"Jøder opdagede jazzen"!
DR-TV har netop sendt Blue Note-program om 1950er jazz. Det fortælles
at to jøder på flugt fra nazismen , Alfred Lion og Frank Wolff, kom
til New York hvor de "opdagede jazz-musikken, som på det tidspunkt
ikke nød nogen særlig opmærksomhed i USA. "
"Uden hverken penge eller forbindelser og med et grokkent engelsk
begyndte de at optage de praktisk taget ukendte musikere, Art Blakey,
Dexter Gordon, Ron Carter, Herbie Hancock og Thelonius Monk"
Dette er grotesk historieforfalskning, og fordi jeg i gymnasiet
spillede i min brors swingband og læste amerikanske bøger af Mezz
Mezrov om Fatz Waller - om og af jazz-musikere og han og jeg
studerede i USA, ved jeg om den præcise sandhed.Min ingeniøronkel i
USA rystede på hovedet af min smag men sendte de blandt swingpjatter
populære bøger når de udkom.
Hvide toneangivende kulturpersoner havde siden Louis Armstrongs første
dage været vildt begejstrede for de store fornyere i denne musik som
The USA-smeltingpot så klart har æren for
Et uplanlagt mirakel opstod ved at kristne missionærer fik de
frigjorte negerslaver til at synge spirituals og gospel og i New
Orleans og St.Louis fik de adgang til avancerede
messingblæseinstrumenter, så Dizieland og siden Swing musikken
opstod.
Hvide musikudgivere fattede hurtigt, at hvis fornyelser slog an i de
store sorte klubber, så var det kommende sællerter, og de kappedes om
at komme først med plader. Duke Ellington fra Cotton TailClub i Harlem
er et eksempel og der var så sikkert som på Vesterbro dengang, men
mine hvide værter turde ikke lade mig besøge klubberne alene -
overforsigtighed.
Da bebop og cool og anden "moderne jazz" opstod og ovennævnte tiltrak
sorte jazz-specialister i stor stil, var pladeselskaberne ved at falde
over hinandens ben for at få kontrakter med de spirende berømtheder og
det gjorde meget lidt forskel om et par tilrejsende jødiske investorer
var med i konkurrencen
Snart kom også Westcoast og Cool og få timer efter at musikerne
overgik hinanden i intime jamsessions efter fyraften, var intet
ukendt,
Antiracismen var også med i ræset når fx bluessangerinde Bessie Smidt
blev afvist af en hvid skadestue efter trafikuheld, men genier som
Billie Holiday og elektrisk guitarist Charlie Christian var ud på
plade-markedet kort efter de fik første klapsalve i en getto-klub.
Straks var impressarierne der og gjorde dem rusmiddelafhængige og
slavebundet af en kontrakt som gav spilleglæde ved at føre dem sammen
med andre ny berømtheder og gav både hvid investor og sort
jazz-stjerne millionindtægter som selvfølgelig også rusmiddel-sælgere
fik del af, helt som indianeres pelsjægerindtægter brugtes på ild-vand
fra dag-2.
Få dele af afgørende musikhistorie er så detaljeret dokumenterede og
kan du tage Mezzo kan du endda om natten se højdepunkterne på de gamle
sorthvid-film.
|