"Zeki" <zeki@dk> wrote:
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1jpy3v2.mgb8zz19j5fg7N%per@RQNNE.invalid...
> > Mange superintelligente børn bliver eksempelvis så
> > påvirkede af manglende intellektuel stimulation at de ender på
> > børnepsykiatriske afdelinger.
>
> Interessant. Hvor har du egentlig det fra?
Erfaring forskellige steder fra.
Det blev i øvrigt sidst omtalt i forbindelse med en DR2-sendeflade om
børn med særlige evner for et års tid siden. I forbindelse med
udsendelsen om Mensa-skolen Atheneskolen i Søborg.
Som ikke blot er en skole for disse superintelligente børn, men en skole
for dem af disse børn, som simpelthen ikke kan klare enhedsskolen.
Før realens afskaffelse gik det skam også galt, det gik nemlig galt i de
små klasser inden delingen. Og i dag går det galt allerede i børnehaven.
Børnene kan nemlig ikke fungere socialt med normaltbegavede børn. Med
krav om social interaktion, leg, når de som 4-6 årige langt hellere vil
sidde for sig selv og læse »Brødrene Løvehjerte«.
Jeg brød i øvrigt selv læsekoden som 4-årig, og ja, de små klasser var
et helvede for mig. Følelsen af »anderledeshed« var enorm.
Læs i øvrigt Lone Frank [videnskabsjournalist og doktor i neurobiologi]
i ugens Weekendavis, hvor hun fortæller om hysteriske børnehavepædagoger
der ikke kunne acceptere at hun da hun som 4-årig begyndte i børnehaven
- kunne læse flydende.
Mensa er traditionelt en forening for de 2% højst begavede af
befolkningen med kun ufaglærte medlemmer. Ingen akademikere, mig selv
inklusive, har nemlig kunnet se nogen grund til at blive medlem af en
forening der som selskabelig fornøjelse løste logik-problemer.
Men for en 5-10 år siden blev en akademiker alligevel medlem. En mor,
hvis superintelligente søn havde voldsomme problemer i børnehaven. Hun
foranledigede så at der blev gennemført en undersøgelse af foreningens
medlemmer.
De havde alle tidligt oplevet problemer i forhold til skolen, for de
yngres vedkommende allerede i børnehaven [de ældre havde ikke typisk
gået i børnehave]. Og naturligvis var de fleste af dem mænd; hankønnet
er som bekendt »det ekstreme køn«.
Nogle af dem havde reageret udadrettet, og fik tidligt prædikatet
»ballademagere«. Når et barn ikke får adækvate intellektuelle
udfordringer af undervisningen [der kan ligge for højt eller lavt i
forhold til hvad barnet evner] er det en ikke ukendt reaktion at det
»larmer i timerne« eller det der var værre. Af ikke uforståelige grunde
kom de så heller ikke ved delingen i den boglige linje. Og gik
skoletrætte tidligt ud af skolen.
Andre havde reageret indadvendt og var i stedet havnet på
børnepsykiatriske afdelinger.
Og dem der ikke havde reageret negavivt? Ja, de kom frelst igennem
enhedsskolen og fik en uddannelse, gerne på universitetsniveau - og
meldte sig så slet ikke ind i Mensa.
Jeg har i mit år som lærervikar i folkeskolen, med også faste klasser,
oplevet noget lignende. Tre superintelligente børn i samme klasse. To
udadvendte og meget støjende, en indadvendt - som dog kunne klare det og
i dag har en studenterhue og forhåbentlig er i gang på universitetet.
De to udadvendte blev »styret« meget stramt, og deres adfærd lagt i
bånd. Ikke mere med som 11-årig glad at begynde på udfyldningsdiktaten
ved straks at udfylde den, før læreren er begyndt at diktere. Blot fordi
man har lært den udenad hjemmefra, og naturligvis besvaret uden
antydning af stavefejl.
Resultat: Tidlig skoletræthed og ud af skolen efter 9. klasse.
Hash-rygning i stedet for gymnasieskole og universitet.
Problemet med de superintelligente børn er hyppigt overset i
folkeskolen, og specialundervisning er i bund og grund rettet mod den
modsatte gruppe børn: dem der ikke kan følge med, den gruppe for hvilken
folkeskolen er alt, alt for boglig. NÃ¥r de faglige krav i skolen
forhøjes vil der naturligvis blive flere af dem, ikke færre.
Jeg kan ikke se at problemet med de superintelligente børn kan løses
inden for folkeskolens rammer, i hvert fald ikke med den nuværende
lovgivning. Undervisningsdifferentiering som det praktiseres i skolen,
hvor der blot gives mere »af det samme« så barnet ikke keder sig /alt
for meget/, er ingen løsning, og at tilrettelægge et særligt forløb for
disse børn, inden for den samme klasses rammer, vil give så meget
merarbejde for lærerne, at det ikke kan siges at være rimeligt; de vil
jo ikke få løn for det.
Så løsningen må ligge uden for folkeskolens rammer, i boglige
privatskoler. Som Herlufsholm [der dog først tager børnene fra 6.
klasse], Bagsværd Kostskole [der tager dagelever fra 0. klasse og hele
vejen op til 3. gymnasieklasse] - og som Mensa-skolerne, der dog ikke
har de tre sidste skoleår med. 1.-3. gymnasieklasse. Til gengæld kan de
så begynde i gymnasiet med en række studentereksamensfag allerede
bestået, som enkeltfagselever.
Ja, prøv at se på deres undervisningsplan:
<
http://www.athene-skolen.dk/om_athene.htm>
=
• Atheneskolen følger "Fælles Mål" i dansk – engelsk – matematik -
natur/teknik – fysik/kemi og geografi, som I kan læse om på
www.faellesmaal.uvm.dk/
• Kunst har vi fra begynderniveau til og med 6. klasse. Dette fag
indeholder på samtlige klassetrin undervisning i billedkunst og
håndarbejde.
• Geografi har vi fra 3. klasse.
• Tysk har vi fra 3. klasse.
• Natur/teknik har vi fra begynderklassen til og med 5. klasse.
• Fysik/kemi har vi fra 6. klasse.
• Idræt har vi hidtil haft fra begynderklassen til og med 7. klasse.
• Vi har valgt en projektuge, hvor vi har kost og motion på skemaet.
Derudover har vi filosofi fra begynderklassen til og med 5. klasse.
Vi har latin i 6. klasse. Valgfag på 7., 8. og 9. klassetrin: Musik,
latin eller lektiecafe.
=
Tysk fra 3. klasse. Latin i 6. klasse - og kan tilsyneladende tages på
gymnasieniveau i 7.-9. klasse.
Og for de øvrige fags vedkommende - de begynder da tidligere på dem end
normalt? Fysik/kemi er da vist i hvert fald først fra 8. klasse, men jeg
har naturligvis ikke kunnet undervise i faget som lærervikar, selv om
jeg nu har prøvet det for en 1. htx-klasse. En enkelt dobbelttime hvor
eleverne skulle regne nogle fysikopgaver, og jeg blot skulle hjælpe dem
i fornødent omfang [hvilket betød at jeg hele tiden måtte holde styr på
oprakte fingre]. Den faste lærer havde lavet opgaverne, men skulle noget
andet og bad om at jeg overtog timerne [ jeg er cand.scient. i datalogi
og engelsk, matematisk-fysisk student fra det gamle grengymnasium, med
topkarakterer i matematik og fysik].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe