Hans Kjærgaard wrote.:
> Det der her drillet mig mest er selve den fysiske opstilling og
> belysning af bogsiderne.
> Jeg har forsøgt med at flå bunden ud af en gammel scanner og bruge den
> som plan hvor bogen skulle ligge og så fotograferer nedefra, det gik
> fint nok men jeg var ikke tilfreds med belysningen.
Det har jeg god erfaring med, da jeg i mine ungdomsår i flere år har drevet
(kontor)offsettrykkeri med repro. Jeg bruger i dag et fotostativ som har
skrue til kameraet i bunden af "tårnet", "elevatoren" whatever (jeg kan ikke
huske det rigtige navn lige nu), og så nogle lamper hjemmelavede af lavvolt
hallogenlamper. Jeg har også noget gammelt flash af diverse modeller, som så
kører som slaveflash. Brug så vidt muligt inddirekte lys***. Det giver
næsten ingen eller kun meget bløde skygger. Hvidt pap eller sølv/metalfolie
på pap er fremragende til reflektor. Man kan købe nogle 230v flash rimeligt
billigt, som passer direkte i en E27 fatning *. Dem kan jeg absolut
anbefale, bare man husker, at det jo er en "sliddel" **. Det er altså bedre
end fotolamper, da man slipper for varmen og det store strømforbrug.
Samtidig giver de et stabilt og ensartet lys hver eneste skud. De er faktisk
standardbelysning i flere færdige systemer til repro og affotografering.
Alternativt find et gammelt forstørrelsesapparat i DBA eller loppemarked og
monter kameraet i stedet for farvehovedet. Det er faktisk alle tiders
billige reprokamera. Når man først har skudt sig ind på lyset een gang, så
er der jo ikke de store ændringer i eksponeringen. På tykke bøger er der
ikke mulighed for en glasplade, så der må man anvende en blænde eller
afstand som sikrer tilpas dybdeskarphed i den niveauforskel, som der kan
være, når bogen er åbnet. Der er heller ingen tvivl om, at det er hårdt for
bøgernes ryg (indbinding). Men det er en hvilken som helst skanning også.
Fremgangsmåden er, at det er vigtigt, at man KUN ændrer på een eneste
parameter ad gangen, ellers bliver resultatet for uoverskueligt. På denne
måde får man hurtigt skudt sig ind i en fast rytme.
Sluttelig, det du skriver om kamera og USB; Det er vist nok langt fra alle
kams, som kan fjernstyres via USB i dag. Jeg har ganske vist ikke købt nyt
kam siden Canon Powershot S3 kom, så jeg ved ikke om det automatisk er
standard i dag på alle nye "tele-kams". Osse her kan jeg ikke huske den
rigtige betegnelse
Mit S3 kan til nogen grad fjernstyres, men det er langt fra alle
indstillinger, der er tilgængelige. Jeg savner bl.a. komprimeringsgraden. Jo
mere der kan vælges korrekt i realtid, jo mindre efterbehandling er der
behov for, og det er meget vigtigt når vi taler om op mod 50.000 sider, der
skal affotograferes...
*
http://www.studioflash.be/product_info.php/products_id/1574
Bare i en normal fatning med sjoveren. De har indbygget slavedims, så du
skal bare bruge dit kameras indbyggede flash, når du skyder. Fire styk og
noget soft-box eller reflektor, og du har fremragende lys på dine bøger. To
kan måske også gøre det. Prisen er ca. 300,- stykket og op. Jeg fandt engang
et dansk firma som havde dem billigt, men jeg mistede desværre linket.
** De holder simpelthen ikke "evigt" ligesom en almindelig flash i et kam
eller en ektern flash. De slides simpelthen ned over tid. Jeg aner ikke
hvorfor, men det har vel noget med den høje arbejdsspænding at gøre?
Levetiden opgives i hvert fald til et konkret timeantal...
*** Jeg fandt nogle små, hvide polyester/nylon paraplyer hos isenkræmmeren
for nogle år siden til kun kr. 10,- med svanehals og skrutvingebeslag! De
er simpelthen geniale til mine gamle flash samt mine slaveflash som
inddirekte belysning. Jeg har billeder af dem et eller andet sted. Jeg
fyrer bare flashen af direkte ind i paraplyen, som så reflekterer det meste
af lyset. Andre situationer fyrer jeg flashen igennem paraplyen. Hele
humlen her er naturligvis, at de stumper jeg bruger ikke koster en daddel,
mens det resultat jeg som regel opnår er aldeles fremragende. Det er jo
ingen kunst at købe et flashanlæg til kr. 10.000 - det kan enhver idiot jo
finde ud af.