Til de af jeg der går og bekymrer jer om en indbrudstyv skulle kunne få
adgang til jeres e-mail.
Jeg har for nyligt krypteret /home vha loop-aes. Fås på
http://loop-aes.sourceforge.net
Det var nemt og smertefrit at installere, og alt jeg behøvede var. At
tage en kopi af /home. Følge instruktionerne i README. Flytte filerne
tilbage. Tilføje denne linie til min fstab.
/dev/hda666* /home ext2 defaults,loop=/dev/loop0,encryption=AES128 0 0
*Nummeret på den partition dit /home ligger på
Genstarte. Og så var jeg oppe at køre.
Af ulemper kan nævnes følgende. Hvis du glemmer din kodesætning er dine
data VIRKELIG tabt. Hvis du kører på et flerbrugersystem kan andre læse
dine data så snart du logger dig ind. En tyv vil stadig kunne læse dit
swap space.
At bryde AES128 bliver så vidt jeg ved ikke praktisk muligt I vores
levetid. Så det eneste angreb er at gætte din kodesætning. Enten fordi
du vælger en dårlig med navnene på dine børn eller dit telefonnummer,
eller ved at aflytte dit keyboard.