| Erik Ginnerskov
 Søndergade 143A
 Lunghøj
 5591 Gelsted
 Lunghøj 9/12 2010
 
 
 
 
 
 Region Syddanmark
 v. formand Carl Holst
 
 Jeg har netop iFyens Stiftstidende læst artiklen om mulige nye forbindelser
 over Lillebælt. Jeg synes i den forbindelse, at den mest indlysende løsning
 helt mangler blandt forslagene: En bro Fra Assens over Årø mod Haderslev.
 
 En sådan sydlig forbindelse vil i langt højere grad end en forbindelse ved
 Føns fjerne den sydgående trafik fra den vestfynske motorvej - formentlig en
 reduktion i lastbiltrafikken på 30%. Bygges broen tilmed som en kombineret
 vej- og jernbanebro og genåbnes jernbanen Tommerup-Assens for trafik, vil
 tog mod Sønderjylland og Hamburg kunne sendes den vej ned.
 
 Kommer togforbindelsen Assens-Haderslev, vil det igen giveplads til at
 indføre halvtimesdrift på det vestfynske regionaltog, hvilken vil animere
 flere vestfynske pendlere til at vælge toget i stedet for bilen. Dette vil
 igen betyde en yderligere reduktion af trafikken på den vestfynske motorvej,
 hvorved det måske endda bliver unødvendigt at udvide denne med et ekstra
 spor.
 
 Hvis jernbanen Tommerup-Assens i forbindelse med modernisering af selve
 banelegemet udlægges som tosporet, vil der også blive plads til at
 genindføre regionaltogdrift til Assens, hvilket vil gavne byerne langs denne
 strækning.
 
 Mens vi nu snakker om jernbaner, hvorfor bliver strækningen Ringe-Faaborg
 ikke genetableret? Det vil gavne den trængte Faaborg by og det vil gavne
 CO²-regnskabet at få flyttet endnu flere pendlere over i den kollektive
 trafik.
 
 Mvh.
 Erik Ginnerskov
 erik@ginnerskov.dk
 
 
 
 
 |