|
|
 | Canon powershot g2 eller Olympus c-4040?
Fra : Kim Eichen |
Dato : 05-09-01 23:20 |
|
Hvilket kamera er mon det bedste valg Canon powershot g2 eller Olympus
c-4040?
Mvh Kim Eichen
eichen@worldonline.dk
| |
 Rune Baess (06-09-2001)
| Kommentar
Fra : Rune Baess |
Dato : 06-09-01 01:21 |
|
> Hvilket kamera er mon det bedste valg Canon powershot g2 eller Olympus
> c-4040?
Sammenlignet med film er begge Cams det sædvanlige digibras, -
- men - Canon bruger CompactFlash hvilket må betragtes som en fordel frem
for Olympus' brug af SmartMedia... (her hentydes til pris pr. Mb og
hastighed)
Rune
(Tidligere CoolPix 995 ejer)
| |
raven (06-09-2001)
| Kommentar
Fra : raven |
Dato : 06-09-01 08:29 |
|
On Thu, 6 Sep 2001 02:21:17 +0200, "Rune Baess"
<rune@(removethisthing)baess.dk> wrote:
>> Hvilket kamera er mon det bedste valg Canon powershot g2 eller Olympus
>> c-4040?
>
>Sammenlignet med film er begge Cams det sædvanlige digibras, -
>- men - Canon bruger CompactFlash hvilket må betragtes som en fordel frem
>for Olympus' brug af SmartMedia... (her hentydes til pris pr. Mb og
>hastighed)
>
Synes om bemærkningen 'digibras' !!
Med den kameraer er vi oppe på 4 Millioner pixels.
Desværre må man indtil videre nøjes med 1 chip og ikke 3 (een til hver
grundfarve), så effektivt er det 1.3 Millioner pixels pr. farve.
Så skal jeg lige erindre om, at en film giver farve-informationen på
en måde, som ikke koster opløsning. Idet en farvefilm kreerer et
farvefilter som mål for farve-informationen.
Med kvali kameraer kan man opløse 10 mikrometer på filmen. Med 24x36
film får derfor 100x100x24x36 punkter.
Det giver 8.6 Millioner punkter i hver farve.
Der er stadig en faktor 6.
Men så skal jeg da også lige indrømme, at ovennævnte gode opløsning
f.eks. er anvendelig til forstørrelser på størrelse med en dør. Og
hvem kan udnytte det.
mvh
John
| |
 Rune Baess (06-09-2001)
| Kommentar
Fra : Rune Baess |
Dato : 06-09-01 12:09 |
|
> Synes om bemærkningen 'digibras' !!
>
> Med den kameraer er vi oppe på 4 Millioner pixels.
>
> Desværre må man indtil videre nøjes med 1 chip og ikke 3 (een til hver
> grundfarve), så effektivt er det 1.3 Millioner pixels pr. farve.
>
> Så skal jeg lige erindre om, at en film giver farve-informationen på
> en måde, som ikke koster opløsning. Idet en farvefilm kreerer et
> farvefilter som mål for farve-informationen.
>
> Med kvali kameraer kan man opløse 10 mikrometer på filmen. Med 24x36
> film får derfor 100x100x24x36 punkter.
> Det giver 8.6 Millioner punkter i hver farve.
>
> Der er stadig en faktor 6.
>
> Men så skal jeg da også lige indrømme, at ovennævnte gode opløsning
> f.eks. er anvendelig til forstørrelser på størrelse med en dør. Og
> hvem kan udnytte det.
En god snak om opløsning ... Men jeg kunne sagtens leve med 4-6 mpixel til
de ting jeg laver.
Det er for mig ikke opløsningen der for mig til at hade digital apparater,
men først og fremmest det MEGET snævne exponeringsomfang.
Hvor farvenegativfilm er meget tilgivende overfor kontraster, og diasfilm
mindre, er digitalmediet fuldstædigt umuligt at arbejde med, prøv fx at tage
et billeder af en mand med hvid skjorte i solskinsvejr ... hvis der skal
detaljer med i det hvide stof, ender man med at manden næsten er sort i
hovedet!
2) For lille sensor, - ikke i mpixel, men rent fysisk (i mm.), hvilket gør
det umuligt at arbejde med dybdeskarpheden.
Hvis man vil lave et portræt med blurret baggrund, som den man får ved fx.
at bruge et 105mm@f4.0, kan man godt give op... selv ved helt åben blænde og
8x tele står baggrunden stadig for klart til min smag. Den naturlige høje
dybdeskarphed gør dog digitalkameraer særdeles velegnede til macrofotografi,
som også endte med at være det jeg hovedsageligt brugte mit til...
3) Farvegengivelsen på de fleste (ikke SLR <10-15.000 kr's) digicams er for
mig ret kunstig, og den digitalstøj der opstår ved alle ISOinstillinger over
100 er usandsynlig grim i mine øjne, filmkorn er for mig langt smukkere :)
Rune
| |
|
|