Den 07-10-2011 19:45, Allan G skrev:
> "Mcwm"<me@home.invalid> skrev i en meddelelse
> news:j6kmo3.o8.1@playground.glostrup.it...
>> Den 06-10-2011 12:25, Allan G skrev:
>>> Det må da værer en dommer der selv har kat
>> Subsidiært en Boliviansk kone
>>
>> Venligst
>> Mcwm
>
> Om ikke andet er det en sjov historie.
>
> Jeg tror ikke mine katte ville savne mig så meget at det gik ud over deres
> livskvalitet, godt nok kan de finde på at vente indenfor på at jeg kommer
> hjem, men når jeg så er hjemme, ja så løber de ud i haven,
>
> Så har de selvfølgelig også fået styr på hvor jeg er.
>
Ja, de holder meget øje med, hvad deres mennesker laver. Også selvom det
nogle gange lader som om de er ligeglade.
Det er smukt at en dommer tager udgangspunkt i livskvalitet og
anerkender katte som levende væsener og ikke bare ting.
Jeg har ofte stillet spørgsmålet om, hvad der gør et menneskeliv mere
bevaringsværdigt og værdifuldt end et katteliv, men endnu ikke fundet
nogen, der kan svare. Mennesker og katte er beslægtede med
centralnervesystem og evnen til at opleve verden og have følelser og
kunne kommunikere med andre levende væsener.
Forskellene er ikke ubetinget til menneskenes fordel. F.eks. er vi
mennesker tilbøjelige til at leve så meget i en evig stræben efter
fremtidig lykke, at vi ikke formår at nyde nuet.
Vi kan udtrykke os i abstrakt sprog om, hvordan vi gerne vil opfinde nye
systemer, der passer til vores verdensopfattelse.
Kattene er direkte modsatte. De forstår at nyde livet lige nu og
bekymrer sig ikke i dag for, om priser stiger eller falder i morgen.
Hvordan måler man liv?
Fortjener f.eks. et afstumpet og egoistisk menneskes liv mere respekt
end en klog, følsom og venlig kat?
Det synes jeg ikke.
Hvis der var en Nobel-pris for menneskelighed, så ville jeg måske
foreslå dommeren.
Bjarne