Den 13-11-2011 21:41, Ib skrev:
> Dominatoren var begyndt at lyde som om den trængte til en ny knastkæde
> (bedømt af en tømrer....mig selv) Jeg finder en mekaniker der af andre
> er blevet anbefalet. Hondaen bliver skilt ad og rapporten er nedslående:
> Det er ikke knastkæden, men knastakslen og vippearmene der er færdige,
> man kan få et tommestokled ind mellem knasterne og vippearmene og
> desuden er midten på topstykket hvor knastakslen "ligger" også ramt.
> Mekanikeren mente at det måske var manglende smøring, selvom der så ud
> til at være olie nok ved knasterne, måske oliepumpen, men det finder jeg
> måske ikke ud af. Jeg har undersøgt priserne på reservedele til
> Dominatoren, og det begyndte at ligne en afmelding hos Skat (eller
> Motorkontoret eller hvad det nu hedder nu om dage....
)
> Ebay var løsningen, i Berlin står der en motor der en del år nyere end
> min og har gået en del færre kilometre (min er fra -94 og har kørt 95000
> men den nye er fra 2000 og har kørt 34000). Jeg vandt auktionen, hvilket
> kan være fordi jeg har budt for meget, men jeg er nu godt tilfreds og
> når jeg nu var igang købte jeg også lige en "zusatzõhlkuhler" fra samme
> sælger. Samlet skal jeg give 4200 kr, ca.
> Samlet set er jeg nu oppe på at have investeret ca 23000 kr incl.
> indkøbspris for en maskine fra 1994.....ikke billigt, men alt spas
> koster vel lidt kasse !!!
Måske skal jeg til Berlin på torsdag og
> hente vidunderet og jeg håber at sælgerens løfter holder vand (olie!!)
> Jeg har i de sidste ca 3 uger manglet min Dominator helt vildt, tørvejr
> og temperaturer over 0, genialt kørevejr, men ikke i en kedelig
> låneBerlingo 1,4....den er godt nok tørstig.
> En anden ting, der er kommet ud af at have haft Dominatoren på værksted,
> er at have fundet ud af at der mangler en eller anden dims, der sørger
> for at lufte lidt ud, i forbindelse med start, så startermotoren kan
> tørne motoren. Det har godt nok undret mig at den nogle gange var noget
> uvillig, til at sparke cylinderen igang, men jeg skønnede at det var
> fordi den manglede strøm, ladning.
> Konklusionen på dette Honda-eventyr må være at nu har jeg tilsyneladende
> fået løst de problemer der var på den, men den kan ikke køre endnu. Nu
> glæder jeg mig til at få afleveret min nye motor til mekanikeren, så den
> (jeg) kan komme ud at køre igen. Ud at køre med en motor(generator) der
> kan lade, med nye baghjulslejer og en repareret kåbedel der ikke længere
> er revnet
>
Og så kan du gå og vente på det næste der går i stykker...
Havde det ikke været billigere at lease en helt ny? Den har da garanti
og tit er serviceeftersyn også med i prisen.