert. Indtil jeg så studerer forskellen på det, der kaldes det bedste og
det ringeste:
http://www.ing.dk/tema/digifoto/kvali.html - se især de udsnit, hvor det
iflg. forfatteren skulle være tydeligt at se forskellen. Det, jeg kan få øje
på, er en markant forskel i farveholdningen, hvor parametreten åbenbart
bedømmes efter devisen: jo mere farve, jo bedre. I øvrigt en relativt
betydningsløs detalje, da det er noget af det allerletteste at ændre i
ethvert billedbehandlingsprogram.
Men det bli'r værre:
Næste parameter er objektivet, og det er enhver, der har beskæftiget sig
blot perifært med foto, vel helt enig i. Indtil man konstaterer at
målestokken her alene er et spørgsmål om hvor LANGT man kan komme ned i
vidvinkelområdet henholdsvis ud i teleområdet. Selvfølgeligt har denne
målestok den fordel, at den er objektiv - den siger bare ikke en smule.
Og nu er det efterhånden svært at tage testen alvorligt. Når jeg så m.h.t.
Coolpixen (nævnt, fordi jeg kender den godt, og derfor bedst kan vurdere
testen) konstaterer at anmelderen bl.a. regner makro-funktionerne med til
Coolpixens svage sider (det var decideret pga. netop denne funktions styrke
på CP990 at jeg valgte den) falder kæden helt af for undertegnede.
Endeligt skrives der: "Et andet svagt punkt er batterierne. Det kan kun
anvende almindelige Alkaline LR 6 batterier. Det er desværre med til at
begrænse antallet af optagelser per. opladning betydeligt sammenlignet med
kameraer som bruger genopladelige litium-ion batterier."
I guder, hvor meget kan man dog misforstå. For det første er det helt oplagt
at skifte til genopladelige NiMH-batterier (jeg tager selv ca. 200 billeder
pr sæt). For det andet anser jeg brugen af almindelige standardbatterier for
en enorm fordel. Jeg stod for en god måneds tid siden for formentlig den
eneste gang i mit liv i Napa Valley - og løb tør for batteri. Så er det en
herlig ting at kunne gå hen til den nærmeste shop og købe 4 alm.
AAA-batterier og derefter kunne fotografere videre.
Altså 2 minusser i testen, som jeg betragter som udprægede plusser.
Til gengæld placeres CP990 i midten mht. blitz, hvilket for mig er
uforståeligt. Jeg synes den indbyggede blitz er uhyggeligt ringe - men det
gælder måske også de andre.
Jeg vil dog ikke undlade at sige, at jeg har stor respekt for
http://www.steves-digicams.com/ , hvor det ser ud til at anmelderne ved,
hvad de rent faktisk taler om.
Med hensyn til dit spørgsmål vil jeg fremhæve følgende for Coolpix 990:
+
Fremragende makrofunktion
Mange manuelle funktioner
Den geniale svirvel, der gør det let at fotografere i bæltehøjde, med
kameraet rakt op over hovedet og hvor det i øvrigt er vanskeligt at komme
til
billedkvaliteten - gode realistiske farver (bortset fra en bestemt lilla,
som åbenbart er svær) og fin kantskarphed.
Alm. standardbatterier
God fornemmelse i hånden - ingen kanter, der hænger fast i lommer o.l.
-
Ringe blitz
Dyrt tilbehø