On Mon, 10 Sep 2001 15:36:17 +0200, "Charley Braun"
<downunder30@hotmail.com> wrote:
>Hej i Gruppen.
>
>Jeg går og tænker på at købe et Digital Kamera Olympus C700, men jeg kan
>ikke hitte ud af det med, optisk zoom og Digital Zoom. Da jeg har hørt det
>ene skulle være noget være bras uden at ku huske om det var optisk eller
>digital ???
>
>Mit spørgsmål er følgende Hvad er endelig forskellen på disse to Zoom Typer
>???
>er optisk Zoom 38 - 380 mm noget at gå efter.
>Og kender nogle til dette Kamera, ville jeg være enormt glad for seriøst
>indput inden jeg investerer i sådan en dyrt sag
>
>
>2.1 million pixels (1600 x 1200) 1/2.7" CCD
>10 x optisk zoom, svarende til 38 - 380 mm og 2,7x digital zoom
>Lysstærkt zoomobjektiv F2,8 - F3,5
>
>
Du kan kigge på
http://www.goecker.dk/produkter/produktframe.htm
Under Olympus og finde C700. Prisen her er uden moms.
En optisk zoom er reel optisk funktion, som sørger for at CCD'en er
udlyst over hele arealet hele tiden. Herved udnytter du alle pixels.
En digital zoom gør det, at den kun bruger en central del af pixels og
elektronik smører det herved fundne billede ud over hele billedet. Det
siger sig selv, at der herved er brugt færre af dine pixels. Zoomer du
digitalt 2x, bruger du 2x færre pixels på hver led, altså kun 1/4 af
pixels på chippen. Herved reduceres selvfølgelig opløsningen !
Så en digital zoom er ikke rigtig reel, vel ?
Jeg synes ikke, at kameraet er overdyrt. Du skal dog være opmærksom
på, at du ikke kan holde mere end ca. 135 mm brændvidde roligt i
hånden. Derover kræves et underlag eller stativ. Så området fra 135
til 380 mm kræver fast underlag !
En konkurrent Canon har lavet et lignende kamera, også med 10x optisk
zoom, men med Canons patenterede billedstabilisator. Den
billedstabilisator kender jeg fra min video. Den er virkelig god.
Det kamera hedder powershot Pro90, og er også meget dyrere.
Du kan finde det på samme link.
Men hvad med Canon Powershot G1 eller G2 (4 mill. pixels) ?
Det gode ved Canon er, at de anvender compact flash hukommelseskort.
Herved har man mulighed for at benytte IBM microdrive. Det er en lille
harddisk med plads til 170 til 1000 Mbyte. Dette kan være sagen under
rejser.
Dem finder du på
http://www.edbpriser.dk under Hardware og Harddisk,
IBM.
Et kamera som Fuji Finepix 6800 synes jeg ikke er så tosset. Det er
designet af Porsche og ligner ikke et traditionelt kamera. Kompakt og
3.3 millioner pixels og 3x zoom, i det område man har brug for, hvis
man ikke lige er naturfotograf. Det er dog til Smartmediakort, ikke
til microdrive.
Er man til store optagelses-afstande så er omtalte Olympus eller Canon
måske værd at overveje.
mvh
John