|
| Nulstilling af CSS m.m. før start Fra : Kurt Hansen |
Dato : 30-04-11 06:44 |
|
Jeg faldt over denne her: http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
Så et den ged da vist barberet?
Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo håndplukke
og lave sin egen "reset".
Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så hvorfor ikke
disable det som standard med img {border: none;}?
Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side i et
frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil forekomme:
<script language="JavaSCript">
if (top.location != location) top.location.href =
location.href;
</script>
Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Birger Sørensen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Birger Sørensen |
Dato : 30-04-11 10:30 |
|
Kurt Hansen udtrykte præcist:
> Jeg faldt over denne her: http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
> Så et den ged da vist barberet?
>
> Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo håndplukke
> og lave sin egen "reset".
>
> Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så hvorfor ikke
> disable det som standard med img {border: none;}?
>
> Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side i et
> frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil forekomme:
>
> <script language="JavaSCript">
> if (top.location != location) top.location.href =
> location.href;
> </script>
>
> Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
* {
font-family : Arial, Verdana, System;
font-size : 12pt;
padding : 0px;
border : 0px;
margin : 0px;
}
ville være et meget godt bud, på det jeg bruger - selvom det faktisk
kan variere, fra projekt til projekt.
Derefter er der p'erne - sætter ofte anden padding end default (for
ensartethed cross-browser), og hvis der bruges form, styler jeg også
form, fieldset, legend, label, input og textarea - igen for at få
ensartet udseende (og tildels for at få tingene til at virke som det er
hensigten de skal).
Men at give en generel der bruges hver gang, er ikke muligt.
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
| |
Kurt Hansen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 30-04-11 11:05 |
|
Sat, 30 Apr 2011 11:29:32 +0200 skrev Birger Sørensen:
>Kurt Hansen udtrykte præcist:
>> Jeg faldt over denne her: http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
>> Så et den ged da vist barberet?
>>
>> Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo håndplukke
>> og lave sin egen "reset".
>>
>> Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så hvorfor ikke
>> disable det som standard med img {border: none;}?
>>
>> Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side i et
>> frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil forekomme:
>>
>> <script language="JavaSCript">
>> if (top.location != location) top.location.href =
>> location.href;
>> </script>
>>
>> Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
>* {
> font-family : Arial, Verdana, System;
> font-size : 12pt;
> padding : 0px;
> border : 0px;
> margin : 0px;
> }
>ville være et meget godt bud, på det jeg bruger - selvom det faktisk
>kan variere, fra projekt til projekt.
Yep, det er lige præcist sådan noget jeg efterlyser.
En ting er sikkert: Jeg er færdig med at angive skriftstørrelse i
pixels. Hvorfor bruger du 'pt' i stedet for 'em'?
>Derefter er der p'erne - sætter ofte anden padding end default (for
>ensartethed cross-browser)
En ANDEN padding på <P>? Hmmm, den liste over default-værdier jeg
bragte, er vist ikke meget bevendt. Her der hvad der står om bl.a.
<p>:
h4, p, blockquote,
ul, fieldset, form,
ol, dl, dir, menu {
margin: 1.12em 0
}
Ikke et ord om standard-padding. Er du sikker på den har det som
default?
>Men at give en generel der bruges hver gang, er ikke muligt.
Selvfølgelig ikke - alt efter hvor tæt man skærer til benet, men en
lille en der indeholder de mest stabile, kan vel kun være en fordel.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Birger Sørensen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Birger Sørensen |
Dato : 30-04-11 12:39 |
|
Kurt Hansen har bragt dette til verden:
> Sat, 30 Apr 2011 11:29:32 +0200 skrev Birger Sørensen:
>
>> Kurt Hansen udtrykte præcist:
>>> Jeg faldt over denne her: http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
>>> Så et den ged da vist barberet?
>>>
>>> Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo håndplukke
>>> og lave sin egen "reset".
>>>
>>> Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så hvorfor ikke
>>> disable det som standard med img {border: none;}?
>>>
>>> Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side i et
>>> frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil forekomme:
>>>
>>> <script language="JavaSCript">
>>> if (top.location != location) top.location.href =
>>> location.href;
>>> </script>
>>>
>>> Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
>
>> * {
>> font-family : Arial, Verdana, System;
>> font-size : 12pt;
>> padding : 0px;
>> border : 0px;
>> margin : 0px;
>> }
>> ville være et meget godt bud, på det jeg bruger - selvom det faktisk
>> kan variere, fra projekt til projekt.
>
> Yep, det er lige præcist sådan noget jeg efterlyser.
>
> En ting er sikkert: Jeg er færdig med at angive skriftstørrelse i
> pixels. Hvorfor bruger du 'pt' i stedet for 'em'?
Jeg bruger faktisk px en gang imellem.
pt stammer fra trykkerbranchen, hvor en pt (point) er 1/72". Altså en
skriftstørrelse på 72pt, svarer til en tomme (25.4 millimeter).
Den kræver at browserne omregner til den brugte skærms pixels/inch
(ppi). Standard for det er mere ellem mindre 72 eller 96. Er skærmens
opløsning 72ppi, svarer pt. altså til px.
Pointen er at skriftstørrelsen bør være uafhængig af den skærm den
vises på.
Indrømmet, er jeg ikke sikker på at alle browsere gør som de bør.
>> Derefter er der p'erne - sætter ofte anden padding end default (for
>> ensartethed cross-browser)
>
> En ANDEN padding på <P>? Hmmm, den liste over default-værdier jeg
> bragte, er vist ikke meget bevendt. Her der hvad der står om bl.a.
> <p>:
>
> h4, p, blockquote,
> ul, fieldset, form,
> ol, dl, dir, menu {
> margin: 1.12em 0
> }
>
> Ikke et ord om standard-padding. Er du sikker på den har det som
> default?
Jo. p har default padding - forskellig fra browser til browser.
Afhængig af sidens opbygning og hvad det er teksten skal fortælle, og i
hvilken sammenhæng, sætter jeg en padding der passer med det behov det
aktuelle projekt har. Ofte men ikke nødvendigvis altid, vil der kunne
bruges samme værdier. Jeg foretrækker at tilpasse individuelt, i stedet
for altid at have den samme.
>
>> Men at give en generel der bruges hver gang, er ikke muligt.
>
> Selvfølgelig ikke - alt efter hvor tæt man skærer til benet, men en
> lille en der indeholder de mest stabile, kan vel kun være en fordel.
Den med *en... ^^
Jeg har en generel for forme - men bruger den mest til at kopiere det
jeg skal bruge fra. Jeg har tit mere end een css, og vælger (med PHP)
hvilke der skal medtages på en given side på et givent site. Og dermed
også i en given fil, kun at medtage det der faktisk er brug for. Der er
ikke noget vundet ved at style lister, hvid der ikke er brugt lister på
siden.
Jeg ved godt at det aht. loadtider og båndbredde anbefales omvendt -
men jeg foretrækker overblikket, og at kunne finde rundt i det jeg
laver, frem for at bruge tiden til at finde en given klasse i en stor
bunke i en samlet CSS.
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
| |
Sune Storgaard (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Sune Storgaard |
Dato : 01-05-11 09:58 |
|
Den 30-04-2011 13:39, Birger Sørensen skrev:
> Jeg bruger faktisk px en gang imellem.
> pt stammer fra trykkerbranchen, hvor en pt (point) er 1/72". Altså en
> skriftstørrelse på 72pt, svarer til en tomme (25.4 millimeter).
> Den kræver at browserne omregner til den brugte skærms pixels/inch
> (ppi). Standard for det er mere ellem mindre 72 eller 96. Er skærmens
> opløsning 72ppi, svarer pt. altså til px.
Den omregning lyder nærmest amerikansk hvor der omregnes fra flydende
imperial teskefuldepixels til hektopascal..
Det kan og skal gå galt, som du også nævner kan og gør ikke alle
browsere det.
> Pointen er at skriftstørrelsen bør være uafhængig af den skærm den vises
> på.
Her er jeg direkte uenig, på hvilket grundlag er du nået dertil? Alle
elementer angivet i pixels, ændrer sig for slutbrugeren afhængig af
skærmen, hvorfor skulle lige netop skriften ikke også tilpasse sig ?
Brugeren har vel anskaffet sig en given skærm og kører den i en given
opløsning af en grund, det synes jeg da vi skal lade dem bevare retten over.
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 10:09 |
|
Sat, 30 Apr 2011 13:39:25 +0200 skrev Birger Sørensen:
>pt stammer fra trykkerbranchen, hvor en pt (point) er 1/72". Altså en
>skriftstørrelse på 72pt, svarer til en tomme (25.4 millimeter).
>Den kræver at browserne omregner til den brugte skærms pixels/inch
>(ppi). Standard for det er mere ellem mindre 72 eller 96. Er skærmens
>opløsning 72ppi, svarer pt. altså til px.
>Pointen er at skriftstørrelsen bør være uafhængig af den skærm den
>vises på.
Forbistringen 72/96 er historisk opstået ved at Apple kørte med 72 og
Microsoft med 96 PPI. Apples udgangspunkt var, at skrifter på 10
var/er meget brugt til trykte medier. Man vedtog derfor, at en 10 pkt.
skrift skulle præsenteres med 10 pixels på skærmen.
Det var ikke hensigtsmæssigt, da skriften blev for lille i forhold til
normal betragtningsafstand, så Mickey laved en ny standard (sic!) der
viste samme skrift på samme skærm med 13 pixels, 12 punkt = 16 pixels
o.s.v., men for Apple, der var grafisk orienteret, betød det, at der
var plads til mare på skærmen.
Microsofts trick var at at sige: 13 er 1/3 større end 72 og 72 + 1/3
= 96. Denne forvirring gør det svært, når man skal printe ud, for 10
pkt. på skærmen, svarer ikke til 10 pkt. på printeren.
I websammenhæng er "em", som udgangspunkt, som 16 pixels. Det er
indbygget som en fast definition i bl.a. Firefox, men ikke i alle
browsere.
Omregning fra pixels til em foretages let og elegant med denne lille
kalkulator: http://riddle.pl/emcalc/
Om sammenhængen mellem selve skriftens højde og skydningen
(linjeafstanden), kan man læse her:
http://msdn.microsoft.com/en-us/library/xwf9s90b.aspx
Af eksemplet fremgår, at ved 16 pixels er skydningen 18,4 pixels
(faktor 1,15).
En god artikel, der kommer godt rundt om problematiken, kan læses her:
http://www.alistapart.com/articles/howtosizetextincss/
>Indrømmet, er jeg ikke sikker på at alle browsere gør som de bør.
Bør? Tjah, igen ville det jo være dejligt med en standard, som alle
overholder. Min bemærkning om de 16 pixels i Firefox har jeg fundet
her: http://www.emdpi.com/fontsize.html
>>> Derefter er der p'erne - sætter ofte anden padding end default (for
>>> ensartethed cross-browser)
>>
>> En ANDEN padding på <P>? Hmmm, den liste over default-værdier jeg
>> bragte, er vist ikke meget bevendt. Her der hvad der står om bl.a.
>> <p>:
>>
>> h4, p, blockquote,
>> ul, fieldset, form,
>> ol, dl, dir, menu {
>> margin: 1.12em 0
>> }
>>
>> Ikke et ord om standard-padding. Er du sikker på den har det som
>> default?
>
>Jo. p har default padding
Ach, min fejl. Jeg tænkte bare på tekst i "Normal", men <p> er jo
netop skabt for at skabe afstand mellem afsnit. Sorry.
>Afhængig af sidens opbygning og hvad det er teksten skal fortælle, og i
>hvilken sammenhæng, sætter jeg en padding der passer med det behov det
>aktuelle projekt har. Ofte men ikke nødvendigvis altid, vil der kunne
>bruges samme værdier. Jeg foretrækker at tilpasse individuelt, i stedet
>for altid at have den samme.
>
>>
>>> Men at give en generel der bruges hver gang, er ikke muligt.
>>
>> Selvfølgelig ikke - alt efter hvor tæt man skærer til benet, men en
>> lille en der indeholder de mest stabile, kan vel kun være en fordel.
>
>Den med *en... ^^
Hva' er det for en fisk?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Rune Jensen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Rune Jensen |
Dato : 30-04-11 04:21 |
|
On 30 Apr., 02:29, Birger Sørensen <s...@bbsorensen.com> wrote:
> Kurt Hansen udtrykte præcist:
> > Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
>
> * {
Nogle ville nok mene, det er spild af ressourcer at nulstille med *
Prøv at tage et kig på Yahoo's nulstillinger. De er gennemprøvede,
også udfra hastighed.
http://developer.yahoo.com/yui/reset/
Måske kan det bruges?
MVH
Rune Jensen
| |
Jørgen Farum Jensen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Jørgen Farum Jensen |
Dato : 30-04-11 12:15 |
|
Den 30-04-2011 11:29, Birger Sørensen skrev:
> Kurt Hansen udtrykte præcist:
>> Jeg faldt over denne her:
>> http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
>> Så et den ged da vist barberet?
>>
>> Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo
>> håndplukke
>> og lave sin egen "reset".
>>
>> Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så
>> hvorfor ikke
>> disable det som standard med img {border: none;}?
>>
>> Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side
>> i et
>> frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil
>> forekomme:
>>
>> <script language="JavaSCript">
>> if (top.location != location) top.location.href =
>> location.href;
>> </script>
>>
>> Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne
>> indeholde?
>
> * {
> font-family : Arial, Verdana, System;
> font-size : 12pt;
> padding : 0px;
> border : 0px;
> margin : 0px;
> }
Det er vist ikke "Best Practice" at bruge
pt (points, punkter) på websider. Det er
et absolut fysisk mål, som kun har mening
på et stykke papir.
Browseren konverterer under alle omstændigheder
en størrelse til et antal pixel. Humlen ved
pt er, at forskellige operativssystemer anvender
forskellige omsætningsfaktorer.
Og når jeg nu skal være pernitten synes jeg
at Verdana er en sølle substitut for Arial.
x-højden for de to skrifter er meget
forskellig, se
http://webdesign101.dk/design/eksempler/eksempel_13.php
Jeg ved ikke hvordan det er nu, men tidligere
fandtes Arial ikke på Apple-computere, hvorimod
de altid havde Helvetica. x-højden er nogenlunde
den samme for de to skrifter.
Og det sidste lille flueknep: Det er logisk
forkert at forsynes 0 med en enhed.
Min standard nulsstilling er
* {
font-size:.9em;
padding:0;
margin:0;
border:0;}
samt Firefox rulleskat fix:
html { overflow-y:scroll; }
--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..
| |
Birger Sørensen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Birger Sørensen |
Dato : 30-04-11 12:58 |
|
Jørgen Farum Jensen sendte dette med sin computer:
> Det er vist ikke "Best Practice" at bruge
> pt (points, punkter) på websider. Det er
> et absolut fysisk mål, som kun har mening
> på et stykke papir.
> Browseren konverterer under alle omstændigheder
> en størrelse til et antal pixel. Humlen ved
> pt er, at forskellige operativssystemer anvender
> forskellige omsætningsfaktorer.
... som *bør* være tilpasset den tilsluttede skærms opløsning, så 1pt
= 1/72".
Problemet med px, er netop at forskellige skærme har forskellig
opløsning (ppi).
Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
Så uanset hvad man vælger, kan man ikke være sikker på at få det som
man har tænkt det.
> Og det sidste lille flueknep: Det er logisk
> forkert at forsynes 0 med en enhed.
^^
Ikke destomindre, skal størrelser altid angives med enhed. Den *kan*
udelades når værdien er 0. Men det logiske og konsekvente er at tage
den med.
http://www.w3.org/TR/CSS21/syndata.html#value-def-length : "The format
of a length value (denoted by <length> in this specification) is a
<number> (with or without a decimal point) immediately followed by a
unit identifier (e.g., px, em, etc.). After a zero length, the unit
identifier is optional."
> samt Firefox rulleskat fix:
> html { overflow-y:scroll; }
Den bruger jeg også ofte - men ikke altid.
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
| |
Jens Peter Karlsen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Jens Peter Karlsen |
Dato : 30-04-11 23:33 |
|
En em svarer til højden af den valgte font som angivet af fontens
designer, så hvis det er samme font der bruges vil det også se ens ud
i diverse browsere.
Oprindeligt med blytyper var det angivet som bredden på M i fonten
denne fyldte nemlig hele bredden af en sådan blytype. I den digitale
verden har em skiftet mening til ovenstående.
Regards Jens Peter Karlsen.
On Sat, 30 Apr 2011 13:57:31 +0200, Birger Sørensen
<sdc@bbsorensen.com> wrote:
>Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
>nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 06:14 |
|
>Lørdag eftermiddag skrev Birger Sørensen:
>
>>Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
>>nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
>Jens Peter Karlsen svarede lige over midnat:
>En em svarer til højden af den valgte font som angivet af fontens
>designer, så hvis det er samme font der bruges vil det også se ens ud
>i diverse browsere.
Æhhhh... den holder vist ikke hele vejen, hva'? Hvad nu hvis skriftens
designer var Andy Warhol eller Christian Lemmerz og at skriftens højde
var sat til 142,6 indonesiske tommer?
>Oprindeligt med blytyper var det angivet som bredden på M i fonten
>denne fyldte nemlig hele bredden af en sådan blytype.
Det er, så vidt jeg husker, korrekt.
>I den digitale
>verden har em skiftet mening til ovenstående.
Et eller andet sted derude, må der være en klar og præcis definition.
Hvem ved hvor og kommer først med det endegyldigt korrekte og fuldt
dokumenterede svar?
Jeg er tilbageholdende med at komme med "seriøse" indlæg om noget jeg
ikke har forstand på, så mit bud på vente til jeg er blevet lidt
klogere
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 08:21 |
|
Sun, 01 May 2011 07:13:55 +0200 skrev Kurt Hansen:
>>Lørdag eftermiddag skrev Birger Sørensen:
>>
>>>Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
>>>nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
>
>>Jens Peter Karlsen svarede lige over midnat:
>
[snip]
>>Oprindeligt med blytyper var det angivet som bredden på M i fonten
>>denne fyldte nemlig hele bredden af en sådan blytype.
>
>Det er, så vidt jeg husker, korrekt.
Det spøger i mit hoved og nu er jeg bange for, at jeg ikke kan falde i
søvn under højmessen kl. 10
"Geviert: Typografisk mål, der angiver et kvadrat af en skriftgrad. 1
gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig 10 punkt. Kaldes også
for EM-space fra den tid, hvor bredden var lig M."
Kilde: http://ddpff.dk/index.php?mod=wiki&area=2&page=Geviert
Så langt, så godt. Som udgangspunkt har M altså med bredde at gøre,
men da en geviert er et kvadrat (en blindtype), har det sammenhæng med
skrifthøjden på den måde, at bredden er lig med skriftens x-højde
(højden af et lille x).
Ikke at overstående er udtømmende, men kan vel bruges til at
konkludere, at "em" i hjemmesidesammenhæng er relativ, jvnf. Birgers
svar øverst.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Birger Sørensen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Birger Sørensen |
Dato : 01-05-11 12:39 |
|
Kurt Hansen:
>> Lørdag eftermiddag skrev Birger Sørensen:
>>
>>> Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
>>> nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
>
>> Jens Peter Karlsen svarede lige over midnat:
>
>> En em svarer til højden af den valgte font som angivet af fontens
>> designer, så hvis det er samme font der bruges vil det også se ens ud
>> i diverse browsere.
>
> Æhhhh... den holder vist ikke hele vejen, hva'? Hvad nu hvis skriftens
> designer var Andy Warhol eller Christian Lemmerz og at skriftens højde
> var sat til 142,6 indonesiske tommer?
>
>> Oprindeligt med blytyper var det angivet som bredden på M i fonten
>> denne fyldte nemlig hele bredden af en sådan blytype.
>
> Det er, så vidt jeg husker, korrekt.
>
>> I den digitale
>> verden har em skiftet mening til ovenstående.
>
> Et eller andet sted derude, må der være en klar og præcis definition.
> Hvem ved hvor og kommer først med det endegyldigt korrekte og fuldt
> dokumenterede svar?
>
> Jeg er tilbageholdende med at komme med "seriøse" indlæg om noget jeg
> ikke har forstand på, så mit bud på vente til jeg er blevet lidt
> klogere
http://www.w3.org/TR/CSS21/syndata.html#em-width
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 17:13 |
|
Sun, 01 May 2011 13:38:30 +0200 skrev Birger Sørensen:
>Kurt Hansen:
>>> Lørdag eftermiddag skrev Birger Sørensen:
>>>
>>>> Og problemet med em, er at den er afhængig af noget andet, som ikke
>>>> nødvendigvis er det samme i forksellige browsere.
>>
>>> Jens Peter Karlsen svarede lige over midnat:
>>
>>> En em svarer til højden af den valgte font som angivet af fontens
>>> designer, så hvis det er samme font der bruges vil det også se ens ud
>>> i diverse browsere.
>>
>> Æhhhh... den holder vist ikke hele vejen, hva'? Hvad nu hvis skriftens
>> designer var Andy Warhol eller Christian Lemmerz og at skriftens højde
>> var sat til 142,6 indonesiske tommer?
>>
>>> Oprindeligt med blytyper var det angivet som bredden på M i fonten
>>> denne fyldte nemlig hele bredden af en sådan blytype.
>>
>> Det er, så vidt jeg husker, korrekt.
>>
>>> I den digitale
>>> verden har em skiftet mening til ovenstående.
>>
>> Et eller andet sted derude, må der være en klar og præcis definition.
>> Hvem ved hvor og kommer først med det endegyldigt korrekte og fuldt
>> dokumenterede svar?
>>
>> Jeg er tilbageholdende med at komme med "seriøse" indlæg om noget jeg
>> ikke har forstand på, så mit bud på vente til jeg er blevet lidt
>> klogere
>
> http://www.w3.org/TR/CSS21/syndata.html#em-width
Det viste sig at være et interessant link, omend det så lidt kedeligt
ud ved første øjekast.
Af artiklen, som interesserede kan læse selv, hæfter jeg mig ved:
"The 'em' unit is equal to the computed value of the 'font-size'
property of the element on which it is used".
- og (i et af linkene) ...
User agents must first assign a specified value to each property based
on the following mechanisms (in order of precedence):
1. If the cascade results in a value, use it.
2. Otherwise, if the property is inherited and the element is not the
root of the document tree, use the computed value of the parent
element.
3. Otherwise use the property's initial value. The initial value of
each property is indicated in the property's definition.
- og endelig:
"Specified values are resolved to computed values during the cascade;
for example URIs are made absolute and 'em' and 'ex' units are
computed to pixel or absolute lengths. Computing a value never
requires the user agent to render the document" .
Det tygger vi lige lidt på ...
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 07:38 |
|
Sat, 30 Apr 2011 13:15:04 +0200 skrev Jørgen Farum Jensen:
>Og når jeg nu skal være pernitten synes jeg
>at Verdana er en sølle substitut for Arial.
>x-højden for de to skrifter er meget
>forskellig, se
> http://webdesign101.dk/design/eksempler/eksempel_13.php
Verdana er vel en selvstændigt designet skrift som så mange andre?
Arial, derimod, er en sølle substitut for Helvetica!
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Jørgen Farum Jensen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Jørgen Farum Jensen |
Dato : 01-05-11 09:46 |
|
Den 01-05-2011 08:38, Kurt Hansen skrev:
> Sat, 30 Apr 2011 13:15:04 +0200 skrev Jørgen Farum Jensen:
>
>> Og når jeg nu skal være pernitten synes jeg
>> at Verdana er en sølle substitut for Arial.
>> x-højden for de to skrifter er meget
>> forskellig, se
>> http://webdesign101.dk/design/eksempler/eksempel_13.php
>
> Verdana er vel en selvstændigt designet skrift som så mange andre?
> Arial, derimod, er en sølle substitut for Helvetica!
Jeg skriver ikke om skriftens kvalitet,
men om x-højde. Og der burde jeg ikke
have gjort, for det var ikke x-højde
jeg mente, men "aspect ratio". Det var
sent, jeg var træt
Aspect ratio er et mål for hvor meget skriften
fylder i em-boksen. Uanset hvilken en enhed
man anvender er skriftens størrelse altid
1 em, svarend etil afstanden mellem to linjer.
Verdana fylder markant mere i em-boksen end
Arial. Et givet skriftstykke vil derfor fylde
betydeligt mere hvis skriften er verdana, og
ikke arial eller helvetica. I mine øjne er
det besdt at vælge substituerende skrifter
ud fra aspect ratio.
Og ja, Arial er en underlødig ripoff
af Helvetica og Verdana er en (ny)designet
skrift, som bare er grim i sig selv.
--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..
| |
Jens Peter Karlsen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Jens Peter Karlsen |
Dato : 01-05-11 10:44 |
|
Du kan godt synes at den er grim (det er jeg ikke nødvendigvis enig
i). Til gengæld er den mere letlæst på en skærm end Arial/Helvetica,
og det er fordi den er specifikt designet til at blive vist på en
skærm. Hvorimod Helvetica (og dermed også Arial) er designet til at
blive printet på papir.
Derfor anbefaler jeg også at man i sit print stylesheet skifter font
til noget mere udskrift venligt som f.eks. arial.
Prøv at tage en længere tekst og sæt den til hhv. Arial 1em og Verdana
..9em. hvilken en bliver du hurtigst træt i øjnene af at læse?
Regards Jens Peter Karlsen.
On Sun, 01 May 2011 10:45:34 +0200, Jørgen Farum Jensen
<jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>Og ja, Arial er en underlødig ripoff
>af Helvetica og Verdana er en (ny)designet
>skrift, som bare er grim i sig selv.
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 11:21 |
|
Sun, 01 May 2011 11:44:03 +0200 skrev Jens Peter Karlsen:
>Du kan godt synes at den er grim (det er jeg ikke nødvendigvis enig
>i). Til gengæld er den mere letlæst på en skærm end Arial/Helvetica,
>og det er fordi den er specifikt designet til at blive vist på en
>skærm. Hvorimod Helvetica (og dermed også Arial) er designet til at
>blive printet på papir.
Arial har aldrig været støbt i bly, men er opstået i Apples og
Microsofts (oprindeligt fælles) bestræbelser* på at lave et alternativ
til Adobes postscriptskrifter, således også til udskrift på printer.
Det blev Apples TrueType der vandt over Microsofts TrueImage. Skriften
eksisterer altså kun i elektronisk form.
Netop det med patentrettigheder har i de tidlige år af den
elektroniske tidsalder affødt et utal af lool-a-likes til Helvetica og
andre klassiske skrifter. Man kan gå ganske tæt på at klone selve
skriften (Arial er dog langt fra at være tæt på), men navnet udløser
automatisk afgift til Adobe - derfor.
Alle de andre kloner er døde, men Arial lever - som en typografisk
virus - i bedste velgående.
*) Arial er oprindeligt skabt af firmaet Monotype, som også forsøgte
sig med at lave et alternativ til Adobes patenterede skrifter.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Birger Sørensen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Birger Sørensen |
Dato : 01-05-11 13:07 |
|
Kurt Hansen forklarede:
> Sun, 01 May 2011 11:44:03 +0200 skrev Jens Peter Karlsen:
>
>> Du kan godt synes at den er grim (det er jeg ikke nødvendigvis enig
>> i). Til gengæld er den mere letlæst på en skærm end Arial/Helvetica,
>> og det er fordi den er specifikt designet til at blive vist på en
>> skærm. Hvorimod Helvetica (og dermed også Arial) er designet til at
>> blive printet på papir.
>
> Arial har aldrig været støbt i bly, men er opstået i Apples og
> Microsofts (oprindeligt fælles) bestræbelser* på at lave et alternativ
> til Adobes postscriptskrifter, således også til udskrift på printer.
> Det blev Apples TrueType der vandt over Microsofts TrueImage. Skriften
> eksisterer altså kun i elektronisk form.
>
> Netop det med patentrettigheder har i de tidlige år af den
> elektroniske tidsalder affødt et utal af lool-a-likes til Helvetica og
> andre klassiske skrifter. Man kan gå ganske tæt på at klone selve
> skriften (Arial er dog langt fra at være tæt på), men navnet udløser
> automatisk afgift til Adobe - derfor.
>
> Alle de andre kloner er døde, men Arial lever - som en typografisk
> virus - i bedste velgående.
>
> *) Arial er oprindeligt skabt af firmaet Monotype, som også forsøgte
> sig med at lave et alternativ til Adobes patenterede skrifter.
Det kan da være, man skal revidere sin opfattelse.
Nu bruger jeg ikke "historie" som et kriterie, men læsbarheden - først
og fremmest min egen opfattelse.
Engang i tidernes morgen - for 10 år siden, eller der omkring -
undersøgte jeg, hvilke fonte der fandtes, og endte med Arial og Verdana
som mine foretrukne, når også udbredelsen var med i betragtning. Skal
nok siges at Linux dengang ikke rigtigt var med på banen.
Men når jeg ser på
http://www.codestyle.org/css/font-family/sampler-CombinedResultsFull.shtml
- som ikke gør den opgave specielt enkel - er det stadig de mest
udbredte, og imho lettest læselige.
Det kan være at Arial er en virus, eller blot en dårlig efterligning af
Helvetica.
Problemet med Helvetica er vel, at den iht. ovenstående side, kun
findes på 7% af Windoze OS, og 13% af Linux. Det gør den ikke til et
populært valg til hjemmesider, selvom læsbarheden med mine øjne er lige
så god som de andres.
(afrundet % udbredelse iht ovenstående link - Win, Mac, Linux)
Arial 100, 98, 71
Verdana 100, 98, 70
Helvetica 7, 100, 13
Tahoma 100, 89, 0
Så alternativet er at vælge skrifter efter brugerens OS - hvilket jeg
bestemt ikke har til hensigt at begynde på - eller på alle sites at
have en font-vælger, hvilket jeg heller ikke ser som en praktisk
løsning.
Et eller andet sted handler det om at budskabet er vigtigere end
indpakningen. Så lige nu beholder jeg min oprindelige Arial, Verdana,
System - det er den der har størst chance for at give flest mulig
mulighed for lettest muligt at læse budskabet.
Men jeg kan godt se jeg skal undersøge muligheden for at give generic
navne i stedet for faktiske navne - evt. kombinere..
http://www.w3.org/TR/CSS21/fonts.html#propdef-font-family
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-11 13:15 |
|
Birger Sørensen skrev:
> Det kan være at Arial er en virus, eller blot en dårlig efterligning af
> Helvetica.
For måske en uge siden så jeg et tv-program hvis grundsynspunkt
var at Helvetica var en virus. Det var ikke sådan de formulerede
det, men de udspurgte en hel del mennesker der arbejdede med
kommunikation eller grafik, og de jamrede over at alle og enhver
brugte Helvetica.
Jeg gider ikke diskutere det igen, men vil blot kort anføre at
jeg bruger serifskrifter til nettet (primært Times New Roman -
som også er et plagiat), og at de er lige så læselige som
sansserifskrifter (afhængigt naturligvis af den konkrete font).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 13:58 |
|
Sun, 1 May 2011 14:15:19 +0200 skrev Bertel Lund Hansen:
>Birger Sørensen skrev:
>
>> Det kan være at Arial er en virus, eller blot en dårlig efterligning af
>> Helvetica.
>
>For måske en uge siden så jeg et tv-program hvis grundsynspunkt
>var at Helvetica var en virus. Det var ikke sådan de formulerede
>det, men de udspurgte en hel del mennesker der arbejdede med
>kommunikation eller grafik, og de jamrede over at alle og enhver
>brugte Helvetica.
Sans-serif-skrifter betragtes ofte som gammeltags og yt i
kommunikationsbranchen. Sådan er trenden åbenbart lige nu og her.
Jeg har ikke set den pågældende udsendelse, men påstanden antyder, at
der har været tale om unge, og dermed historieløse, mennesker i højt
gear i reklamerbanchen?
>Jeg gider ikke diskutere det igen, men vil blot kort anføre at
>jeg bruger serifskrifter til nettet (primært Times New Roman -
>som også er et plagiat), og at de er lige så læselige som
>sansserifskrifter (afhængigt naturligvis af den konkrete font).
Læselighed og læsbarhed er to forskellige ting. Det er konstateret,
gennem flere undersøgelser, at læseligheden er den samme for serif- og
sans-serif-skrifter.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Bertel Lund Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-05-11 14:03 |
|
Kurt Hansen skrev:
> Læselighed og læsbarhed er to forskellige ting. Det er konstateret,
> gennem flere undersøgelser, at læseligheden er den samme for serif- og
> sans-serif-skrifter.
Ja, det fandt jeg også ud af da jeg skulle argumentere mod
påstanden om det modsatte. Jeg fandt lige mange
artikler/undersøgelser med de to synspunkter.
Hvad er læsbarhed?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Kurt Hansen (01-05-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 01-05-11 14:25 |
|
Sun, 1 May 2011 15:03:01 +0200 skrev Bertel Lund Hansen:
>Kurt Hansen skrev:
>
>> Læselighed og læsbarhed er to forskellige ting. Det er konstateret,
>> gennem flere undersøgelser, at læseligheden er den samme for serif- og
>> sans-serif-skrifter.
>
>Ja, det fandt jeg også ud af da jeg skulle argumentere mod
>påstanden om det modsatte. Jeg fandt lige mange
>artikler/undersøgelser med de to synspunkter.
>
>Hvad er læsbarhed?
Det er det sproglige ... udformningen og formulering af budskabet.
Lidt forsimplet sagt: Lix-tal.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
Kurt Hansen (30-04-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 30-04-11 10:50 |
|
Sat, 30 Apr 2011 07:44:16 +0200 skrev Kurt Hansen:
>Jeg faldt over denne her: http://meyerweb.com/eric/tools/css/reset/
>Så et den ged da vist barberet?
>
>Noget af forekommer mig temmelig drastisk, men man kan jo håndplukke
>og lave sin egen "reset".
>
>Jeg vil f.eks. aldrig have blå rammer om billeder, så hvorfor ikke
>disable det som standard med img {border: none;}?
>
>Eller denne til at bryde ud, hvis nogen indlæser ens side i et
>frameset på deres side, selv om det nok sjældent vil forekomme:
>
><script language="JavaSCript">
> if (top.location != location) top.location.href =
>location.href;
></script>
>
>Nogen der har seriøse bud på hvad et standard-setup kunne indeholde?
http://www.w3.org/TR/CSS2/css2.pdf - side 454-54 er der en oversigt
over defailtværdierne i CSS 2.1. Meget rart at kende dem.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.
| |
|
|