*gys* Udfra den rædselshistorie er det svært at vurdere hvem der er mest
traumatisk efter den omgang - dig eller killingerne
Hvordan gik det btw
med at bade dem - hvem blev mest våd - dig måske??
Mvh Maj-Britt
"Helle Andersen" <katte@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9m1bo2$78h$1@sunsite.dk...
> Killingerne skulle have deres første vaccination i
> dag. Fint...... Stresse hjem fra arbejdet - kaste de
> små kryb i en transportkasse, ringe efter en taxa,
> ned på gaden, vente......vente.........
>
> Snif........snif........snif ? Neeeeej ! Jo, Kesto havde
> med sin sædvanligt veludviklede
> situationsfornemmelse, at få tynd mave - i
> transportkassen - og de andre killinger havde
> trampet rundt i det og STANK. Op ad trapperne til
> 4. sal igen, pustende og stønnende forsøge at
> ringe til taxa og annullere taxaen: "De er nu
> nummer 8 i køen" efterfuldt af elevatormusik.........
> Da jeg var nummer 7 i køen holdt min taxa der og
> jeg droppede at rende ned af alle trapperne igen
> og forsøge at forklare ham om min prekære
> situation.
>
> Nå, alle killingerne ud af transportkassen og vaske
> poter til deres store misfornøjelse. Alle killingerne
> ned i en anden, ren transportkasse. Ned af alle
> trapperne igen. Snif.....snif........ Hmmmmm.......
> den vask blev vist ikke så grundig som jeg gerne
> ville have den.......... Af hensyn til alle andre
> københavnske katteejere og vores fremtidige
> rygte blant byens taxachauffører, valgte jeg derfor
> nu at tage bussen og sidde som om at det var den
> naturligste ting i verden at sådanne 3 små søde
> killinger, lugtede så fælt. Ringe til Raiku på vejen
> og fortælle at fruen blev 5 minutter forsinket, fordi
> killingerne skulle have vasket tæer og at de for i
> øvrigt lugtede. Bruge endnu et par minutter til at
> høre på Raiku's fnisen i telefonen........
>
> Nå, men de blev vaccineret og tjekket - uden at
> Raiku måtte have klemme for næsen, men hun
> kiggede streng på dem og udbrød: "Ka' I så holde
> op med at lugte i min konsultation". Alle killinger
> sunde og raske og i fin form og Boogaloo spandt
> så hele konsultationen vibrerede. Selv hystade-
> missen, Namacoola, tog det hele meget, meget
> flot, var ikke bange eller sur - måske var hun bare
> et sted, hvor hun ikke kunne nåes pga.
> "aromaen"
>
> Da de kom hjem blev de alle 3 puttet i bad -
> bvadr..... Tænk engang - både vaccination og bad
> på samme dag ! de har sovet siden - og det har
> jeg nærmest også........
>
> Det var lige et lille kig ind i min verden -
> skræmmende, ikk' ?
>
> --
> Hilsen Helle
>
http://home19.inet.tele.dk/kat/
> Killinger til salg
>
>