Den 21-08-2010 07:53, Kim skrev:
> Er det fordi det skygger for alle de to andre indlæg der er sendt i
> dk.helbred siden starten af juli at du sådan hidser dig op?
Næh, det er fordi Peter er psykotisk, højst sandsynligt en af de
psykoser som går under betegnelsen skizofreni. Jeg kender af forskellige
årsager en del til denne sindslidelse. Og mennesker der er så langt ude
som Peter - og der findes desværre nogle der er betydeligt længere ude,
er det ganske svært at ræsonere med med - i nogle tilfælde er det helt
umuligt. Så, som jeg har nævnt tidligere i dk.helbred, så får man _ikke_
Peter til at holde op med at skrive på usenet på denne måde - eller gå i
behandling. Der er muligheden for at klage til udbyderen hvis man vil
det, og måske få smidt en person på porten. Det hjælper ikke altid ret
længe. Men hvis det af forskellige årsager er generende - eller man ikke
kan tåle at der er nogle af ens medmennesker der er sindsyge - så er der
altid muligheden for at sætte sin newsreader op til at ignorere Peters
indlæg. Jeg har - af helt andre årsager - måttet gøre det nogle gange.
Det er normalt ikke så svært.
Skizofreni er en af de rigtig tunge sindslidelser, og der er ikke mange
der forstår den smerte, angst og kaos, der mere eller mindre er
forbundet med denne sygdom. Der er heller ikke så mange der er så langt
- eller længere ude - end Peter, der nogensinde vender tilbage til
virkelighedens verden som de fleste kender den, så de er de ensomste
mennesker af alle - oveni. Det kan man så vælge at gøre grin med, eller
direkte håne, som nogle har gjort - det er en klassisk måde at
distancere sig på. En har endda skrevet indlæg i Peters navn - og det
viste sig selvfølgelig også, på et eller niveau, at øge Peters problem.
Det gør ikke situationen bedre for nogen - og slet ikke for Peter. Der
er også en anden indfaldsvinkel til emnet her. Der er en mulighed for at
få lidt mere viden om emnet
. Prøv f.eks. at se denne her videostump
på YouTube, en 4 minutters film beregnet til undervisningsbrug. De
fleste skizofrene er på et eller anden niveau plaget af audio, nogle
gange smags, føle - og mere usædvanligt, visuelle hallucinationer.
Filmen er en ganske hudløs skildring af, hvordan skizofreni _kan_
opleves, men langtfra altid opleves. Der er faktisk ikke nogen
overdrivelser i denne film, idet psykotiske episoder vitterligt kan
opleves sådant i nogle tilfælde.
http://www.youtube.com/watch?v=xEXyqe85cuA
For de der ikke vil det, så er der altid muligheden ovenfor - at sætte
sin newsreader op til til totalt at ignorere Peters indlæg - og justere
indstillingerne hen ad vejen, om nødvendigt.
Der er så også den tredie mulighed - at fortsætte med at gøre grin, og
det der værre. Vi har jo alle en fri vilje til at gøre og sige hvad vi
vil - et langt stykke hen ad vejen. Af forskellige årsager tror jeg ikke
at indstillingen til de mest alvorlige sindslidelser vil ændre sig meget
- og slet ikke her i den vestlige verden. Det er på en vis måde
forståeligt, idet der er tale om særdeles barske oplevelser - ikke
mindst for den nærmeste familie. Nogle kan slet ikke rumme det. Men der
er også andre - og mindre sympatiske - årsager til at indstillingen
sandsynligvis ikke vil ændre sig meget. I andre kulturer og andre
tidsperioder er og har der været en bedre tilgang til og integration
(hvis det er muligt) af mennesker med disse oplevelser - det kan
selvfølgelig diskuteres, men ovenstående er så også "kun" min mening.
Hvad er for eksempel bedst, at spærre en sindsyg inde, eller lade ham få
lov til - hvis det er muligt - at være - eller lade ham mene at han er
åndelig eller spirituel leder i et "primitivt" samfund?. Det er
naturligvis en grov forsimpling, og ikke altid muligt, men heller ikke i
alle tilfælde umuligt. Der er så også nogle usædvanlige mennesker
iblandt os, som har en ganske anderledes oplevelse af sig selv og
virkeligheden, men et langt stykke hen ad vejen formår at opretholde en
ydre fremtoning af normalitet - det gør nogle af dem for at være i fred
med deres liv. Jeg taler af erfaring her, idet jeg selv har kendt et par
stykker af dem. Det er usædvanligt og sjældent, og en ganske svær
balanceakt. Hvis de selv kan leve med det, skal de selvfølgelig have lov
til det, og jeg mener heller ikke at der nødvendigvis er tale om
"sindsyge" her. Bemærk at jeg ikke taler om mennesker der er ved at
ødelægge sig selv, f.eks. med LSD eller andre hallucinogener - en ganske
farlig ting - og i nogle tilfælde en direkte genvej til gummicellen!.
Jeg har filosoferet lidt over nogle ting her, fordi der ikke altid er et
skarpt skel mellem normalitet og vanvid. Som på så mange af livets andre
områder, så er tingene her heller ikke så sort/hvide.
Min indfaldsvinkel til de her sindslidelser er selvfølgelig
kontroversielt for en del - også blandt behandlere. Men den er efter min
mening ikke nødvendigvis mindre gyldig end så mange andres. Og der er
nogle inden for det psykiatriske system, som har sammenfaldende måder at
betragte denne sygdom på - på nogle områder.De kan i nogle tilfælde
hjælpe nogle sindslidende, som behandlere med en langt mere klinisk
indfaldsvinkel til skizofreni, har sværere ved at nå. (Jeg taler også af
erfaring her) Og der bliver faktisk stadigvæk debatteret hvad den, eller
de her sindslidelser egentlig er. Min mening er at det er en
hjernesygdom. Der er næsten uden tvivl biologiske faktorer tilstede, og
helt sikkert nogle genetiske. Men der er også nogle langt, langt mere
gådefulde facetter tilstede her. Man er selvfølgelig nået et pænt stykke
m.h.t. behandling, og antipsykotisk medicin, som i langt de fleste
tilfælde er nødvendigt i et eller andet omfang, og - i nogen grad
-forståelse. På andre områder ligger denne eller de her sindslidelser
stadigvæk i det samme mørke, som den gjorde for 100 år siden, og som de
- måske - altid har gjort.
Hvor jeg har ovenstående erfaring, meninger og oplevelser fra med
skizofreni?. Jeg har en i familien der har en anden - men næsten ligeså
alvorlig sindslidelse. Og ikke mindst - jeg har selv været ude hvor
Peter er nu - omstændighederne og oplevelsen har naturligvis været
anderledes, men den eksistentielle essens af sygdommen ganske den samme.
Nogle vil så vurdere at det så nok ikke har været skizofreni i særlig
svær grad. Det forholder sig helt anderledes, hvad de behandlere og
andre der har haft med mig at gøre i den periode af mit liv ved. Så jeg
er en af de få, der har fået det privilegium at vende næsten helt
tilbage til virkeligheden.
Der vil uden tvivl komme kritik af mit indlæg, og naturligvis også helt
andre meninger. Det er helt som det skal være. Det er jo det vi har
grupperne til. Men der kommer ikke flere indlæg fra mig lige med det
samme, det er der ganske enkelt ikke overskud til. Det er der sikkert
også nogle der er glade for
Det er også OK. Jeg har ikke skrevet
dette indlæg for at debattere, men for at give en - måske - lidt
anderledes indfaldsvinkel på de meninger nogle har givet udtryk for.
Take care, og vær glade for at i har jeres forstand i orden
Karsten