Arbejde skaber arbejde når ynk er minimal
Solkongens store succes som erobrer og slotsbygger hang sammen med
professsionel finansstyring og den dygtige minister Colbert.
Han var "merkantilist" og så på beskatningens kunst lige så primitivt
som på at fjerne fjerene fra en gås
Han overførte rigdom fra landområderne til hovedstaden og gav ikke
store fordele retur den modsatte vej udover, at han byggede kanaler
mellem floder og have. Fordi briterne samtidig havde store fordele af
frihandel(delvis skabt af smugleri), indså britiske og franske
økonomer det fornuftige i at udsætte de private for mindre hård
fordelingspolitik, så specialister i minedrift kunne gavne
specialister i vejbygning. Og begge kunne gavne landbruget - der
gavnede alle til gengæld, så arbejde skabte arbejde og hjulene
snurrede mirakuløst med dampmaskinens opfindelse og vi fik fritid.
Hvia al profit beskattedes og sugedes til Paris og fordeltes hos
forbrugere i bymiljøerne, så havde økonomien nul-sum og voksede ikke.
Men hvis man lod pengene blive i borgernes lommer, så de lokale
sparere kunne investere i lokale producenter, så udvidede økonomien
sig og arbejde skabte arbejde - der var plus-sum. Håndværks og handels
kasten blev stor og magtfuld i Europa og blev som kaste tilskrevet
langt større vigtighed og magt end landbruget. Kineserne så ned på
handel og håndværk og gav landbruget status som højeste kaste, lige
under krigerkasten. Det skabte skadelig konservatisme
Men hvad fyrster smigrede folkegrupperne med, er måske ikke så
vigtigt, for i 1000-tallet udviklede de kinesiskse teknikkere båede
krudt, kompas og papirfremsilling og bogtryk med udskiftelige typer -
århundrder af år før Gutenberg
.. Man lod sig ikke hæmme af, at de fineste Konfutzelærde,
mandarinerne, lod teknikere være en lavt-rangeret kaste.
At også handesfolk blev en lav kaste fik derimod betydning da man
droppede kolonisering af omverdenen, selvlom man år 1400 havde verdens
bedste fragtskibe og Silkevejs handelen havde knopskudt til mange ny
varer . At arbejde skaber arbejde, sker kun dårligt når medlidenhed -
ynk, empati - fører til fordelingspolitik, der ikke øget "lykkekagens"
størrelse .
|