---

Hejsa,

Vi er et par, der har en dejlig 1½ år gammel norsk skovkatte han (kastrat).
Vi har ved tidligere lejligheder tænkt på at anskaffe os kat nummer to ( =
Maine Coon killing). Vi holder vores kat som indekat og har en løbegård til
ham. Til dagligt virker han glad og harmonisk.

Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine Coon;
Også kastrat. Familien hvor den kommer fra har to katte; En norsk skovkat og
en Maine Coon. På grund af sygdom og alderdom hos den norske skovkat er de
blevet nød til at aflive den. I den forbindelse ønsker de ikke at have kat
længere (også på grund af mistanke om allergi hos deres 2 år gamle barn).
Derfor er de på jagt efter en kærlig familie til deres kat.
Selv siger familien, at Maine Coon`en er en kælekat, men fra andre bekendte
lyder det, at han er en tempramentsfuld herre, der godt kan finde på at
hvæse af fremmede.

Det er med lidt blandede følelser vi har "modtaget" tilbudet, idet vi jo
havde forestillet os, at det var en lille killing, som vi skulle have;
Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
nuværende husfred.

Vil vores 1½ år gamle kat kunne sættes sammen med en 4½ år gammel kat; Vil
de få problemer med rangordenen?

Hvad hvis vi selv indenfor et par år får børn og ikke længere kan give
kattene den fulde opmærksomhed, er det så en fordel at have to fremfor én?

Er der dobbelt så meget arbejde med to katte som med én?.

Dette var blot nogle af vores strøtanker - håber der er nogle på gruppen,
der har lyst til at kommentere eller komme med egne erfaringer. Er der andre
ting vi bør være opmærksomme på i den forbindelse som vi måske selv har
overset?.


Med venlig hilsen

Brian, Charlotte og Pacco

---

Hej Brian og Charlotte

Jeg ved desværre ikke så meget om rangorden etc. Men jeg kan dog bidrage med
lidt erfaringer med at have 2 katte

Det er langt fra dobbelt arbejde med 2 katte - man kan for det meste nøjes
med én kattebakke, som så til gengæld SKAL tømmes 2 gange i døgnet (men det
gør ejere af én kat vist også), man fylder mad i 2 skåle istedet for én
(ikke det store ekstra arbejde) og at nusse 2 katte istedet for én, betyder
bare dobbelt-spinden og dobbelt-glæde for begge parter Hvad angår leg,
er det sådan her i huset at kun Tulle gider lege med os "voldsomme"
mennesker, hvor Tilde synes at vi er for "store" og kun vil lege med sin
søster! Så alt i alt ville jeg mene, at der intet ekstra arbejde er, og kun
en masse ekstra glæde af at have 2 katte, som så åbenlyst nyder hinandens
selskab. Den ekstra økonomiske udgift skal selvfølgelig overvejes, mht
kastrering, dyrlæge-besøg, msåke et nyt ekstra stort klatretræ og ekstra
huler.

Så til det lidt "negative" : selvom vi nu har 2 søstre, så kan sådan 2
hunkatte altså være nogle rigtige "bitches" overfor hinanden! De kan slås og
markere teoritorie (os mennesker!) osv. og tit går det ikke stille af sig.
Men her er der så tale om søstre, og det går hurtigt i sig selv!

Mht. til familie-forøgelse, ville jeg da kunne forestille mig, at netop 2
katte ville kunne underholde hinanden i den første stressende tid og udskyde
deres nusse/lege-behov til aftnerne. Dét som jeg personligt glæder mig til,
er netop at kunne vænne vores kommende børn til at leve med dyr og vise
hensyn og respekt overfor dyr, og hvordan gør man det bedre end at have
dyrene i ens eget hjem og vænne børnene til dem dér?

Held og lykke med det!

Hilsen
Fie, Tilde og Tulle

Brian R." <BRR@image.dk> skrev i en meddelelse
news:x6q66.9605$zH2.449344@news000.worldonline.dk...
> Hejsa,
>
> Vi er et par, der har en dejlig 1½ år gammel norsk skovkatte han
(kastrat).
> Vi har ved tidligere lejligheder tænkt på at anskaffe os kat nummer to ( =
> Maine Coon killing). Vi holder vores kat som indekat og har en løbegård
til
> ham. Til dagligt virker han glad og harmonisk.
>
> Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine
Coon;
> Også kastrat. Familien hvor den kommer fra har to katte; En norsk skovkat
og
> en Maine Coon. På grund af sygdom og alderdom hos den norske skovkat er de
> blevet nød til at aflive den. I den forbindelse ønsker de ikke at have kat
> længere (også på grund af mistanke om allergi hos deres 2 år gamle barn).
> Derfor er de på jagt efter en kærlig familie til deres kat.
> Selv siger familien, at Maine Coon`en er en kælekat, men fra andre
bekendte
> lyder det, at han er en tempramentsfuld herre, der godt kan finde på at
> hvæse af fremmede.
>
> Det er med lidt blandede følelser vi har "modtaget" tilbudet, idet vi jo
> havde forestillet os, at det var en lille killing, som vi skulle have;
> Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
> nuværende husfred.
>
> Vil vores 1½ år gamle kat kunne sættes sammen med en 4½ år gammel kat; Vil
> de få problemer med rangordenen?
>
> Hvad hvis vi selv indenfor et par år får børn og ikke længere kan give
> kattene den fulde opmærksomhed, er det så en fordel at have to fremfor én?
>
> Er der dobbelt så meget arbejde med to katte som med én?.
>
> Dette var blot nogle af vores strøtanker - håber der er nogle på gruppen,
> der har lyst til at kommentere eller komme med egne erfaringer. Er der
andre
> ting vi bør være opmærksomme på i den forbindelse som vi måske selv har
> overset?.
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Brian, Charlotte og Pacco
>
>
>
>
>
>

---

Fie & Christian <dovenlas@hotmail.com> skrev
> Hej Brian og Charlotte
> Det er langt fra dobbelt arbejde med 2 katte - man kan for det meste nøjes
> med én kattebakke, som så til gengæld SKAL tømmes 2 gange i døgnet (men
det
> gør ejere af én kat vist også), man fylder mad i 2 skåle istedet for én
> (ikke det store ekstra arbejde) og at nusse 2 katte istedet for én,
betyder
> bare dobbelt-spinden og dobbelt-glæde for begge parter

Hej Fie

Bare sådan lige til orientering... Jeg har 8 katte, som alle bruger 1
(stor!) bakke, og den bliver renset en gang dagligt. Til gengæld bruger vi
så noget temmelig dyrt og superkompakt kattegrus - Everclean - som gør, at
der overhovedet ikke lugter af katte-efterladenskaber i lejligheden. De har
i øvrigt også kun 1 stor madskål (tørfoder) og 1 stor vandskål til deling...
Det kan godt være, at mine katte er ret tolerante mht. bakken, men det er de
faktisk vant til fra ganske små - killinger kan ikke vente med at gå på
bakken til man har fået tømt den, og killingebakkerne er ofte ganske fyldte,
på trods af killingernes ringe størrelse er der faktisk ikke grænser for,
hvad der kommer ud i den anden ende Men så længe der er grus nok til at
de kan grave efterladenskaberne ned, så er de ret ligeglade om bakken er ren
eller "beskidt".

Mvh. Camilla
www.burmese.dk

---

> Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine
Coon;
> Også kastrat. Familien hvor den kommer fra har to katte; En norsk skovkat
og
> en Maine Coon. På grund af sygdom og alderdom hos den norske skovkat er de
> Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
> nuværende husfred.

Jeg vil så absolut fraråde. Her i huset har flere katte aldrig fungeret,
medmindre at flere daglige slåskampe og faren rundt betragtes som
"hyggeligt" og "leg".

Men der er ikke mere arbejde med 2 end med 1 kat, blot mere kæleri og nussen
(og dyrlægebesøg).

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen <mf@easyfrag.dk> skrev i
>
> Jeg vil så absolut fraråde. Her i huset har flere katte aldrig fungeret,
> medmindre at flere daglige slåskampe og faren rundt betragtes som
> "hyggeligt" og "leg".

Hej Maria

Jeg synes det er lidt synd, at du sådan kategorisk fraråder folk at få nr. 2
kat, bare fordi det ikke virkede for dig! Der findes masser af husstande med
to eller flere katte - faktisk tror jeg at langt størstedelen af de, der
skriver i denne ng, har mere end en kat - og vel at mærke katte, som
fungerer fint sammen.
Der findes naturligvis altid undtagelser, altså der er katte, som er så
dominerende/egenrådige, at de ikke vil acceptere en anden kat i huset - men
det er som sagt en undtagelse. Og det er din kat åbenbart...

Og lige til din orientering - der er stor forskel på "slåskampe" og "faren
rundt" - her i huset er der masser af "faren rundt", kald det katte-tagfat
eller hvad du vil, men ingen deciderede slåskampe (med pelstotter flyvende
og skrig og hyl) - kattene har mange lege-slåskampe, det kan også lyde
voldsomt (og det er det vist også ind i mellem...), men når der gives slip,
så er de de bedste venner igen. Der langes selvfølgelig også lussinger med
jævne mellemrum - der skal jo være en der bestemmer, og det kan være lidt af
et problem med 4 fertile hunkatte, et (temmelig dominerende) ungdyr hun, en
hankat in spe samt en kastrat, som tidligere var fertil... Jo, der kæmpes
nok for rangordenen her, men det er jo kattenes måde at afgøre konflikter
på, så det får de lov til.

Min pointe var såmænd bare, at blot fordi din kat - og andre katte, som vi
også har hørt om i denne ng - ikke bryder sig om at have katte-selskab, så
er det langt fra reglen, idet de fleste katte faktisk sætter pris på at have
en samboende artsfælle at lave "katte-ting" med!

Mvh.
Camilla
www.burmese.dk

> Mvh Maria

---

Hej Maria og Camilla
Jeg har netop læst en artikel vi fik, da vi hentede Laban hos KV "To katte er
nemmere end én", og ifølge den, så har 80% af de mennesker, der har kat, mere
end een kat. Det må der jo også være en grund til. Kernen i det hele er vel,
hvordan kattene introduceres for hinanden, hvilke personlighedstyper kattene
har, hvilken socialisering katten som killing har haft og igen...kan man helt
dække sin kats behov som menneske (jeg tænker kun på indekatte her)? Jeg håber
vi kan blive enige her hos os om en kat nr. 2, og at evt. nye regler på
kollegiet ikke kommer i vejen for dette, for selvom Laban er glad og tilfreds
langt henad vejen, så er han så aktiv og udadvendt, at han nok mangler den
stimuli, som leg og samvær med en anden kat kan gi...
mvh. Gitte

Camilla Scharff wrote:

> Maria Frederiksen <mf@easyfrag.dk> skrev i
> >
> > Jeg vil så absolut fraråde. Her i huset har flere katte aldrig fungeret,
> > medmindre at flere daglige slåskampe og faren rundt betragtes som
> > "hyggeligt" og "leg".
>
> Hej Maria
>
> Jeg synes det er lidt synd, at du sådan kategorisk fraråder folk at få nr. 2
> kat, bare fordi det ikke virkede for dig! Der findes masser af husstande med
> to eller flere katte - faktisk tror jeg at langt størstedelen af de, der
> skriver i denne ng, har mere end en kat - og vel at mærke katte, som
> fungerer fint sammen.
> Der findes naturligvis altid undtagelser, altså der er katte, som er så
> dominerende/egenrådige, at de ikke vil acceptere en anden kat i huset - men
> det er som sagt en undtagelse. Og det er din kat åbenbart...
>
> Og lige til din orientering - der er stor forskel på "slåskampe" og "faren
> rundt" - her i huset er der masser af "faren rundt", kald det katte-tagfat
> eller hvad du vil, men ingen deciderede slåskampe (med pelstotter flyvende
> og skrig og hyl) - kattene har mange lege-slåskampe, det kan også lyde
> voldsomt (og det er det vist også ind i mellem...), men når der gives slip,
> så er de de bedste venner igen. Der langes selvfølgelig også lussinger med
> jævne mellemrum - der skal jo være en der bestemmer, og det kan være lidt af
> et problem med 4 fertile hunkatte, et (temmelig dominerende) ungdyr hun, en
> hankat in spe samt en kastrat, som tidligere var fertil... Jo, der kæmpes
> nok for rangordenen her, men det er jo kattenes måde at afgøre konflikter
> på, så det får de lov til.
>
> Min pointe var såmænd bare, at blot fordi din kat - og andre katte, som vi
> også har hørt om i denne ng - ikke bryder sig om at have katte-selskab, så
> er det langt fra reglen, idet de fleste katte faktisk sætter pris på at have
> en samboende artsfælle at lave "katte-ting" med!
>
> Mvh.
> Camilla
> www.burmese.dk
>
> > Mvh Maria

---

Hejsa.
Nej... Nu må jeg altså til *grin*
Vi har her i hjemmet ialt 4 katte... De 3 (kastr.hanner) går sammen - er
bedste venner det meste af tiden og har en fast etableret rangorden, som
ingen piller ved
Og så har vi Saga *suk*... en utrolig dominerende "dame", der under ingen
omstændigheder vil acceptere andre katte!!!!
Fremmede katte er for hende = slagsmål!!

Og så alligevel ikke... selv om hun med største fornøjelse kaster sig over
Ranje (der er rædselslagen for hende!!) eller tager mod enhver udfordring
fra Tjalfe (hendes egen søn!!!) så accepterer hun, utroligt nok, Aske!!!
Dvs han får lov til at være i hendes nærhed _uden_ at hun flænser ham i
småstykker okay - hun knurrer og hvæser af ham, men han blinker og
mjaver bare venligt til hende og efter nogen tid (en time eller så!!) er det
lige som om, hun opgiver fjolset totalt, og bare lader ham være i fred
Udendørs var Saga berygtet!!! Hundeejerne på vejen advarede ligefrem
hinanden mod hende Og hun havde et godt etableret territorrie, som hun
forsvarede til sidste klo!!! Men.... Den store hvide fertile hanskovkat (som
er far til Tjalfe)... ham kunne hun godt finde på, at invitere til natmad
inde i soveværelset
(haven er idag så nogenlunde indhegnet - derfor skrives i datid!)

Konklusionen må være at selv en hystade altså _kan_ have kattevenner

Mvh Ann

---

Fnis, hun lyder som lidt af en en personlighed, hende Saga, gør hun
Gitte

"Ann K." wrote:

> Hejsa.
> Nej... Nu må jeg altså til *grin*
> Vi har her i hjemmet ialt 4 katte... De 3 (kastr.hanner) går sammen - er
> bedste venner det meste af tiden og har en fast etableret rangorden, som
> ingen piller ved
> Og så har vi Saga *suk*... en utrolig dominerende "dame", der under ingen
> omstændigheder vil acceptere andre katte!!!!
> Fremmede katte er for hende = slagsmål!!
>
> Og så alligevel ikke... selv om hun med største fornøjelse kaster sig over
> Ranje (der er rædselslagen for hende!!) eller tager mod enhver udfordring
> fra Tjalfe (hendes egen søn!!!) så accepterer hun, utroligt nok, Aske!!!
> Dvs han får lov til at være i hendes nærhed _uden_ at hun flænser ham i
> småstykker okay - hun knurrer og hvæser af ham, men han blinker og
> mjaver bare venligt til hende og efter nogen tid (en time eller så!!) er det
> lige som om, hun opgiver fjolset totalt, og bare lader ham være i fred
> Udendørs var Saga berygtet!!! Hundeejerne på vejen advarede ligefrem
> hinanden mod hende Og hun havde et godt etableret territorrie, som hun
> forsvarede til sidste klo!!! Men.... Den store hvide fertile hanskovkat (som
> er far til Tjalfe)... ham kunne hun godt finde på, at invitere til natmad
> inde i soveværelset
> (haven er idag så nogenlunde indhegnet - derfor skrives i datid!)
>
> Konklusionen må være at selv en hystade altså _kan_ have kattevenner
>
> Mvh Ann

---

Ann K. <tsars@image.dk> skrev i en ...
> Hejsa.
> Nej... Nu må jeg altså til *grin*
> Vi har her i hjemmet ialt 4 katte... De 3 (kastr.hanner) går sammen - er
> bedste venner det meste af tiden og har en fast etableret rangorden, som
> ingen piller ved
> Og så har vi Saga *suk*... en utrolig dominerende "dame", der under ingen
> omstændigheder vil acceptere andre katte!!!!
> Fremmede katte er for hende = slagsmål!!

Hej Ann

He, jeg havde såmænd Saga halvvejs i tankerne, da jeg skrev min post med
dominerende/egenrådige katte, og håbede også, at du ville føle trang til at
"blande" dig og fortælle om madammen
Netop fordi hun er et godt eksempel (er der nogensinde nogen andre, der har
sagt om Saga, at hun er et godt eksempel...?) på, at det sagtens kan lade
sig gøre, at vænne selv den mest dominerende og stædige hunkat til at
forliges med sine artsfæller! Så det underbygger jo ret godt min pointe om,
at man ikke skal være for kategorisk med at afvise at få en ny kat i huset,
selvom ens nuværende kat ikke bryder sig sønderligt om ideen med at dele
"sine mennesker"...

Mvh.
Camilla
www.burmese.dk

---

Hejsa.

Ja, Saga er en personlighed *suk*, og det kræver virkelig humor og ironi at
leve sammen med hende... Nå, vi har vænnet os til hende

Okay - hun går selvfølgelig ikke sammen med "drengene" (det vil være alt for
synd for Ranje - og vores pengepung - dyrlægeregninger, I ved nok) men af og
til får Aske lov til at komme på besøg hos hende i vores anneks, som også er
soveværelse Og endnu har hun ikke angrebet ham....

Og helt ærligt, Camilla, Saga er skam et godt eksempel - hun er jo en ægte
kat ))))

Mvh Ann.
Ps. vil I vide mere om Saga og hendes meriter, så er hun ved at skrive sine
erindringer i bladet fra Inges kattehjem... det vil fortsætte over nogle af
de næste numre Og i dette nummer er der en god artikel om rangorden hos
katte b.la. skrevet af Nina El Falaki her fra NG....

---

Jeg gad vide om Saga & Melissa har gået i den samme skole..

For det lyder præcis som hende.......;))
Her var det bare et hul i hegnet misser, fertil hankat som også fik lov til
at komme ind i lejligheden, den kunne også sidde ude på trappen og kalde
indtil hun fik sat gang i at komme ud, hvorefter de gik på jagt sammen.....

Det er til dato den eneste anden kat hun har villet gøre katteting med
nogensinde, over for mennesker er hun lige så reserveret, hunkøn nul niks,
væk hvæse, men er der tale om hankøn kan nogen accepteres og andre ikke, en
rigtig dame...;))

--
Med venlig hilsen & miauu

Henrik & Melissa

---

Brian R. skrev i meddelelsen ...
>Hejsa,
>
>Vi er et par, der har en dejlig 1½ år gammel norsk skovkatte han (kastrat).
>Vi har ved tidligere lejligheder tænkt på at anskaffe os kat nummer to ( =
>Maine Coon killing). Vi holder vores kat som indekat og har en løbegård til
>ham. Til dagligt virker han glad og harmonisk.

Hej Brian, Charlotte og Pacco

Det lyder i mine øre, som en god idé. En artsfælle vil kunne tilbyde
jeres kat ting, som et menneske aldrig kan gøre lige så godt. Hvis de
er gode venner, vel at mærke

>Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine Coon;
>Også kastrat. Familien hvor den kommer fra har to katte; En norsk skovkat og
>en Maine Coon. På grund af sygdom og alderdom hos den norske skovkat er de
>blevet nød til at aflive den. I den forbindelse ønsker de ikke at have kat
>længere (også på grund af mistanke om allergi hos deres 2 år gamle barn).
>Derfor er de på jagt efter en kærlig familie til deres kat.
>Selv siger familien, at Maine Coon`en er en kælekat, men fra andre bekendte
>lyder det, at han er en tempramentsfuld herre, der godt kan finde på at
>hvæse af fremmede.

Hmmmm.......der ville jeg nok være en smule betænkelig. Det
behøver ikke nødvendigvis være en dårlig idé, men det er næsten
altid sværere at sætte to katte sammen jo ældre de er. Hvis den
anden kat er af den dominerende type, kan det nemt give nogle
gnidninger. Fordelen er, at maine coon'en er vant til andre katte, men
umiddelbart ville jeg nok foretrække en ungkat - specielt set i lyset af,
at I ikke har nogen erfaring med sammensætning af katte. Det er ikke
ment som en fornærmelse eller for at tale ned til jer, men det er
vanskelige at vide, hvornår man evt. skal gribe ind, hvis man ikke har
nogle erfaringer med det.

>Det er med lidt blandede følelser vi har "modtaget" tilbudet, idet vi jo
>havde forestillet os, at det var en lille killing, som vi skulle have;
>Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
>nuværende husfred.


De vil ikke elske hinanden fra første sekund - det er sikkert Men i
de fleste tilfælde kommer de til det med tiden. Dog ville jeg, som
sagt, overveje om ikke det skal være en yngre kat. Hvis I beslutter jer
for, at det er dét I vil, ville jeg dog ikke vente alt for længe. Det er som
før nævnt nemmere, når katten er ung.

>Vil vores 1½ år gamle kat kunne sættes sammen med en 4½ år gammel kat; Vil
>de få problemer med rangordenen?

Det er umuligt at sige, men jo, det er en risiko.

>Hvad hvis vi selv indenfor et par år får børn og ikke længere kan give
>kattene den fulde opmærksomhed, er det så en fordel at have to fremfor én?


Ja, absolut. Ikke dermed sagt, at det ikke kan give problemer
alligevel, hvis kattene føler sig oversete, men det er jo op til jer selv,
at sørge for, at det ikke sker. Jeg plejer at tænke på forskellen på
den måde, at når man kommer hjem til sin katteflok, er de lykkelige
for at se én, men når man kommer hjem til sin alenekat, er den
desperat Lidt skåret ud i pap, men ikke helt forkert.....

>Er der dobbelt så meget arbejde med to katte som med én?.

Nej ! Så havde jeg ikke 5 To katte er halvt så meget besvær og
dobbelt så meget fornøjelse. Men det tror man nok ikke helt på, før
man selv oplever det.

>Dette var blot nogle af vores strøtanker - håber der er nogle på gruppen,
>der har lyst til at kommentere eller komme med egne erfaringer. Er der andre
>ting vi bør være opmærksomme på i den forbindelse som vi måske selv har
>overset?.

Der vil være nogle ting, som I kan gøre for at gøre tingene lettere, hvis
I henter en ny kat hjem og dem kan I forberede jer på. Læs evt. hér i
ng'en, hvor der er en del indlæg om netop dette eller vend tilbage,
hvis I beslutter jer. Beslut jer på forhånd for, hvor lang tid I har
mulighed for at give det og aftal, at I kan levere den nye kat tilbage,
hvis det mod forventning ikke fungerer.

Til sidst vil jeg

---

Hej Brian
Jeg tror ikke det bliver helt nemt. Jeres kat skulle nødig føle at dens position
og rangorden bliver truet, hvilket I næppe vil kunne undgå, når kat nr. 2 er en
herre med flere år på bagen en kat nr. 1. Desuden vil kat nr. 2 næppe heller
bryde sig om at være nederst i hierarkiet.
To katte er nok en god ide, hvis I føler jeres kat har uopfyldte behov for leg
etc. Men jeg ville foretrække en killing, jeres nuværende kats alder taget i
betragtning. En killing vil ikke være en trussel rangordensmæssigt.
Dog kan man finde de vildeste eksempler på folk, for hvem det lykkes at samle fx
9 affaldskatte under et tag - trods det, at alderen her ikke er noget de selv
har valgt hos kattene.
Alt i alt synes jeg i skal finde en killing, fx hos KV eller Lenes
Affaldsmisser, da i risikerer at jeres nuværende kat pludselig ikke har et
dejligt hjem, som den kan være harmonisk i længere.
Mvh. Gitte



"Brian R." wrote:

> Hejsa,
>
> Vi er et par, der har en dejlig 1½ år gammel norsk skovkatte han (kastrat).
> Vi har ved tidligere lejligheder tænkt på at anskaffe os kat nummer to ( =
> Maine Coon killing). Vi holder vores kat som indekat og har en løbegård til
> ham. Til dagligt virker han glad og harmonisk.
>
> Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine Coon;
> Også kastrat. Familien hvor den kommer fra har to katte; En norsk skovkat og
> en Maine Coon. På grund af sygdom og alderdom hos den norske skovkat er de
> blevet nød til at aflive den. I den forbindelse ønsker de ikke at have kat
> længere (også på grund af mistanke om allergi hos deres 2 år gamle barn).
> Derfor er de på jagt efter en kærlig familie til deres kat.
> Selv siger familien, at Maine Coon`en er en kælekat, men fra andre bekendte
> lyder det, at han er en tempramentsfuld herre, der godt kan finde på at
> hvæse af fremmede.
>
> Det er med lidt blandede følelser vi har "modtaget" tilbudet, idet vi jo
> havde forestillet os, at det var en lille killing, som vi skulle have;
> Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
> nuværende husfred.
>
> Vil vores 1½ år gamle kat kunne sættes sammen med en 4½ år gammel kat; Vil
> de få problemer med rangordenen?
>
> Hvad hvis vi selv indenfor et par år får børn og ikke længere kan give
> kattene den fulde opmærksomhed, er det så en fordel at have to fremfor én?
>
> Er der dobbelt så meget arbejde med to katte som med én?.
>
> Dette var blot nogle af vores strøtanker - håber der er nogle på gruppen,
> der har lyst til at kommentere eller komme med egne erfaringer. Er der andre
> ting vi bør være opmærksomme på i den forbindelse som vi måske selv har
> overset?.
>
> Med venlig hilsen
>
> Brian, Charlotte og Pacco

---

Brian R. <BRR@image.dk> skrev i en ...
> Hejsa,
> Vi er et par, der har en dejlig 1½ år gammel norsk skovkatte han
(kastrat).
> Vi har ved tidligere lejligheder tænkt på at anskaffe os kat nummer to ( =
> Maine Coon killing). Vi holder vores kat som indekat og har en løbegård
til
> ham. Til dagligt virker han glad og harmonisk.

Hej med jer!
Det lyder som en rigtig god idé med en kat nr. 2, selv har jeg 8 katte, som
alle går inde og trives fint med hinanden

> Sagen er nu den, at vi uventet er blevet tilbudt en 4½ år gammel Maine
Coon;
SNIP
> Selv siger familien, at Maine Coon`en er en kælekat, men fra andre
bekendte
> lyder det, at han er en tempramentsfuld herre, der godt kan finde på at
> hvæse af fremmede.

Han kan sagtens være en sød og dejlig kat selvom han hvæser ad fremmede
katte - det ville de fleste af mine søde og rare katte, som er _meget_
kælne, såmænd også gøre, hvis der kom en fremmed voksen kat her...

> Det er med lidt blandede følelser vi har "modtaget" tilbudet, idet vi jo
> havde forestillet os, at det var en lille killing, som vi skulle have;
> Såfremt vi beslutter os for kat nummer to. Men hvordan påvirker det vores
> nuværende husfred.

Jeg ville klart anbefale jer at få en yngre kat - ikke at der er noget i
vejen for at tage en 4½ år gammel kat, det kunne sikkert gå fint, men
chancen for at det går godt er langt større med en killing/ungkat...
Hvis jeg havde en 4½ år gammel kat, som jeg skulle finde nyt hjem til, så
ville jeg finde nogen, som ikke havde kat i forvejen - men som måske ville
anskaffe sig en killing samtidig med, eller lige efter, de fik den voksne
kat.

Jeres nuværende situation vil uanset ændres - det er ligegyldigt om I får en
voksen kat eller en killing - men der er stor forskel på, hvor hurtigt de
vænner sig til hinanden. Killinger, som kommer direkte fra opdrætteren
(eller hvor man nu får dem fra), er vant til søskende og andre voksne
katte - de er vant til en lidt "hårdhændet" behandling via deres slåskampe
og irettesættelserne fra moderkatten m.fl. Alt dette tager de med sig, når
de flytter hjemmefra - de er som regel nysgerrige og tillidsfulde ud over
alle grænser, og selvom herren i huset beslutter sig for at teste den "nye
tingest" af ved at hvæse eller lange den et par, så vil en killing sjældent
være mere forskrækket, end at den 5-10 minutter senere lige prøver igen...
Og det bliver de som regel ved med til det lykkedes

> Vil vores 1½ år gamle kat kunne sættes sammen med en 4½ år gammel kat; Vil
> de få problemer med rangordenen?

Ja, de vil få problemer med rangordenen, forstået på den måde, at din kat jo
er vant til at være alene - og dermed ikke er vant til at skulle "slås" for
en placering. Den anden kat er noget ældre, og har været vant til at dele
hjem med en anden kat, og har således også skullet kæmpe for sin placering
dér.

> Hvad hvis vi selv indenfor et par år får børn og ikke længere kan give
> kattene den fulde opmærksomhed, er det så en fordel at have to fremfor én?

Jeg ville sige, at det var klart en fordel! Ikke forstået på den måde, at
hvis man har en kat, så "hænger" man på den konstant, og hvis man har to
eller flere, så passer de bare sig selv - for det gør de ikke... Men det er
lettere at forlade sig på, at kattene udover den opmærksomhed I giver dem,
også har hinanden at støtte sig til, når I ikke lige har tid.

> Er der dobbelt så meget arbejde med to katte som med én?.

Nej, det er det ikke. At have to katte er dobbelt så sjovt og halvt så meget
arbejde... Okay, det var måske så meget sagt, men det kræver altså ikke ret
meget mere at have to katte end en - selvfølgelig spiser de mere og bruger
også mere grus, og der er to, der skal vaccineres istedet for en osv. = det
er lidt dyrere. Men man behøver ikke pludselig at have to af alting, for
katte kan sagtens deles om madskål, bakke, sovepladser mv.

> Dette var blot nogle af vores strøtanker - håber der er nogle på gru

---

---

Hej Pia

Du har givetvis ret - men man skal ihvertfald vælge med omhu, både når det
kommer til internat og opdrætter Men derudover synes jeg ofte det er
sværere at vurdere temperamentet på en "rundstrikket" fordi man ikke kender
dens baggrund, end det er at vurdere en racekat, hvor man trods alt kan gå
mange generationer tilbage og på den måde give et rimeligt bud på hvordan
killingen vil udvikle sig. Men selvfølgelig, hvis killingerne har tilbragt
størstedelen af deres opvækst på et internat med folk, som ved noget om
katte, så burde det være muligt at få et kvalificeret bud på udvikling af
temperament mv.
Og du har helt ret mht. "almindelige" katteejere, hvis kat har fået
killinger - der er desværre alt for stor risiko for, at killingerne ikke er
blevet ordentligt præget og ej heller har været til dyrlæge mv.

Mvh. Camilla
www.burmese.dk

pia larsen <pia.larsen@hotmail.com> skrev...
> Hej Camilla
>
> Du har sikkert ret i at en opdrætter vil være god til at finde en
> killing/ungkat med det rette temperament, men til gengæld synes jeg ikke
du
> har ret i, at det kan man ikke hos KV.
> De har mange års erfaring i netop den slags vejledning på internaterne -
> hvis det vel og mærke er et ordentlig sted- så de burde kunne finde lige
> præcis den kat, der passer til. De har jo som regel haft kattene hos sig
> noget tid og observeret deres temperament, sind og væsen. Jeg har stor
> respekt for de folk, jeg har set vurdere katte. De går meget op i netop
det,
> fordi det er så vigtigt for kattenes trivsel - både den nye og dden gamle,
> og de tager sjældent fejl, synes jeg.
> Så jeg vil klart anbefale det eller en seriøs opdrætter. "Almindelige"
> kattefolk, der bare får killinger : "fordi det kunne da være sjovt og
> børnene ville jo så gerne prøve det " skal man til gengæld holde sig langt
> fra! De aner som regel ikke,´hvad de foretager sig....:(
> Kh Pia

---

pia larsen skrev i meddelelsen ...
>Du har sikkert ret i at en opdrætter vil være god til at finde en
>killing/ungkat med det rette temperament, men til gengæld synes jeg ikke du
>har ret i, at det kan man ikke hos KV.
>De har mange års erfaring i netop den slags vejledning på internaterne -
>hvis det vel og mærke er et ordentlig sted- så de burde kunne finde lige
>præcis den kat, der passer til. De har jo som regel haft kattene hos sig
>noget tid og observeret deres temperament, sind og væsen. Jeg har stor
>respekt for de folk, jeg har set vurdere katte. De går meget op i netop det,
>fordi det er så vigtigt for kattenes trivsel - både den nye og dden gamle,
>og de tager sjældent fejl, synes jeg.

Hej Pia

Jeg forespurgte i sommers på både KV og Inge's Kattehjem, hvor
meget man egentligt kunne få oplyst om f.eks. kattens baggrund. Det
svar jeg fik var, at de ikke normalt ikke registrerede den slags. På
Inge's Kattehjem kunne de heller ikke udtale sig om temperament og
den slags - desværre husker jeg ikke hvad KV sagde om det. Til
gengæld kunne man på Inge's Kattehjem få en kat "på prøve", dvs.
den kunne "byttes", hvis det f.eks. ikke fungerede med den kat man
havde i forvejen. Det ville de til gengæld ikke høre tale om på KV. Nu
kan jeg jo selvfølgelig ikke sige, om jeg var uheldig at tale med de
forkerte mennesker, men jeg synes ikke, at det lyder så lovende i den
retning.

>Så jeg vil klart anbefale det eller en seriøs opdrætter. "Almindelige"
>kattefolk, der bare får killinger : "fordi det kunne da være sjovt og
>børnene ville jo så gerne prøve det " skal man til gengæld holde sig langt
>fra! De aner som regel ikke,´hvad de foretager sig....:(

Helt enig

--
Hilsen Helle
Women and cats will do as they please, and men and dogs should relax and get used to the idea. - Robert A. Heinlein

---

---

pia larsen skrev i meddelelsen ...
>Hej Helle
>
>Jeg forstår ikke, de har sagt sådan hos Inge. Er det hovedkontoret i
>Glostrup, du har talt med? For de er da om nogen helt fantastiske netop til det.

Ja, det var Glostrup, jeg talte med. En ret flink mand for i øvrigt, der
virkede ganske kompetent.

>Der er selvfølgelig ingen garantier, og det er da nemmere med en ung
>eller voksen kat end med en killing, men jeg synes bestemt, de plejer at
>have et rimeligt bud.

Det tror jeg skam også, at de har. Jeg er måske nok også et
pyldrehoved, som frygter at ende med en kat, som jeg måske et år
senere må skille mig af med, pga. at den slet ikke passer sammen
med de andre eller har haft en baggrund, der gør, at den senere
udvikler svære adfærdsforstyrrelser, som f.eks agression, angst eller
urenlighed.

>Det bliver selvfølgelig aldrig det samme som med en race, hvor man kender
>lidt til temperamentsbeskriveler osv. men kan det ikke også glippe en gang i
>mellem? Jeg har ABSOLUT ingen erfaring med opdræt og racekatte, så her er
>jeg på herrens mark.*S*

Katte af samme race kan sagtens være ret forskellige. Heldigvis er
de opdrættere jeg kender gode til, at kunne oplyse om kattenes
forskellige temperament. Når man så sammenholder den personlige
opfattelse med racebeskrivelsen, føler jeg er jeg er så sikker, som
jeg nogensinde kan gøre mig håb om at blive. Ikke dermed sagt, at
der er nogen garantier for noget som helst, for det er der jo aldrig.
Hvis man kun skal have en enkelt eller måske to kate, er det jo også
lidt nemmere, at finde en heldig kombination, end hvis man som jeg
har 5 katte. Jeg føler, at jo flere katte jeg har, jo mere er jeg nødt til at
tænke mig om og være påpasselig mht. nyanskaffelser, så
harmonien ikke ødelægges. Faktisk er det absolut hovedsageligt
derfor, at jeg har racekatte. Foreløbigt er det gået meget godt - de
har det alle 5 skønt sammen

--
Hilsen Helle
Cats instinctively know the exact moment their owners will wake up. Then they wake them 10 minutes sooner.

---

Hejsa.

Jeg stod selv i samme situation for fem måneder siden da vi gerne ville have
en kat til, som skulle være legekammerat til vores første kat på 1½ år.
Efter lang tids overvejen og spørgen bl.a. herinde i NG´en (se evt. meget
langt tilbage i trådene efter svarene, mener at den hed "en ny kat i huset")
bestemte vi os for en killing fra Inge´s kattehjem, mest fordi vi var første
gangs ejere i forvejen og bare gerne ville have en kælekat. Alt det har så
ændret sig lidt siden da, eftersom man bliver klogere af at læse kattebøger.

Der gik knap 3 dage før de var gode venner og det var vi meget overrasket
over da vi havde alle skrækhistorierne om at der kunne gå flere måneder før
de gad hinanden.
I starten var det vores gamle kat, Salem der hvæsede af den nye, Stoffer,
men da Stoffer endelig blev interessant nok til at Salem gad og snuse til
ham var det lige omvendt. Så hvæsede Stoffer af Salem til hans store
forbavselse.
Idag er de meget gode venner og slikker hinanden inden at de sover i arm og
når de slås så er det kun for sjov.

Fordelen ved en killing er at den er ligeglad om den anden kat hvæser af
den, får den en lussing så går der ikke ret lang tid før den prøver at nærme
sig igen, for den er meget nysgerrig.

En god ide er at få den nye kat op til en weekend eller en ferie så man kan
overvåge situationen lidt på afstand.

Håber at i finder en løsning.

Lisa