[klip]
 "Kevin Borbye Edelvang" <edelvang@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:7f014c38-84be-4850-a8b9-cd6bc1975ac7@j25g2000yqa.googlegroups.com...
 I forbindelse med en ansættelsessag for en kommunalt ansat, har
 kommunen truffet en afgørelse, den ansatte er uenig i. Af
 klagevejledningen fremgår, at klageinstansen er Folketingets
 Ombudsmand. Kan det virkelig passe, at der ikke er mulighed for
 andeninstansbehandling i f.eks. Indenrigsministeriet?
 
 Udgangpunktet i forvaltningsretten er, at en forvaltningsmyndigheds 
 afgørelse kan rekureres (påklages) til den den instans, som betragtes som 
 overordnet myndighed, fx kan en styrelses afgørelse som udgangspunkt 
 påklages til det departement, som styrelsen er underordnet.
 
 I et tilfælde, hvor der ikke er findes en sådan overordnet myndighed, fx 
 hvor det er departementet, som træffer afgøreslsen, er udgangspunktet, at 
 der ikke rekursadgang. Det samme gør sig gældende for kommunerne - der 
 findes som udgangspunkt ingen myndigheder, som kan betragtes som overordnede 
 i forhold til kommunerne.
 
 Det var det ulovbestemte udgangspunkt, som groft sagt kan fraviges på to 
 måder. Enten kan der i lovgivningen være indsat klageafskæringsregler, som 
 afskærer rekursadgangen, selv om der findes en overordnet myndighed på 
 området, jf. ovenfor. Eller også kan der være indsat en (anden) 
 rekursmyndighed, fx. et nævn, eksempelvis Det Sociale Nævn, 
 Bekæftigelsesankenævnet m.fl.
 
 En forvaltningsmyndighed er altid forpligtet til at give korrekt og behørig 
 klagevejledning, når der træffes en afgørelse, som ikke giver parten fuldt 
 ud medhold. I dit tilfælde er det så angivet, at du kan indbringe sagen for 
 Folketingets Ombudsmand. Det lyder for mig at se som om, der ikke er nogen 
 rekursadgang, og at kommunen så vil oplyse om myligheden for at rette 
 henvendelse til Folketingets Ombudsmand og ammode ham om at tage stilling 
 til sagen. Her skal du dog være opmærksom på, at ombudsmanden ikke er nogen 
 klageinstans. Han kan ikke træffe afgørelser, og man har ikke noget retskrav 
 på at få sin sag behandlet hos ham, som man ellers har hos en 
 rekursmyndighed (forudsat at man opfylder betingelserne, herunder at klagen 
 er indbragt rettidigt).
 
 En korrekt måde ville have været, at kommunen oplyste dig (eller hvem nu 
 afgørelsen er rettet mod) om, at afgørelsen ikke kan påklages til anden 
 administrativ myndighed - men at sagen kan indbringes for Folketingets 
 Ombudsmand. Og så i øvrigt oplyse lidt om, hvad ombudsmanden er for en 
 størrelse.
 
 Du skal også være opmærksom på, at den underliggende lovgivning kan 
 indeholde  regler for, hvornår en eventuel sag skal være anlagt ved 
 domstolene. Altså kan der være en forældelsesfrist for anlæg af retssag. Men 
 det bør kommunen også have oplyst om, hvis det er tilfældet.
 
 /Karina 
 
 
  
            
             |