"Connie"  skrev
 
 > Jeg har (desværre) det der kaldes en A-konto. Vil det sige, at jeg KUN
 > kan  bruge pengene fra vedligeholdelseskontoen på maling den dag jeg
 > fraflytter?
 
 Jeg tror du forveksler A ordning med vedligeholdelseskonto.
 En vedligeholdelseskonto er en konto hvor der indbetales hver måned, som kan 
 bruges på vedligeholdelse af lejemålet efter behov.
 En A ordning er en ordning hvor lejer har vedligeholdelsespligten, men hvor 
 boligselskabet overtager istandsættelsen efter flytning med 1% om måneden.
 
 Har man boet i 100 md. skal man ikke betale alm. istandsættelse, d.v.s. at 
 man rent faktisk kan bytte med en anden der også har opsparet 
 istandsættelse, så flytter begge til en nyistandsat lejlighed.
 Der er ingen mulighed for på nogen anden måde at bruge af kontoen, den 
 findes faktisk ikke, det er ikke en konto det er en forpligtigelse.
 
 Jeg har nederst indsat de relevante paragraffer fra lejeloven om almene 
 boliger.
 
 § 25 om valget mellem konto eller aftrapning.
 § 26 aftrapningsmodellen
 §27 vedligeholdelseskonto-modellen.
 
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 § 25. Udlejeren skal træffe beslutning om, hvorvidt boligernes 
 vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske 
 efter reglerne i enten § 26 eller § 27. Der kan fastsættes forskellige 
 regler for de forskellige boligtyper i afdelingen.
 
 § 26. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom, sørger 
 lejeren for og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med 
 hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden.
 
 Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for lejerens regning en 
 normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og 
 tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Udlejeren kan beslutte, at 
 lejeren i stedet betaler et af udlejeren fastsat hertil svarende 
 normalistandsættelsesbeløb. Udlejeren overtager i løbet af en periode på 
 højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis lejerens udgift 
 til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. 
 Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren kun 
 den andel, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget 
 af udlejeren. Har udlejeren opsagt lejeren efter § 85, stk. 1, nr. 1, 
 betaler lejeren ikke til normalistandsættelse af boligen ved fraflytning ud 
 over den andel, som er overtaget af udlejeren på det tidspunkt, hvor 
 lejemålet ophører.
 
 § 27. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom, 
 vedligeholder udlejeren boligen indvendigt med hvidtning, maling, 
 tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler 
 tilvejebringes ved lejerens indbetaling af et beløb til en 
 vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af udlejer til et 
 årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren kan forlange, at der udføres 
 vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og 
 gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens 
 vedligeholdelseskonto.
 
  
 
  
            
             |