Pia Michael Robdrup skrev i meddelelsen <9427e2$26l$1@news.inet.tele.dk>...
>Hej gruppe.
>
>Jeg er i et dilemma. Jeg er blevet tilbudt en døv hvid killing på ca 4
>måneder. Han skal enten afsættes snarrest, eller også bliver han aflivet. Og
>det kan jeg bare ikke bære - ikke sådan et lille nyt liv... Han skal have en
>chance. Derfor har jeg tilbudt at han kan flytte ind her.
>Men, hvor stor er hans chance for at få et nogenlunde godt liv her hos mig ?
>Jeg har i forvejen 5 katte - 4 hanner og en hun. De er alle kastereret og er
>fra 1½ til 6 år. Hunkatten er lidt hys men sød nok, og hannerne er lidt af
>hvert.
>Kan jeg sige ja, eller vil han ikke kunne klare sig ? Vil det være bedre for
>ham at flytte ind sammen med hans søster (ja, der er også en søster der
>mangler et godt hjem - hun er dog hørerende)
>
>Hvad skal jeg dog gøre?
Hej Pia
Tja, det vil jeg helst ikke svare på
Men hvis det udelukkende er det
faktum, at han er døv, der gør dig betænkelig ved situationen, tror jeg
ikke du skal være så bekymret. Døve katte klarer sig fint og det er
kun i ganske enkelte situationer, at du skal tage hensyn til, at han er
døv og det vænner man sig jo hurtigt til. Han kan selvfølgelig ikke
høre, når du kalder eller skælder ud, men katte har meget nemt ved
at forstå bevægelser. Mine katte er hørende, men de kan da tegnene
for "Fy", "ned ad bordet" og "ud af køkkenet", som jeg plejer at
benytte, når jeg taler i telefon. Du skal også passe på ikke at
forskrække ham ved at gribe fat i ham uden at han har opfattet, at du
er der. Men døve katte lever et liv, der er lige så godt som alle andre
kattes. De ved ikke, at de er døve eller hvad det vil sige at kunne
høre.
Ellers kan jeg henvise til Hanne Weidinger fra Dansk
Huskatteklub, der har en del erfaring med døve katte og selv har
været ejet af et par stykker.
Hvis du også er bekymret for, om det bliver for meget med endnu en
eller to katte og om de andre katte vil acceptere ham/dem, er det en
hel anden snak og nogle ganske andre overvejelser, du skal gøre
dig.
Jeg vil give Heidi ret i hendes betragtninger. Man skal tænke sig
ganske godt om, før man reder en kat af medlidenhed. I ganske
mange tilfælde kan det godt give en del problemer resten af kattens
levetid, hvis den måske ikke har den bedste baggrund.
Held og lykke med din beslutning.
--
Hilsen Helle
You will always be lucky if you know how to make friends with strange cats. - Colonial American proverb