/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
3 italienske.
Fra : Henning Jensen


Dato : 05-07-11 06:30

Vi har altid haft den skik, at købe lokale indspilninger når vi har
været på ferie. Personlig har jeg som oftest fundet noget gammelt, og i
mine øjne interessant, i en genbrugskasse
Her tre af mine italienske:

Jeg vil starte med en helt glemt 'Femme fatale'.
Der er ikke noget at hente om hende på Nettet, og de fleste af de numre
med hende, der er uploadet til YouTube, er helt uden kommentarer. Men
hun er en yderst spændende personlighed og vil formentlig 'dukke op' før
eller siden. Så hvis nogle af jer ligger inde med mere viden så fortæl,
fortæl...
Ria Rosa er født i Napoli, hvornår ved jeg ikke, men omkring 1900. Hun
var provokatør og gik aktivt ind for kvindernes frigørelse, som
Claire-Waldorff i Tyskland. I Italien betød det, at hun agiterede for,
at man som kvinde skulle kunne tillade sig at være sig selv, uden sminke
og med egen ret til selv at vælge sig en partner.
Hun foretog tidligt i århundredet, omkring 1922, en koncertrejse til USA
og blev så glad for landet, at hun bosatte sig der, og døde først i 1988.
I USA var hun også 'femme fatale', før begrebet blev opfundet. Hun
forsatte med at optræde med sit budskab, og af og til også klædt ud som
mand, hvilket gav hen megen kritik og modstand.
'Højdepunktet' i hendes karriere var en protestsang mod justitsmordet på
Sacco og Vanzetti.
Hun blev om mulig endnu mere upopulær blandt magthaverne, og det
medførte mange trusler mod hende og en offentlig sag om udvisning.
Desværre er sangen "La seggia elettrica" ikke på tuben.
Om det har været denne ballade der har lukket munden på hende ved jeg
ikke, men hun forblev herefter 'tavs'.
Ria Rosa her med "Stu cazone c' 'o tiene a ffa'!".
Som vi engang tidligere har været inde på, så er neapolitansk et eget
sprog, og jeg kender ingen der kan oversætte teksten til denne sang:
http://www.youtube.com/watch?v=_2vi3i99Vog&feature=related

Emilio Livi er født i Firence i 1902 (d. 1973). Han var en meget populær
sanger, men valgte at flytte til Argentina efter WW2, hvor han forsatte
karieren.
'Trio Lescano' er der en hel del numre med på Tuben. Disse amerikansk
inspirerede kvindelige swingtrioer var i nogle årtier vældig populære.
(Herhjemme Kordt Sisters og 'Lørdagspigerne').
Emilio Livi sammen med 'Trio Lescano' med en sang som også andre
italienske sangere tog til sig, og som var populær i mange år, "Non
Dimenticar le mie parole" fra 1937:
http://www.youtube.com/watch?v=zwgLnYZvjT8

Mia Martini er født i 1947 og er således næsten nutid. Hun opnåede at
være på toppen, og optræde sammen med alverdens andre kunstnere. Og så
havde hun nogle voldsomme nedture, og gjorde sig i perioder også upopulær.
Mia Martini sang første gang "Minuetto" i 1973, og sangen forblev siden
'hendes'. Der er et klip på Tuben hvor hun synger den kort før hendes
tidlige 'farvel' i 1995, af en overdosis narkotika.
Her i et live-klip fra 1982:
http://www.youtube.com/watch?v=bWbCPgt5a9g&feature=related

Henning

 
 
Michel Husted (07-07-2011)
Kommentar
Fra : Michel Husted


Dato : 07-07-11 13:48

On 5 Jul., 07:30, Henning Jensen <h_...@yahoo.com> wrote:
> Vi har altid haft den skik, at købe lokale indspilninger når vi har
> været på ferie. Personlig har jeg som oftest fundet noget gammelt, og i
> mine øjne interessant, i en genbrugskasse
> Her tre af mine italienske:

Så er jeg ikke den eneste, hvis "souvenirs" er cd'er eller vinyler.
Jeg tager til Köln og Düsseldorf i august, og så ender det nok med
pasta med ketchup resten af måneden samt en rygskade, når musikken
skal slæbes hjem. Når jeg shopper musik, så shopper jeg!

Da jeg var i Athen for nogle år siden, sad denne bare i skabet. Jeg
måtte ydmyget nynne omkvædet, men ekspedienten overlevede mit ynkelige
forsøg og fandt den på en opsamlings-cd: Det var et ret stort hit i
det græske.

Marianta Piedri: "S'agapo" - http://www.youtube.com/watch?v=TGojIDLFZBE

Jeg var på ferie med mine forældre i vel 1990 i Bad Segenberg og kom
hjem med denne perle på en opsamtlings-lp(!)
Isabelle Varell: "Melodie d'amour" - http://www.youtube.com/watch?v=3hTPxJAuJcM

Denne havde jeg søgt efter i årevis og faldt over den på et
loppemarked i en lille fransk by, hvis navn jeg har glemt. (Vi bliver
jo alle ækdre
Blue Bahamas: "Bobo Step" - http://www.youtube.com/watch?v=2_X13Bn5zkQ

Denne perle har jeg også efter lys og lygte med, men der er jo ikke
mange ord. Faktisk ingen. Men jeg faldt over en cd, hvor den var på,
selv om jeg ikke kendte titlen og stor var begejstringen, da den
dukkede op i cd-afspilleren lidt overraskende. Det var vist i Nice.
Eve Brenner: "La matin sur la riviére" - http://www.youtube.com/watch?v=SM1U8Oax4c8

Mange hilsner
Michel

Henning Jensen (07-07-2011)
Kommentar
Fra : Henning Jensen


Dato : 07-07-11 22:04

On 07-07-2011 21:47, Michel Husted wrote:

> Da jeg var i Athen for nogle år siden, sad denne bare i skabet. Jeg
> måtte ydmyget nynne omkvædet, men ekspedienten overlevede mit ynkelige
> forsøg og fandt den på en opsamlings-cd: Det var et ret stort hit i
> det græske.
> Marianta Piedri: "S'agapo" - http://www.youtube.com/watch?v=TGojIDLFZBE

Det var nogle fine eksempler du henviste til, og ikke mindst dine
beskrivelser dertil.
Musik er langt mere spændende, når der følger lidt mere med, end blot et
YouTube link.

Jeg holder meget af musik der rækker lidt længere ud end min egen lille
verden. Således også græsk musik, og nummeret med Marianta Pieridi var godt.
Jeg kvitterer med en græsk kvinde der også komponerer. Maria Voumvaki
synger her sin egen "The seashell":
http://www.youtube.com/watch?v=54KA0mOTtQc&feature=related

Hilsen Henning


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste