On Mon, 3 Sep 2001 21:57:20 +0200, "Jean Seeberg" <jean@seeberg.dk> wrote:
>>Hej NG.
>>
>>I forbindelse med at vi i en forening, skal have udgivet en bog med bla.
>>billeder/foto vil jeg gerne om der er nogen der kan fortælle mig hvilken
>>format der er bedst ( jpg. tiff. gif osv.) og hvilken størrelse det skal
>>have for at trykkeren kan arbejde med det?
>>Da jeg skal modtage billederne pr. mail er der jo ikke grund til at de
>>fylder mere end højst nødvendigt, men selvfølgelig vil jeg også gerne have
>>at resultatet bliver så godt som muligt.
>>
>>Er der evt. et sted på nettet der skriver ang. så jeg kan lære noget ??
>>
>>På forhånd tak.
>>
>>Jean
>>
>>jean@seeberg.dk
>>
>>
>>
Det er ikke så enkelte at svare på.
JPG:
Kvaliteten af JPG formatet kan gradueres næsten trinløst fra helt OK til
ubruglig og som med så meget andet følges kvalitet og pris(=filstørrelse) ad.
JPG er bedst til fotos. JPG arbejder altid med 8 bits pr. pixel dvs. 16
millioner farver, hvilket er OK.
TIFF:
TIFF formatet fyldet temmelig meget men er uden tab af kvalitet. Det kan
komprimeres noget, hvilket sparer ca. 40-50% af pladsen. Men selv en komprimeret
TIFF fil kan let fylde 10 gange så meget som en god JPG fil. TIFF kan arbejde
med både 8 og 16 bits pr. pixel.
GIF:
GIF filer kan kun indeholde et meget begrænset antal farver (så vidt jeg husker
kun 256 farver), og egner sig ikke til fotografier. GIF er til gengæld fint til
tegninger.
Lidt generelt:
Du behøver ikke at have billederne i en bedre opløsning end 300 dpi = pixels pr.
tomme på det færdige billede. Et almindeligt papirbilleder fra fotohandleren er
kun på ca. 200 dpi så mindre kan ofte også gøre det. Skal du have en
illustration som i bogen i 300 dpi, og billedet skal fylde fx 2x3 tommer på
siden (= ca. 5x7,5 cm) skal du blot have et billede på (2*300)x(3*300) pixels =
600x900 pixels.
Når det er rigtigt bogtryk kan det være, at illustrationerne skal konverteres
til CMYK farver men som hovedregel er RGB farver bedst. Det er meget vigtigt, at
du har kallibreret skærmen på din PC for at kunne bedømme farverne rigtigt.
Billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop har en vejledning som giver dig en
fin kallibrering. Når du har kallibreret din skærm bør du gemme billederne med
en såkaldt ICC profil, som gør at man ved trykningen kan få farverne meget
nøjagtige, da profilen så at sige oversætter farverne til trykkemaskinens sprog.
Håber, at det kan bruges og held og lykke med bogen.
--
Med venlig hilsen
Flemming Thor Hansen
Fjern "no_spam " fra e-mail adressen ved e-mail svar
Billedgalleri på Webshots
http://community.webshots.com/user/flemmingthorhansen