On 01-11-2011 19:33, Jan Kronsell wrote:
> Nu har vi lige haft oktober, så det ville være oplagt at skifte til
> november, men også for oplagt. I stedet har jeg valgt emnet, Litteratur.
> Det skal forstås på den måde at nummeret på en eller anden måde, i
> titel, emne eller tekst, skal referere til noget, der stammer fra
> litteraturen, fx ebn bogtitel eller en person fra en bog eller lignende.
Saint-Exupéry's eventyr "Le Petit Prince" har inspireret mange.
Lerner og Loewe blev inspireret til en musical som blev filmatiseret i 1974.
Det burde være blevet en stor succes, og jeg synes at Loewe's musik har
mange flotte detaljer, og passer perfekt ind i historien, men desværre
lader det filmiske meget tilbage at ønske. Så nu er musikalen glemt.
Richard Kiley synger "Little Prince" fra filmen:
http://www.youtube.com/watch?v=J9lgmyaiGkQ&feature=related
Vi opførte engang, på dukketeatret, denne lille fornøjelige en-akter af
Sophus Bauditz: "I Mester Sebalds Have".
I skuespillet er der et lille digt, sat i musik af Lange-Müller:
"Gjenboens første Vise":
Vinden den flyver i verden ud,
bærer så mangt et lønligt bud
vidt over dal over lide.
Flyv da, min sang, for vinden kun hen
tabes den, har jeg vel fler igen,
fler end jeg selv tør vide -
Mød mig her,
min hjærtenskær,
naar duggen falder i dale.
Da vi opførte skuespillet, var det en mandsstemme der sang sangen,
hvilket jeg mener at huske det også skal være, men her fra Tuben er
sangen med Gurli Plesner:
http://www.youtube.com/watch?v=Rk5WylbLmhE&feature=related
Henning.