Lighed mellem rygere og megalomane
At være i lokale med en storryger kan betyde at du får røde sviende
øjne eller må hoste pga passivrygningen
At være med i snak med en psykoseramt, der har overdrevne grandiøse
forestillinger om sig selv, kan betyde at han snakker om sig og du
aldrig får snakker om dig.
Er det et problem , må man afbryde og udvælge ordstyrer og hæmme den
uhæmmede - hvor slemt kan det være?
Måske verden ville være mere spændende hvis alle førte sig dominerende
frem og small talk blev fortrængt af intens konkurrence om at være
underholdende
Samfundet må være sygt hvis selvglæde kaldes psykose
Skal vigtige beslutninger nås og den selvglade ikke KAN styre sig, så
kan man debattere på internetet hvor alle kan råbe i munden på
hinanden uden spildtid og at noget overdøves
Selskabelighed bør ikke væe et stift religiøst ritual, hvor man ikke
kan væe sig selv JPs profettegner Kurt Westergaard havde
storhedsvanvid i svøb og sprang ud da mordforsøg på ham gav ham
berømmelse. "Jo mere du udvolder dig, jo mindre vil andre lade dig
udfolde dig" mente Nietzsche og de mest irriterende megalomane, er
nok dem hvis mor har rost dem for meget, og omgivelserne er vatpikke
mht at få ordonanisten til at dæmpe sig ned. Der er ikke meget lægesag
i denne ikke-sygdom.
Engang var det selvopfyldende profeti om lukket afdeling a en eller
flere halucinerede at være Napoleon. Men en Napoleon uden en hær hæt
kan alle jo være ligeglad med og han vil lære sin plads i talerækken
hvis folk er ærlige om hvad de gider snakke om. Megen sindssygdom bør
af alle afvises som andet end en særhed
Er falsk beskedenhed ikke langt værre og sygeligere?
På internettet kan det irritere lidt hvis nogen fylder op med indlæg
som ingen læser - men livet bliver kedeilgt hvis mange sætter deres
lys under en skæppe.
Skik følge eller land fly, kan være godt råd til besværligt
selvoptagne personer.
;em
Men alle grupper må finde måder at beskytte sig mod folk der er
dominerende
Folk kan gå forbi den omvandrende talestrøm eller foreslå ham pli
Omgivelserne har hovedskyld hvis de ikke nænner at modsige og enhver
gør jo opmærksom på sig selv og hårdhlændet, sundt tilpas taktløst
ordstyrerskab kan være eneste vej ud af at en afviger gør sig irrit
|