/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Lad bønder svine. Fisk er ligeglade
Fra : Bo Warming


Dato : 16-03-11 23:52

Vedr traktordemo er alt løst i artiklen

http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme


Staten er skurk og bønderne er helte

Men afregulering bør gå langt videre end det aktuelle

Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
fjordfisk

Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
omvendt

Gylle rager kun landmanden og biologer behøver intet kontrollere og
ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
forkert spærrelag i gylletank el lign

Naturen det billige skidt må økofreaks købe hvis de ikke ka li bønders
håndtering

 
 
Patruljen (16-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 16-03-11 17:16

On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>
> http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>
> Staten er skurk og b nderne er helte
>
> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>
> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
> fjordfisk
>
> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
> omvendt
>
> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>
> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
> h ndtering

Sikke noget -

Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et års tid og lavet
præver og tests på Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
lille sø, som engang var et gadekær i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
landsbyen nedlagt idet Christian V ønskede at udvide Dyrehaven. Der lå
møddinger i landsbyen. Idag i år 2011 er området endnu stærkt kvælstof-
holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
planter som kan overleve i en stærkt kvælstofholdig jord -
brændenælder og enkelte græsvækster. Jorden har omtrent ingen
mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand død.
Planten brændenælden kaldes af samme grund en indikator-vækst.

Du kan iøvrigt se det samme fænomen omkring mange marker. Bio-
diversiteten er lig med nul.

Vandhullet er afgået ved døden - bunden er slam, der er ingen
vandplanter. Vandet er stærkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
der kan ikke leve noget i vandet.

Det er så 341 år siden -

Der er ikke anvendt kunstgødning. Jeg ved ikke om du kan se
konsekvenserne af dether svineri. 341 år efter er vandområdet endnu
afgået ved døden. Forureningen af vandet er idag irreversibel -


Bo Warming (17-03-2011)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 17-03-11 01:02

On Wed, 16 Mar 2011 16:15:51 -0700 (PDT), Patruljen
<Patruljen@yahoo.dk> wrote:

>On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
>> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>>
>> http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>>
>> Staten er skurk og b nderne er helte
>>
>> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>>
>> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
>> fjordfisk
>>
>> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
>> omvendt
>>
>> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
>> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
>> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>>
>> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
>> h ndtering
>
>Sikke noget -
>
>Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et års tid og lavet
>præver og tests på Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
>lille sø, som engang var et gadekær i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
>landsbyen nedlagt idet Christian V ønskede at udvide Dyrehaven. Der lå
>møddinger i landsbyen. Idag i år 2011 er området endnu stærkt kvælstof-
>holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
>planter som kan overleve i en stærkt kvælstofholdig jord -
>brændenælder og enkelte græsvækster. Jorden har omtrent ingen
>mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i denn forstand død.
>Planten brændenælden kaldes af samme grund en indikator-vækst.
>
>Du kan iøvrigt se det samme fænomen omkring mange marker. Bio-
>diversiteten er lig med nul.
>
>Vandhullet er afgået ved døden - bunden er slam, der er ingen
>vandplanter. Vandet er stærkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
>der kan ikke leve noget i vandet.
>
>Det er så 341 år siden -
>
>Der er ikke anvendt kunstgødning. Jeg ved ikke om du kan se
>konsekvenserne af dether svineri. 341 år efter er vandområdet endnu
>afgået ved døden. Forureningen af vandet er idag irreversibel -

Forsvinder een art, så kommer en anden

LAD STALKERE STALKE sku overskrift for lidt siden have lydt

HEr lidt om hvor latterligt det er at have angst for fx Patrulens
biodiversitets bevarelse


Frygten for en fare titusinde gange mere skrækindjagende end selve
faren, når man står over for den. Vi føler angstens byrde meget
tungere end selve ulykken, når den endelig kommer over os. Daniel
Defoe
   If I knew what I was so anxious about, I wouldn´t be so
anxious. Mignon Mclaughlin, American journarist
   If you are scared to go to the brink, you are lost. John
Foster Dulles 1888 - 1959
   Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev
ikke til noget. Mark Twain
   Jeg tror simpelthen ikke, H.C.Andersen har nogen angst. Han er
så skør og så meget en original, at han ikke engang har noget en
original, at han ikke engang har nogen fornemmelse af at være
overskygget af forgængere, af sin gæld til folklore og folkeeventyr.
Jeg kan næsten ikke forklare, hvor unik han er.Yale professoren Howard
Bloom
   Jesus: Bekymr jer ikke. Men vær som himlens fugle og markens
liljer, der
hverken syr eller spinner.
   Angst æder sjæle" Heinrich Heine
   Man kan næsten klare hvad som helst, bare man ikke bekymrer
sig.    Gösta Ekman

Patruljen (16-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 16-03-11 18:24

On 17 Mar., 01:01, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> On Wed, 16 Mar 2011 16:15:51 -0700 (PDT), Patruljen
>
>
>
>
>
> <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> >On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> >> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>
> >>http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>
> >> Staten er skurk og b nderne er helte
>
> >> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>
> >> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
> >> fjordfisk
>
> >> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
> >> omvendt
>
> >> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
> >> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
> >> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>
> >> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
> >> h ndtering
>
> >Sikke noget -
>
> >Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et års tid og lavet
> >præver og tests på Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
> >lille sø, som engang var et gadekær i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
> >landsbyen nedlagt idet Christian V ønskede at udvide Dyrehaven. Der lå
> >møddinger i landsbyen. Idag i år 2011 er området endnu stærkt kvælstof-
> >holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
> >planter som kan overleve i en stærkt kvælstofholdig jord -
> >brændenælder og enkelte græsvækster. Jorden har omtrent ingen
> >mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i denn forstand død.
> >Planten brændenælden kaldes af samme grund en indikator-vækst.
>
> >Du kan iøvrigt se det samme fænomen omkring mange marker. Bio-
> >diversiteten er lig med nul.
>
> >Vandhullet er afgået ved døden - bunden er slam, der er ingen
> >vandplanter. Vandet er stærkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
> >der kan ikke leve noget i vandet.
>
> >Det er så 341 år siden -
>
> >Der er ikke anvendt kunstgødning. Jeg ved ikke om du kan se
> >konsekvenserne af dether svineri. 341 år efter er vandområdet endnu
> >afgået ved døden. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>
> Forsvinder een art, så kommer en anden

Nja. Jeg tror nu ikke at det er fordi, brændenælden er en art der er
kommet til. De er blot de andre, som er forsvundet fra området.

> LAD STALKERE STALKE sku overskrift for lidt siden have lydt
>
> HEr lidt om hvor latterligt det er at have angst for fx Patrulens
> biodiversitets bevarelse

Jamen det er da rigtigt. Det er latterligt at have angst for bevarelse
af bio-diversitet. Det er tilsvarende dumt, at have angst for at
bevare livet i vandhuller, vådområder og søer.

Den måde landbruget misbruger miljøet på er som at tisse i bukserne
for at holde varmen. Og profit er jordens dårligste undskyldning for
at ødelægge vores prægtige land og farvande.

De herrer bønder, som idag parkerede på Rådhuspladsen skulle have
konfiskeret deres traktorer og haft lov til at gå hjem til Jylland. De
ødelægger vores land for ussel mammon.

> Frygten for en fare titusinde gange mere skrækindjagende end selve
> faren, når man står over for den. Vi føler angstens byrde meget
> tungere end selve ulykken, når den endelig kommer over os. Daniel
> Defoe

Det er en underlig sammenblanding af frygt og angst, den gode Daniel
Dafoe roder med. Frygt er begrundet i en reel udefra kommende fare.
Angst er en indogen tilstand, som ikke er begrundet i noget reelt.



>         If I knew what I was so anxious about, I wouldn´t  be so
> anxious.   Mignon Mclaughlin, American journarist
>         If you are scared to go to the brink, you are lost. John
> Foster Dulles 1888 - 1959
>         Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev
> ikke til noget.      Mark Twain
>         Jeg tror simpelthen ikke, H.C.Andersen har nogen angst. Han er
> så skør og så meget en original, at han ikke engang har noget en
> original, at han ikke engang har nogen fornemmelse af at være
> overskygget af forgængere, af sin gæld til folklore og folkeeventyr.
> Jeg kan næsten ikke forklare, hvor unik han er.Yale professoren Howard
> Bloom
>         Jesus: Bekymr jer ikke. Men vær som himlens fugle og markens
> liljer, der
> hverken syr eller spinner.
>         Angst æder sjæle" Heinrich Heine
>         Man kan næsten klare hvad som helst, bare man ikke bekymrer
> sig.    Gösta Ekman- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -


Bo Warming (17-03-2011)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 17-03-11 08:33

>De herrer bønder, som idag parkerede på Rådhuspladsen skulle have
>konfiskeret deres traktorer og haft lov til at gå hjem til Jylland. De
>ødelægger vores land for ussel mammon.


Patrulen bør købe sig en mark selv og holde sine arter i live for egen
regning

Bønderne ejer den jord, de skaber profit med

Du vil afskaffe profitten for at forkæle et par dynd-fisk som ingen
værdsætter

Hvis hver landmand beskytter sine svin og andre arter efter sin smag
så får DK en perfekt og

VELSIGNET BIODIVERSITET, og når du ikke ejer jord, så rager det slet
ikke dig.

Du er bare en bysadist, der elsker at skade landmænd du er misundelig
på og konfiskere traktor og lade dem gå hjem fra Kbhv til Skagen tsk
tsk

Deres arbejde med at levere lækker mad er om usselt mammen i cirka
samme grad som dit arbejde med afstumpede ADHD-bøller
Egoister er vi alle - og i ca samme grad

Bo Warming (17-03-2011)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 17-03-11 05:49

On Wed, 16 Mar 2011 16:15:51 -0700 (PDT), Patruljen
<Patruljen@yahoo.dk> wrote:

>On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
>> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>>
>> http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>>
>> Staten er skurk og bønderne er helte
>>
>> Men afregulering bør gå langt videre end det aktuelle
>>
>> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
>> fjordfisk
>>
>> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
>> omvendt
>>
>> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
>> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
>> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>>
>> Naturen det billige skidt må økofreaks købe hvis de ikke ka li bønders
>> håndtering
>
>Sikke noget -
>
>Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et års tid og lavet
>præver og tests på Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
>lille sø, som engang var et gadekær i landsbyen Stokkerup.

Jeg var der meget som spejder. Hjortene er godt tilfreds med biooutput
og dermed diversitet

I 1670 blev
>landsbyen nedlagt idet Christian V ønskede at udvide Dyrehaven. Der lå
>møddinger i landsbyen. Idag i år 2011 er området endnu stærkt kvælstof-
>holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
>planter som kan overleve i en stærkt kvælstofholdig jord -
>brændenælder og enkelte græsvækster.

Kalder vi den biodiversitet 50, ) antal synlige arter, så er den 100
når vådt efter regn og den var 130 da kvælstof fra gødningen kun var
halvt udvasket ti år efter kongen bød jagt.

Jorden har omtrent ingen
>mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand død.
>Planten brændenælden kaldes af samme grund en indikator-vækst.

Korriger "ingen" til tusind.
>
>Du kan iøvrigt se det samme fænomen omkring mange marker. Bio-
>diversiteten er lig med nul.
SOM SAGT SNARERE 100 vedr synlige arter
>
>Vandhullet er afgået ved døden - bunden er slam, der er ingen
>vandplanter. Vandet er stærkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
>der kan ikke leve noget i vandet.
>
>Det er så 341 år siden -
>
>Der er ikke anvendt kunstgødning. Jeg ved ikke om du kan se
>konsekvenserne af dether svineri.

JO, DEN ER FAREFRI - hjorte og dermed skovtursgæster er mega-happy

> 341 år efter er vandområdet endnu
>afgået ved døden. Forureningen af vandet er idag irreversibel -

Dræningsforhold afgør om gold som Ungdomshusgrundens (ca 40 arter om
et par uger) eller moseliv
Reversibilitet i top - kom og se min have

Selv hvor jeg rounduppede er der liv to år senere. Vand er ALT

Min botanikcandscient søn kan forbedre mine cirkatal og jeg lavede
herbarier med 100 plantearter for alle min brors
seminariekammerater(snyd så de ku bestå) så halvdelen af mine cirkatal
kan du få latinske navne på når du kommer

Slam og forsuring er smovs-lækkert for hundreder af arter. Kun tørhed
er død.Din nælde-livret kvælstof er næstbedst livret for
bondeafgrøder, der for gyllegødes

DADK (18-03-2011)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 18-03-11 06:30

Patruljen wrote:
> On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
>> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>>
>> http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>>
>> Staten er skurk og b nderne er helte
>>
>> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>>
>> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
>> fjordfisk
>>
>> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
>> omvendt
>>
>> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
>> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
>> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>>
>> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
>> h ndtering
>
> Sikke noget -
>
> Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et års tid og lavet
> præver og tests på Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
> lille sø, som engang var et gadekær i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
> landsbyen nedlagt idet Christian V ønskede at udvide Dyrehaven. Der lå
> møddinger i landsbyen. Idag i år 2011 er området endnu stærkt kvælstof-
> holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
> planter som kan overleve i en stærkt kvælstofholdig jord -
> brændenælder og enkelte græsvækster. Jorden har omtrent ingen
> mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand død.
> Planten brændenælden kaldes af samme grund en indikator-vækst.
>
> Du kan iøvrigt se det samme fænomen omkring mange marker. Bio-
> diversiteten er lig med nul.
>
> Vandhullet er afgået ved døden - bunden er slam, der er ingen
> vandplanter. Vandet er stærkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
> der kan ikke leve noget i vandet.
>
> Det er så 341 år siden -
>
> Der er ikke anvendt kunstgødning. Jeg ved ikke om du kan se
> konsekvenserne af dether svineri. 341 år efter er vandområdet endnu
> afgået ved døden. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>
Jeg forstår din tankegang, det er den slags ting jeg går op i selv, men
tror du ærlig talt nogle møddinger har ødelagt alt liv i 350 år? Hvad
med at kigge lidt på jordsammensætningen osv, hvad med at forske i
hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under køer og
arbejdet på en gammel kulturgård hvor sønnen havde arvet fra sin far der
havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Altså i
princippet møddingsgrunde der var flere hundrede år gamle. Set masser af
møddinger, også dem der i dag ville give store bøder. De mest spændende
planter var sgu omkring møddingerne. Gederams, kodrivere (også de
sjældne røde) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke på, at fordi der
har været nogle møddinger for 350 år siden, så er det årsagen til at der
"kun" lever brændenælder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.

Patruljen (18-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 18-03-11 17:28

On 18 Mar., 06:30, DADK <d...@webspeed.dk> wrote:
> Patruljen wrote:
> > On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> >> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>
> >>http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>
> >> Staten er skurk og b nderne er helte
>
> >> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>
> >> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
> >> fjordfisk
>
> >> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
> >> omvendt
>
> >> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
> >> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
> >> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>
> >> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
> >> h ndtering
>
> > Sikke noget -
>
> > Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et rs tid og lavet
> > pr ver og tests p Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
> > lille s , som engang var et gadek r i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
> > landsbyen nedlagt idet Christian V nskede at udvide Dyrehaven. Der l
> > m ddinger i landsbyen. Idag i r 2011 er omr det endnu st rkt kv lstof-
> > holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
> > planter som kan overleve i en st rkt kv lstofholdig jord -
> > br nden lder og enkelte gr sv kster. Jorden har omtrent ingen
> > mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand d d.
> > Planten br nden lden kaldes af samme grund en indikator-v kst.
>
> > Du kan i vrigt se det samme f nomen omkring mange marker. Bio-
> > diversiteten er lig med nul.
>
> > Vandhullet er afg et ved d den - bunden er slam, der er ingen
> > vandplanter. Vandet er st rkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
> > der kan ikke leve noget i vandet.
>
> > Det er s 341 r siden -
>
> > Der er ikke anvendt kunstg dning. Jeg ved ikke om du kan se
> > konsekvenserne af dether svineri. 341 r efter er vandomr det endnu
> > afg et ved d den. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>
> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-

Jeg kikker nærmere på en jordbundsprofil, såsnart jeg har værktøjet
til en nøjere undersøgelse. Indtil videre har jeg et mikroskop, som så
tilgengæld er ganske kraftigt. Og har så taget prøver til 60 cm.med et
almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bevæge mig længere ned,
men det kræver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
skovfogeden utvivlsomt ikke særligt begejstret for :)

Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
endegyldigt, at der udelukkende skyldes et højt kvælstofindhold, at
der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet på stedet.
Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i væksterne.
Med andre ord - der er en hårfin balance mellem græsningstryk og
tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilføring af kvælstof fra
luften og nedbøren.

En kodriver er iøvrigt også en indikatorplante. De trives i stiv og
leret (fugtig) jord ved en ph-værdi på 7.5 - 5.5.

Det ser ud somom at livet i Stokkerup kær var anderledes i 1988, hvor
der var en lille bestand af vandsalamander og der fortælles også om
bundvegetation. Jeg har ikke været ude og vade i kæret. Bunden er
slam. Men undersøgt iltindholdet. På en solrig da vil Co2 indholdet
være højt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterhånden som
fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
tilsvarende pga.vegetationens omsætning. Når det ikke er tilfældet -
er der ingen nævneværdig bundvegetation.

I en sø med liv vil du se en kurve - søen ånder så at sige ind og ud.
Hvis der altså er liv i den -

Samtidig er der en historie at fortælle om stedet. Du kan evt. læse
lidt her, hvor du også kan se et foto af stedet.
http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby

"I midten den skovløse Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup lå)
http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf

Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 ønskede det. Og beboerne
blev flyttet - sandsynligvis til Vedbæk. Ihvertfald havde man en
samtidig befolkningsøgelse ved Vedbæk havn osv. navne som pludselig
dukker op der.

Men: Det er rigtigt. At når man ikke har meget præcist laboratorie
udstyr til rådighed bør jeg lave en komparativ undersøgelse et andet
sted, hvor der også har ligget en mødding. Der er dog lavet
professionelle undersøgelser, som meget tydeligt påpeger
tilstedeværelser af kvælstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
hvor der har været marker - henholdsvis græsningsarealer.

Bo Warming (19-03-2011)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 19-03-11 02:08

On Fri, 18 Mar 2011 16:27:56 -0700 (PDT), Patruljen
<Patruljen@yahoo.dk> wrote:

>On 18 Mar., 06:30, DADK <d...@webspeed.dk> wrote:
>> Patruljen wrote:
>> > On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
>> >> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>>
>> >>http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>>
>> >> Staten er skurk og b nderne er helte
>>
>> >> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>>
>> >> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
>> >> fjordfisk
>>
>> >> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
>> >> omvendt
>>
>> >> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
>> >> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
>> >> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>>
>> >> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
>> >> h ndtering
>>
>> > Sikke noget -
>>
>> > Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et rs tid og lavet
>> > pr ver og tests p Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
>> > lille s , som engang var et gadek r i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
>> > landsbyen nedlagt idet Christian V nskede at udvide Dyrehaven. Der l
>> > m ddinger i landsbyen. Idag i r 2011 er omr det endnu st rkt kv lstof-
>> > holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
>> > planter som kan overleve i en st rkt kv lstofholdig jord -
>> > br nden lder og enkelte gr sv kster. Jorden har omtrent ingen
>> > mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand d d.
>> > Planten br nden lden kaldes af samme grund en indikator-v kst.
>>
>> > Du kan i vrigt se det samme f nomen omkring mange marker. Bio-
>> > diversiteten er lig med nul.
>>
>> > Vandhullet er afg et ved d den - bunden er slam, der er ingen
>> > vandplanter. Vandet er st rkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
>> > der kan ikke leve noget i vandet.
>>
>> > Det er s 341 r siden -
>>
>> > Der er ikke anvendt kunstg dning. Jeg ved ikke om du kan se
>> > konsekvenserne af dether svineri. 341 r efter er vandomr det endnu
>> > afg et ved d den. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>>
>> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
>> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
>> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
>> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
>> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
>> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
>> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
>> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
>> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
>> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
>> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
>> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
>> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
>> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>
>Jeg kikker nærmere på en jordbundsprofil, såsnart jeg har værktøjet
>til en nøjere undersøgelse. Indtil videre har jeg et mikroskop, som så
>tilgengæld er ganske kraftigt. Og har så taget prøver til 60 cm.med et
>almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bevæge mig længere ned,
>men det kræver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
>skovfogeden utvivlsomt ikke særligt begejstret for :)
>
>Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
>endegyldigt, at der udelukkende skyldes et højt kvælstofindhold, at
>der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet på stedet.
>Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i væksterne.
>Med andre ord - der er en hårfin balance mellem græsningstryk og
>tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilføring af kvælstof fra
>luften og nedbøren.
>
>En kodriver er iøvrigt også en indikatorplante. De trives i stiv og
>leret (fugtig) jord ved en ph-værdi på 7.5 - 5.5.
>
>Det ser ud somom at livet i Stokkerup kær var anderledes i 1988, hvor
>der var en lille bestand af vandsalamander og der fortælles også om
>bundvegetation. Jeg har ikke været ude og vade i kæret. Bunden er
>slam. Men undersøgt iltindholdet. På en solrig da vil Co2 indholdet
>være højt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterhånden som
>fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
>tilsvarende pga.vegetationens omsætning. Når det ikke er tilfældet -
>er der ingen nævneværdig bundvegetation.
>
>I en sø med liv vil du se en kurve - søen ånder så at sige ind og ud.
>Hvis der altså er liv i den -
>
>Samtidig er der en historie at fortælle om stedet. Du kan evt. læse
>lidt her, hvor du også kan se et foto af stedet.
>http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby
>
>"I midten den skovløse Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
>Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup lå)
>http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf
>
>Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 ønskede det. Og beboerne
>blev flyttet - sandsynligvis til Vedbæk. Ihvertfald havde man en
>samtidig befolkningsøgelse ved Vedbæk havn osv. navne som pludselig
>dukker op der.
>
>Men: Det er rigtigt. At når man ikke har meget præcist laboratorie
>udstyr til rådighed bør jeg lave en komparativ undersøgelse et andet
>sted, hvor der også har ligget en mødding. Der er dog lavet
>professionelle undersøgelser, som meget tydeligt påpeger
>tilstedeværelser af kvælstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
>hvor der har været marker - henholdsvis græsningsarealer.

Begge Jeres forskning er så interessant og væsentlig som hvad de
laverpå Cirkus Uni
Min oldefars epokegørende bog "Plantesamfund" der grundlagde dansk
planteøkologi, var dog tysk-grundig nørdet og kom ud i alle hjørner og
min søn, der snart skal til de franske botaniske haver og lave
afghansk skolebog om lægemiddelurter har det så sjovt som I
Jeg nøjes med at undres over skift i min have der havde roser i 1977
og næste år ensidig klokke og skvalderkål, og s¨å natskygge som
fortrængte plænen så jeg købte enkims-roundup i Silvan og nu har
plænen det fint og løgurt og svaneurt pynter pænt
Alt er smukt og landmænd tjener os alle og skaber ikke gold ørken så
lad dem bidrage til diversiteten på deres måde - du ka altid finde
afveksling og de har ejendomsret til DERES jord

Overalt på Sjælland kan der dyrkes korn og de paradentosefri
Vedbækstenalderstammer har nok suppleret med grønkål til om vinteren
og roeagtig vild gulerod
Kun heden var ikke altid grøn
Udover den triste sag er ingen plantesamfund finere end andre

Det er ækel stalinisme at blande sig i bondens valg af forsuring og
gyllesvineri - alt blir grønt
Alle kan finde soldug og orkideer ved at gå ud i skovens kroge
Laissez faire gør alt særlig interessant

DADK (19-03-2011)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 19-03-11 21:52

Patruljen wrote:

>> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
>> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
>> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
>> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
>> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
>> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
>> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
>> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
>> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
>> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
>> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
>> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
>> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
>> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>
> Jeg kikker nærmere på en jordbundsprofil, såsnart jeg har værktøjet
> til en nøjere undersøgelse.

Det er vel også vanskeligt at gøre retrospektivt. Du kan jo ikke lave
"isboringer" på samme måde, eftersom overfladevand osv vel trækker
kvælstof mv ned gennem sedimentet.

Indtil videre har jeg et mikroskop, som så
> tilgengæld er ganske kraftigt. Og har så taget prøver til 60 cm.med et
> almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bevæge mig længere ned,
> men det kræver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
> skovfogeden utvivlsomt ikke særligt begejstret for :)

Er det personlig interesse eller et forskningsprojekt? I begge tilfælde
burde du egentlig godt kunne få tilladelse, i øvrigt.

> Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
> endegyldigt, at der udelukkende skyldes et højt kvælstofindhold, at
> der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet på stedet.
> Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i væksterne.

Åhja, men der var ikke mange kronhjorte i 1670, og mere end 100 år
senere beordrede kongen faktisk alle kronhjorte udryddet, undtagen dem i
vist Jægersborg.

> Med andre ord - der er en hårfin balance mellem græsningstryk og
> tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilføring af kvælstof fra
> luften og nedbøren.
>
> En kodriver er iøvrigt også en indikatorplante. De trives i stiv og
> leret (fugtig) jord ved en ph-værdi på 7.5 - 5.5.

OK. Den eneste grund til at jeg kender noget til kodrivere er at jeg
samlede på alle slags kodriver-typer i min lille have da jeg var barn,
og jeg var meget stolt da jeg fik fat i den sjældne røde. Den findes
nemlig kun helt specielle, meget få steder. Jeg aner helt ærligt absolut
intet om jordtyper og ph-værdier osv. Jeg kan bare ikke få det du
skriver til at "gå op" hvis du forstår.
>
> Det ser ud somom at livet i Stokkerup kær var anderledes i 1988, hvor
> der var en lille bestand af vandsalamander og der fortælles også om
> bundvegetation. Jeg har ikke været ude og vade i kæret. Bunden er
> slam. Men undersøgt iltindholdet. På en solrig da vil Co2 indholdet
> være højt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterhånden som
> fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
> tilsvarende pga.vegetationens omsætning. Når det ikke er tilfældet -
> er der ingen nævneværdig bundvegetation.

Det kan gå op og ned. Jeg husker en lille (lille og lille) naturlig dam
ingen kendte til i et skovområde der kaldes Blemmelyng på Bornholm. Jeg
fangede gigantisk store skaller, og engang jeg stod og fiskede kiggede
jeg ned, i det i øvrigt krystalklare vand, så jeg noget hvor jeg tænkte
"det ligner en trilobit hvis ikke jeg ved det er en sten" eller sådan
noget. Så gjorde jeg en bevægelse, og rujtsc strøg "stenen" væk henover
bunden. Jeg spekulerede længe i hvad det kunne have været, indtil jeg
for et par år siden læste, at man har fået bekæftet at den gamle
europæiske skildpadde har overlevet i nogle jyske søer og på Bornholm
efter sidste istid. Der var også kæmpestore krebs, den største jeg fik
fat i målte 38 cm, havde den hele vejen med hjem i et stykke stof, målte
den og cyklede tilbage og satte den ud igen. Hver tur på 4-5 kilometer.
Da jeg et par år senere mødte en krebseforsker fortalte jeg ham om denne
sø, og vi aftalte at mødes - han troede simpelthen ikke på det (det må
også være noget nær rekord) - da vi kom frem var søen en stinkende sump
af alger. Ingen krebs, ingen fisk. Den dag i dag kan jeg ikke lade være
med at tænke på om jeg måske overførte en sygdom til fiskene og
krebsene, forstyrrede dem på én eller anden måde. Det var midt inde i
skoven og ingen landbrug i nærheden, ejheller tilløb/fraløb til bække
eller åer. Jeg vil sikkert kunne pege stedet ud på google maps.

>
> I en sø med liv vil du se en kurve - søen ånder så at sige ind og ud.
> Hvis der altså er liv i den -

Ja
>
> Samtidig er der en historie at fortælle om stedet. Du kan evt. læse
> lidt her, hvor du også kan se et foto af stedet.
> http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby
>
> "I midten den skovløse Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
> Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup lå)
> http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf
>
> Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 ønskede det. Og beboerne
> blev flyttet - sandsynligvis til Vedbæk. Ihvertfald havde man en
> samtidig befolkningsøgelse ved Vedbæk havn osv. navne som pludselig
> dukker op der.

Ja, men det /kunne/ jo teoretisk være "af guds nåde", dvs ikke en
tvangsforflytning fra en god jord, men en kongelig befaling om at de nu
må bruge en bedre jord et andet sted. PDF-linket har jeg starred, orker
det ikke nu.
>
> Men: Det er rigtigt. At når man ikke har meget præcist laboratorie
> udstyr til rådighed bør jeg lave en komparativ undersøgelse et andet
> sted, hvor der også har ligget en mødding. Der er dog lavet
> professionelle undersøgelser, som meget tydeligt påpeger
> tilstedeværelser af kvælstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
> hvor der har været marker - henholdsvis græsningsarealer.

Det er der jo ingen tvivl om. Imho. Det jeg kan være lidt skeptisk
overfor er, at landbrug for 350 år siden skulle være skyld i mængden af
brændenælder.

Martin Larsen (19-03-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 19-03-11 22:54

On 03/19/2011 09:51 PM, DADK wrote:
> Patruljen wrote:
>
>>> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
>>> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
>>> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
>>> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
>>> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
>>> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
>>> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
>>> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
>>> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
>>> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
>>> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
>>> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
>>> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
>>> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>>
>> Jeg kikker nærmere på en jordbundsprofil, såsnart jeg har værktøjet
>> til en nøjere undersøgelse.
>
> Det er vel også vanskeligt at gøre retrospektivt. Du kan jo ikke lave
> "isboringer" på samme måde, eftersom overfladevand osv vel trækker
> kvælstof mv ned gennem sedimentet.
>
> Indtil videre har jeg et mikroskop, som så
>> tilgengæld er ganske kraftigt. Og har så taget prøver til 60 cm.med et
>> almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bevæge mig længere ned,
>> men det kræver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
>> skovfogeden utvivlsomt ikke særligt begejstret for :)
>
> Er det personlig interesse eller et forskningsprojekt? I begge tilfælde
> burde du egentlig godt kunne få tilladelse, i øvrigt.
>
>> Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
>> endegyldigt, at der udelukkende skyldes et højt kvælstofindhold, at
>> der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet på stedet.
>> Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i væksterne.
>
> Åhja, men der var ikke mange kronhjorte i 1670, og mere end 100 år
> senere beordrede kongen faktisk alle kronhjorte udryddet, undtagen dem i
> vist Jægersborg.
>
>> Med andre ord - der er en hårfin balance mellem græsningstryk og
>> tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilføring af kvælstof fra
>> luften og nedbøren.
>>
>> En kodriver er iøvrigt også en indikatorplante. De trives i stiv og
>> leret (fugtig) jord ved en ph-værdi på 7.5 - 5.5.
>
> OK. Den eneste grund til at jeg kender noget til kodrivere er at jeg
> samlede på alle slags kodriver-typer i min lille have da jeg var barn,
> og jeg var meget stolt da jeg fik fat i den sjældne røde. Den findes
> nemlig kun helt specielle, meget få steder.

Fugtig jord er ikke helt korrekt med mindre det er den sjældne melet
kodriver. Den storblomstrede kan godt være rød eller hvid og de
hybidiserer vist også med dyrkede.

Mvh
Martin

DADK (19-03-2011)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 19-03-11 23:37

Martin Larsen wrote:
> On 03/19/2011 09:51 PM, DADK wrote:
>> Patruljen wrote:
>>
>>>> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
>>>> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
>>>> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
>>>> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
>>>> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
>>>> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
>>>> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
>>>> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
>>>> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
>>>> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
>>>> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
>>>> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
>>>> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde
>>>> jorden
>>>> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>>>
>>> Jeg kikker nærmere på en jordbundsprofil, såsnart jeg har værktøjet
>>> til en nøjere undersøgelse.
>>
>> Det er vel også vanskeligt at gøre retrospektivt. Du kan jo ikke lave
>> "isboringer" på samme måde, eftersom overfladevand osv vel trækker
>> kvælstof mv ned gennem sedimentet.
>>
>> Indtil videre har jeg et mikroskop, som så
>>> tilgengæld er ganske kraftigt. Og har så taget prøver til 60 cm.med et
>>> almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bevæge mig længere ned,
>>> men det kræver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
>>> skovfogeden utvivlsomt ikke særligt begejstret for :)
>>
>> Er det personlig interesse eller et forskningsprojekt? I begge tilfælde
>> burde du egentlig godt kunne få tilladelse, i øvrigt.
>>
>>> Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
>>> endegyldigt, at der udelukkende skyldes et højt kvælstofindhold, at
>>> der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet på stedet.
>>> Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i væksterne.
>>
>> Åhja, men der var ikke mange kronhjorte i 1670, og mere end 100 år
>> senere beordrede kongen faktisk alle kronhjorte udryddet, undtagen dem i
>> vist Jægersborg.
>>
>>> Med andre ord - der er en hårfin balance mellem græsningstryk og
>>> tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilføring af kvælstof fra
>>> luften og nedbøren.
>>>
>>> En kodriver er iøvrigt også en indikatorplante. De trives i stiv og
>>> leret (fugtig) jord ved en ph-værdi på 7.5 - 5.5.
>>
>> OK. Den eneste grund til at jeg kender noget til kodrivere er at jeg
>> samlede på alle slags kodriver-typer i min lille have da jeg var barn,
>> og jeg var meget stolt da jeg fik fat i den sjældne røde. Den findes
>> nemlig kun helt specielle, meget få steder.
>
> Fugtig jord er ikke helt korrekt med mindre det er den sjældne melet
> kodriver. Den storblomstrede kan godt være rød eller hvid og de
> hybidiserer vist også med dyrkede.
>
> Mvh
> Martin

Jeg giver helt ærligt ikke meget for et eller andet du har googlet til
lejligheden.

Patruljen (18-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 18-03-11 17:58

On 17 Mar., 05:49, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> On Wed, 16 Mar 2011 16:15:51 -0700 (PDT), Patruljen
>
>
>
>
>
> <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> >On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> >> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>
> >>http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>
> >> Staten er skurk og b nderne er helte
>
> >> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>
> >> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
> >> fjordfisk
>
> >> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
> >> omvendt
>
> >> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
> >> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
> >> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>
> >> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
> >> h ndtering
>
> >Sikke noget -
>
> >Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et rs tid og lavet
> >pr ver og tests p Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
> >lille s , som engang var et gadek r i landsbyen Stokkerup.
>
> Jeg var der meget som spejder. Hjortene er godt tilfreds med biooutput
> og dermed diversitet

Indtil videre har jeg (vi) undersøgt på især Stokkerup kær. Det er et
nyttigt lærested for almindelige tests af surhedsgrad, kalkindhold,
iltindhold og biodiversitet. Det sidste er meget hurtigt overstået :)

Jeg er netop nu ved at gå igang med jorden omkring kæret. Indtil
videre især for at finde ud af, hvad der tilføres - kæret. Dertil
surhedsgrader af nedbøren -

Sommeren over vil den ting forgå. Måske kan jeg få lov at at grave et
par alvorligere huller.

>  I 1670 blev
>
> >landsbyen nedlagt idet Christian V nskede at udvide Dyrehaven. Der l
> >m ddinger i landsbyen. Idag i r 2011 er omr det endnu st rkt kv lstof-
> >holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
> >planter som kan overleve i en st rkt kv lstofholdig jord -
> >br nden lder og enkelte gr sv kster.
>
> Kalder vi den biodiversitet 50, ) antal synlige arter, s er den 100
> n r v dt efter regn og den var 130 da kv lstof fra g dningen kun var
> halvt udvasket ti r efter kongen b d jagt.

Nedbøren tilfører kvælstof og er syreholdig.

>  Jorden har omtrent ingen
>
> >mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand d d.
> >Planten br nden lden kaldes af samme grund en indikator-v kst.
>
> Korriger "ingen" til tusind.

Nå ja. Utvivlsomt Men der er tale om anaerob omsætning.
Mikroorgasimerne er derefter. http://www.tagejustesen.dk/anaerobebakterier/pdf/abmanual_uden_noegler_v4.pdf

Den slags er vanskeligt at arbejde præcist med i et skolelaboratorium
-

> >Du kan i vrigt se det samme f nomen omkring mange marker. Bio-
> >diversiteten er lig med nul.
>
> SOM SAGT SNARERE 100 vedr synlige arter

Vi deler et sommerhus med et andet par. Hvor vi bor lige op til en
mark. Det er omtrent same - thing. Meget lille biodiversitet. Når jeg
går omkring og kikker i området ser jeg vækster som kan leve med meget
kvælstof og ikke andet.

> >Vandhullet er afg et ved d den - bunden er slam, der er ingen
> >vandplanter. Vandet er st rkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
> >der kan ikke leve noget i vandet.
>
> >Det er s 341 r siden -
>
> >Der er ikke anvendt kunstg dning. Jeg ved ikke om du kan se
> >konsekvenserne af dether svineri.
>
> JO, DEN ER FAREFRI  - hjorte og dermed skovtursg ster er mega-happy

Kæret er dødt Warming. Der er ingen respiration og kun insekter, som
kan ånde ved "sugerør" :)

Præcist som vores indre farvande er ved at blive kvalt i
næringsstoffer pga.landbrugets udvaskning. Hvis de holdt deres gylle
og kunsgødning på deres private ejendom, så måske. Men det er ikke
sådan det foregår. Der er en udvaskning til de omkringliggende områder
og farvande. Hvorfor tror du man i Limfjorden omtrent kun kan "fiske"
muslinger?

Det er vores alles land, som ødelægges.

> > 341 r efter er vandomr det endnu
> >afg et ved d den. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>
> Dr ningsforhold afg r om gold som Ungdomshusgrundens (ca 40 arter om
> et par uger) eller moseliv
> Reversibilitet i top - kom og se min have

ja, ja. Jeg kommer forbi. Men har været optaget af arbejde. Sorry -

> Selv hvor jeg rounduppede er der liv to r senere. Vand er ALT

Har du testet på nedbøren? Prøv - mål på surhedsgraden mv.

> Min botanikcandscient s n kan forbedre mine cirkatal og jeg lavede
> herbarier med 100 plantearter for alle min brors
> seminariekammerater(snyd s de ku best ) s halvdelen af mine cirkatal
> kan du f latinske navne p n r du kommer
>
> Slam og forsuring er smovs-l kkert for hundreder af arter. Kun t rhed
> er d d.Din n lde-livret kv lstof er n stbedst livret for
> bondeafgr der, der for gylleg des-

Og så må de arter, som ikke kan klare slam og forsuring uddø i fred,
så landmændene kan få øget deres profit?

Nope, du. Den går ikke. Vi kan ikke ødelægge vores miljø. Og det er
iøvrigt ikke alene vores, men også de næste generationers -

Patruljen (18-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 18-03-11 18:03

On 17 Mar., 08:32, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> >De herrer bønder, som idag parkerede på Rådhuspladsen skulle have
> >konfiskeret deres traktorer og haft lov til at gå hjem til Jylland. De
> >ødelægger vores land for ussel mammon.
>
> Patrulen bør købe sig en mark selv og holde sine arter i live for egen
> regning
>
> Bønderne ejer den jord, de skaber profit med
>
> Du vil afskaffe  profitten for at forkæle et par dynd-fisk som ingen
> værdsætter

Jeg er ikke sikker på, at fiskene er enige med dig. Og sikkert heller
ikke fiskerierhvervet?
Du skulle prøve at sejle evt.dykke i det sydfynske øhav - Bo. Man kan
vade gennem slammet for at komme ind på øerne.

> Hvis hver landmand beskytter sine svin og andre arter efter sin smag
> så får DK  en perfekt og
>
> VELSIGNET BIODIVERSITET,  og når du ikke ejer jord, så rager det slet
> ikke dig.

Danmark er vores fælleseje. Vi må passe på det -

> Du er bare en bysadist, der elsker at skade landmænd du er misundelig
> på og konfiskere traktor og lade dem gå hjem fra Kbhv til Skagen tsk
> tsk

Jeg er ikke en fis misundelig på deder bønder. Jeg er træt af at høre
dem jamre sig og tale om det gode landmandskab. Det gode landmandskab
som snart har ødelagt vandmiljøet, de indre farvande og druknet
områderne i slam og algevækst.

> Deres arbejde med at levere lækker  mad er om usselt mammen i cirka
>  samme grad som dit arbejde med afstumpede ADHD-bøller
> Egoister er vi alle - og i ca samme grad


Bo Warming (19-03-2011)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 19-03-11 02:11

On Fri, 18 Mar 2011 17:02:41 -0700 (PDT), Patruljen
<Patruljen@yahoo.dk> wrote:

>On 17 Mar., 08:32, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
>> >De herrer bønder, som idag parkerede på Rådhuspladsen skulle have
>> >konfiskeret deres traktorer og haft lov til at gå hjem til Jylland. De
>> >ødelægger vores land for ussel mammon.
>>
>> Patrulen bør købe sig en mark selv og holde sine arter i live for egen
>> regning
>>
>> Bønderne ejer den jord, de skaber profit med
>>
>> Du vil afskaffe  profitten for at forkæle et par dynd-fisk som ingen
>> værdsætter
>
>Jeg er ikke sikker på, at fiskene er enige med dig. Og sikkert heller
>ikke fiskerierhvervet?
>Du skulle prøve at sejle evt.dykke i det sydfynske øhav - Bo. Man kan
>vade gennem slammet for at komme ind på øerne.
>
>> Hvis hver landmand beskytter sine svin og andre arter efter sin smag
>> så får DK  en perfekt og
>>
>> VELSIGNET BIODIVERSITET,  og når du ikke ejer jord, så rager det slet
>> ikke dig.
>
>Danmark er vores fælleseje. Vi må passe på det -

Ejerne passer altid særlig godt på

>> Du er bare en bysadist, der elsker at skade landmænd du er misundelig
>> på og konfiskere traktor og lade dem gå hjem fra Kbhv til Skagen tsk
>> tsk
>
>Jeg er ikke en fis misundelig på deder bønder. Jeg er træt af at høre
>dem jamre sig og tale om det gode landmandskab. Det gode landmandskab
>som snart har ødelagt vandmiljøet, de indre farvande og druknet
>områderne i slam og algevækst.

Vis mig alget, slammet vand der ikke kan blive lugtløst og supersmukt
igen - ingen proces er irreversibel
>> Deres arbejde med at levere lækker  mad er om usselt mammen i cirka
>>  samme grad som dit arbejde med afstumpede ADHD-bøller
>> Egoister er vi alle - og i ca samme grad

Patruljen (23-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 23-03-11 12:28

On 19 Mar., 21:51, DADK <d...@webspeed.dk> wrote:
> Patruljen wrote:
> >> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
> >> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
> >> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
> >> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
> >> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
> >> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
> >> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
> >> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
> >> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
> >> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
> >> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
> >> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
> >> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
> >> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>
> > Jeg kikker n rmere p en jordbundsprofil, s snart jeg har v rkt jet
> > til en n jere unders gelse.
>
> Det er vel ogs vanskeligt at g re retrospektivt. Du kan jo ikke lave
> "isboringer" p samme m de, eftersom overfladevand osv vel tr kker
> kv lstof mv ned gennem sedimentet.

:) Nej. Man kan ikke lave isboringer i de forskellig jordlag. Man kan
sammenligne jordlagene med andre jordlag som ligger i samme område,
men lige udenfor vækstgrænserne.

Det er iøvrigt også fosfat, som interesserer i forbindelse med
møddingerne, hvis vi skal være præcise.

Du kan eksempelvis læse dette på wikipedia: Fosfatgødning omdannes
ret hurtigt til råfosfat, og det samme gælder de organiske
fosfatforbindelser i føden. Det betyder, at menneskelige boliger vil
være synlige i årtusinder på den mørkegrønne vækst, som planter får,
når de vokser nær menneskers boliger.

Jorden ( i vores lille habitat - Stokkerup) vil også have en
anderledes PH-værdi. Den vil være sur -
Ligesom vandet i Stokkerup kær er sur og uden kalk.

> Indtil videre har jeg et mikroskop, som s
>
> > tilgeng ld er ganske kraftigt. Og har s taget pr ver til 60 cm.med et
> > almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bev ge mig l ngere ned,
> > men det kr ver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
> > skovfogeden utvivlsomt ikke s rligt begejstret for :)
>
> Er det personlig interesse eller et forskningsprojekt? I begge tilf lde
> burde du egentlig godt kunne f tilladelse, i vrigt.

Det er en opgave jeg har arbejdet på på lærer-seminariet. En opgave,
hvor de studerende arbejder med/observerer på et habitat i et år - man
kommer altså gennem alle sæsoner. Og laver så en beskrivelse af det.
Men som jeg så roder videre med af ren interesse. Og så slæber jeg
nogle elever med i ny og næ, så de kan oparbejde færdigheder i at tage
prøver på jord og vand -

> > Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
> > endegyldigt, at der udelukkende skyldes et h jt kv lstofindhold, at
> > der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet p stedet.
> > Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i v ksterne.
>
> hja, men der var ikke mange kronhjorte i 1670, og mere end 100 r
> senere beordrede kongen faktisk alle kronhjorte udryddet, undtagen dem i
> vist J gersborg.

Nej. Men nu tænkte jeg på vores samtid. Der er idag meget vildt, som
græsser på Eremitagesletten. Og som bruger adgangen til drikkevand.

> > Med andre ord - der er en h rfin balance mellem gr sningstryk og
> > tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilf ring af kv lstof fra
> > luften og nedb ren.
>
> > En kodriver er i vrigt ogs en indikatorplante. De trives i stiv og
> > leret (fugtig) jord ved en ph-v rdi p 7.5 - 5.5.
>
> OK. Den eneste grund til at jeg kender noget til kodrivere er at jeg
> samlede p alle slags kodriver-typer i min lille have da jeg var barn,
> og jeg var meget stolt da jeg fik fat i den sj ldne r de. Den findes
> nemlig kun helt specielle, meget f steder. Jeg aner helt rligt absolut
> intet om jordtyper og ph-v rdier osv. Jeg kan bare ikke f det du
> skriver til at "g op" hvis du forst r.

Ja - jeg er med.

> > Det ser ud somom at livet i Stokkerup k r var anderledes i 1988, hvor
> > der var en lille bestand af vandsalamander og der fort lles ogs om
> > bundvegetation. Jeg har ikke v ret ude og vade i k ret. Bunden er
> > slam. Men unders gt iltindholdet. P en solrig da vil Co2 indholdet
> > v re h jt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterh nden som
> > fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
> > tilsvarende pga.vegetationens oms tning. N r det ikke er tilf ldet -
> > er der ingen n vnev rdig bundvegetation.
>
> Det kan g op og ned. Jeg husker en lille (lille og lille) naturlig dam
> ingen kendte til i et skovomr de der kaldes Blemmelyng p Bornholm. Jeg
> fangede gigantisk store skaller, og engang jeg stod og fiskede kiggede
> jeg ned, i det i vrigt krystalklare vand, s jeg noget hvor jeg t nkte
> "det ligner en trilobit hvis ikke jeg ved det er en sten" eller s dan
> noget. S gjorde jeg en bev gelse, og rujtsc str g "stenen" v k henover
> bunden. Jeg spekulerede l nge i hvad det kunne have v ret, indtil jeg
> for et par r siden l ste, at man har f et bek ftet at den gamle
> europ iske skildpadde har overlevet i nogle jyske s er og p Bornholm
> efter sidste istid.

Spændende :)

> Der var ogs k mpestore krebs, den st rste jeg fik
> fat i m lte 38 cm, havde den hele vejen med hjem i et stykke stof, m lte
> den og cyklede tilbage og satte den ud igen. Hver tur p 4-5 kilometer.
> Da jeg et par r senere m dte en krebseforsker fortalte jeg ham om denne
> s , og vi aftalte at m des - han troede simpelthen ikke p det (det m
> ogs v re noget n r rekord) - da vi kom frem var s en en stinkende sump
> af alger. Ingen krebs, ingen fisk. Den dag i dag kan jeg ikke lade v re
> med at t nke p om jeg m ske overf rte en sygdom til fiskene og
> krebsene, forstyrrede dem p n eller anden m de. Det var midt inde i
> skoven og ingen landbrug i n rheden, ejheller tilløb/fraløb til bække
> eller er. Jeg vil sikkert kunne pege stedet ud p google maps.

Det lyder usandsynligt i mine ører, at du har kunne tilføre noget som
har haft en så gennemgribende effekt. Jeg tænker, at du mere skal
kikke på, hvorvidt der er kalk i undergrunden og iøvrigt tanke på at
nedbør idag er sur og kvælstof-holdigt. Hvis der ikke er kalk, som kan
modvirke en forsuring er det sikkert det som er i spil. Tilførelse af
kvælstof (og iøvrigt også fosfat) betyder at der vil være en algevækst
og at den vil øges. Til en punkt, hvor bundvegationen ikke kan få lys
og omsætte CO2 til ilt. Bunden bliver til slam, fordi der heller ikke
er ilt til en almindelig nedbrydningsproces. Det betyder så igen - at
vegationen ikke kan komme sig, når lyset vender tilbage fordi også
algerne dør - Vandet bliver iltfattigt og mange organismer vil dø -
især fisk. Men også omtrent alt andet.

Du kan se den samme proces i vores indre farvande, hvor fosfat, nitrat
og kvælstof udvaskes markerne og ender i vandet. Det er en
selvforstærkende cirkel.

Nedbøren slår iøvrigt også de svenske søer ihjel - der er ingen kalk i
undergrunden, som kan neutralisere.

> > I en s med liv vil du se en kurve - s en nder s at sige ind og ud.
> > Hvis der alts er liv i den -
>
> Ja
>
>
>
> > Samtidig er der en historie at fort lle om stedet. Du kan evt. l se
> > lidt her, hvor du ogs kan se et foto af stedet.
> >http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby
>
> > "I midten den skovl se Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
> > Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup l )
> >http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf
>
> > Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 nskede det. Og beboerne
> > blev flyttet - sandsynligvis til Vedb k. Ihvertfald havde man en
> > samtidig befolknings gelse ved Vedb k havn osv. navne som pludselig
> > dukker op der.
>
> Ja, men det /kunne/ jo teoretisk v re "af guds n de", dvs ikke en
> tvangsforflytning fra en god jord, men en kongelig befaling om at de nu
> m bruge en bedre jord et andet sted. PDF-linket har jeg starred, orker
> det ikke nu.

Nej. De historiske kilder beretter samstemmende om en
tvangsforflyttelse. Kongen ville have plads til at drive jagt.

> > Men: Det er rigtigt. At n r man ikke har meget pr cist laboratorie
> > udstyr til r dighed b r jeg lave en komparativ unders gelse et andet
> > sted, hvor der ogs har ligget en m dding. Der er dog lavet
> > professionelle unders gelser, som meget tydeligt p peger
> > tilstedev relser af kv lstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
> > hvor der har v ret marker - henholdsvis gr sningsarealer.
>
> Det er der jo ingen tvivl om. Imho. Det jeg kan v re lidt skeptisk
> overfor er, at landbrug for 350 r siden skulle v re skyld i m ngden af
> br nden lder.-

Der er meget klare vækstgrænser, som ikke umiddelbart hænger sammen
med lysforhold eller andet. Tilgengæld er der andre PH-værdier og et
langt højere fosfat indhold. Det er umiddelbart ikke let at få øje på
andre årsager -

I de tidligere analyser af biologien i området kan jeg se, at der er
sket store forandringer mht. livet i dammene. Dengang beskrives
stederne som belastede og udsatte. Siden da, har der været en
kontinuerlig tilførelse af kvælstof og sur nedbør. Jeg tænker, at en
udsat/belastet biologi har fået - dødstødet via nedbøren.

Patruljen (23-03-2011)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 23-03-11 12:33

On 19 Mar., 02:08, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> On Fri, 18 Mar 2011 16:27:56 -0700 (PDT), Patruljen
>
>
>
>
>
> <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> >On 18 Mar., 06:30, DADK <d...@webspeed.dk> wrote:
> >> Patruljen wrote:
> >> > On 16 Mar., 23:51, Bo Warming <b...@bwng.dk> wrote:
> >> >> Vedr traktordemo er alt l st i artiklen
>
> >> >>http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosysteme
>
> >> >> Staten er skurk og b nderne er helte
>
> >> >> Men afregulering b r g langt videre end det aktuelle
>
> >> >> Ignorer iltsvind i fjorde mm for der er mer profit i svin end i
> >> >> fjordfisk
>
> >> >> Og liberaliser fiskeri - overfiskes sild, blir der flere torsk og
> >> >> omvendt
>
> >> >> Gylle rager kun landmanden og biologer beh ver intet kontrollere og
> >> >> ingen er blevet syge af nitrat, nitrit eller ammoniak i drikkevand pga
> >> >> forkert sp rrelag i gylletank el lign
>
> >> >> Naturen det billige skidt m kofreaks k be hvis de ikke ka li b nders
> >> >> h ndtering
>
> >> > Sikke noget -
>
> >> > Jeg render netop nu rundt og har gjort det i et rs tid og lavet
> >> > pr ver og tests p Eremitage-sletten i Dyrehaven. Her ligger der en
> >> > lille s , som engang var et gadek r i landsbyen Stokkerup. I 1670 blev
> >> > landsbyen nedlagt idet Christian V nskede at udvide Dyrehaven. Der l
> >> > m ddinger i landsbyen. Idag i r 2011 er omr det endnu st rkt kv lstof-
> >> > holdigt. Bio-diversiteten er omtrent lig nul. Der kan kun gro enkelte
> >> > planter som kan overleve i en st rkt kv lstofholdig jord -
> >> > br nden lder og enkelte gr sv kster. Jorden har omtrent ingen
> >> > mikroorganismer tilstede, ingen orme og jorden er i den forstand d d..
> >> > Planten br nden lden kaldes af samme grund en indikator-v kst.
>
> >> > Du kan i vrigt se det samme f nomen omkring mange marker. Bio-
> >> > diversiteten er lig med nul.
>
> >> > Vandhullet er afg et ved d den - bunden er slam, der er ingen
> >> > vandplanter. Vandet er st rkt forsuret, der er ingen ilt tilstede og
> >> > der kan ikke leve noget i vandet.
>
> >> > Det er s 341 r siden -
>
> >> > Der er ikke anvendt kunstg dning. Jeg ved ikke om du kan se
> >> > konsekvenserne af dether svineri. 341 r efter er vandomr det endnu
> >> > afg et ved d den. Forureningen af vandet er idag irreversibel -
>
> >> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
> >> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
> >> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
> >> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
> >> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
> >> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
> >> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
> >> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
> >> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
> >> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
> >> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
> >> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
> >> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
> >> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>
> >Jeg kikker n rmere p en jordbundsprofil, s snart jeg har v rkt jet
> >til en n jere unders gelse. Indtil videre har jeg et mikroskop, som s
> >tilgeng ld er ganske kraftigt. Og har s taget pr ver til 60 cm.med et
> >almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bev ge mig l ngere ned,
> >men det kr ver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
> >skovfogeden utvivlsomt ikke s rligt begejstret for :)
>
> >Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
> >endegyldigt, at der udelukkende skyldes et h jt kv lstofindhold, at
> >der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet p stedet.
> >Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i v ksterne.
> >Med andre ord - der er en h rfin balance mellem gr sningstryk og
> >tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilf ring af kv lstof fra
> >luften og nedb ren.
>
> >En kodriver er i vrigt ogs en indikatorplante. De trives i stiv og
> >leret (fugtig) jord ved en ph-v rdi p 7.5 - 5.5.
>
> >Det ser ud somom at livet i Stokkerup k r var anderledes i 1988, hvor
> >der var en lille bestand af vandsalamander og der fort lles ogs om
> >bundvegetation. Jeg har ikke v ret ude og vade i k ret. Bunden er
> >slam. Men unders gt iltindholdet. P en solrig da vil Co2 indholdet
> >v re h jt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterh nden som
> >fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
> >tilsvarende pga.vegetationens oms tning. N r det ikke er tilf ldet -
> >er der ingen n vnev rdig bundvegetation.
>
> >I en s med liv vil du se en kurve - s en nder s at sige ind og ud.
> >Hvis der alts er liv i den -
>
> >Samtidig er der en historie at fort lle om stedet. Du kan evt. l se
> >lidt her, hvor du ogs kan se et foto af stedet.
> >http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby
>
> >"I midten den skovl se Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
> >Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup l )
> >http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf
>
> >Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 nskede det. Og beboerne
> >blev flyttet - sandsynligvis til Vedb k. Ihvertfald havde man en
> >samtidig befolknings gelse ved Vedb k havn osv. navne som pludselig
> >dukker op der.
>
> >Men: Det er rigtigt. At n r man ikke har meget pr cist laboratorie
> >udstyr til r dighed b r jeg lave en komparativ unders gelse et andet
> >sted, hvor der ogs har ligget en m dding. Der er dog lavet
> >professionelle unders gelser, som meget tydeligt p peger
> >tilstedev relser af kv lstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
> >hvor der har v ret marker - henholdsvis gr sningsarealer.
>
> Begge Jeres forskning er s interessant og v sentlig som hvad de
> laverp Cirkus Uni
> Min oldefars epokeg rende  bog "Plantesamfund" der grundlagde dansk
> plante kologi, var dog tysk-grundig n rdet og kom ud i alle hj rner og
> min s n, der snart skal til de franske botaniske haver og lave
> afghansk skolebog om l gemiddelurter har det s sjovt som I
> Jeg n jes med at undres over skift i min have der havde roser i 1977
> og n ste r ensidig klokke og skvalderk l, og s natskygge som
> fortr ngte pl nen s jeg k bte enkims-roundup i Silvan og nu har
> pl nen det fint og  l gurt og svaneurt pynter p nt

Det må være ham-her?
http://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Warming

> Alt er smukt og landm nd tjener os alle og skaber ikke gold rken s
> lad dem bidrage til diversiteten p deres m de  - du ka altid finde
> afveksling og de har ejendomsret til DERES jord

Netop. Du skriver det selv. DERES jord. Men DERES jord indbefatter
næppe de tilstødende arealer, grundvandet og de indre farvande?

> Overalt p Sj lland kan der dyrkes korn og de paradentosefri
> Vedb kstenalderstammer har nok suppleret med gr nk l til om vinteren
> og roeagtig vild gulerod
> Kun heden var ikke altid gr n
> Udover den triste sag er ingen plantesamfund finere end andre
>
> Det er kel stalinisme at blande sig i bondens valg af forsuring og
> gyllesvineri - alt blir gr nt

For min skyld kan de misligeholde deres ejendom præcist som de vil.
Problemet er at de ikke holder svineriet indenfor deres perimeter -

> Alle kan finde soldug og orkideer ved at g ud i skovens kroge
> Laissez faire g r alt s rlig interessant-


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste