Jeg kæmper med at få geninstalleret den originale Windows XP Home på min
Acer TravelMate 2303. Lad mig beskrive, hvad jeg har gjort indtil videre:
Da jeg skal sælge PCen, overskrev jeg hele harddisken med tilfældige data
for at fjerne alt, hvad jeg har haft liggende på den (under Ubuntu: 'dd
if=/dev/urandom of=/dev/sda bs=1M').
Herefter forsøgte jeg at bruge Acer's genoprettelses-CDer til PCen. Først
indsætter man en systemdisk, som indlæser en genoprettelses-brugerflade,
hvorefter man efter tur indsætter to Windows XP-CD'er, hvorfra systemet
automatisk kopieres ind vha. Norton Ghost. I første omgang fungerede det
ikke, indtil det gik op for mig, at der jo slet ikke var nogen
partitioner på harddisken nu. Herefter oprettede jeg (med Ubuntu 9.04,
gparted) én stor FAT32-partition, som fyldte hele disken. Herefter
fungerede genoprettelsesproceduren med Acer CDerne. NÃ¥r computeren
herefter genstartedes, viste den "Operating system not found". NÃ¥r jeg
bootede PCen fra Ubuntu-CDen, kunne jeg se, at der lå en partition "Acer"
på PCen indeholdende Windows. Jeg gik derfor ud fra, at det bare var
noget boot-sektor-/MBR-halløj.
Herefter kørte jeg så en Windows recovery-konsol fra en Windows XP Pro
CD, jeg har til en anden PC. Heri kørte jeg 'fixmbr' og genstartede;
stadig ingen held.
Herefter prøvede jeg igen Win XP Pro recovery-konsollen og kørte
'diskpart', eller hvad det nu hedder (fdisk-agtigt program). Her slettede
jeg partitionen på harddisken og oprettede en ny for at prøve en anden
metode en Ubuntu's 'gparted'. Herefter formatterede jeg partitionen til
FAT32 med 'hurtig'-option og genstartede.
Jeg gentog nu proceduren med Acer genoprettelses-CDerne. Herefter kunne
PCen igen ikke boote ("Operating system not found"). Igen kunne jeg ved
boot fra både Ubuntu-CDen såvel som fra Win XP Pro CDen konstatere, at C:
indholdt en Windows-installation.
Herefter prøvede jeg igen Win XP recovery-konsollen og prøvede 'fixboot',
som returnerede en fejl og åbenbart ikke kunne finde en partition at
arbejde med. I stedet prøvede jeg så igen 'fixmbr', men PCen kan stadig
ikke boote.
Det ser for mig ud til, at Acer's genoprettelses-CDer godt nok får kørt
Windows ind på maskinen, men et eller andet gør, at den ikke kan boote
fra harddisken. Det skal lige siges, at jeg tidligere med held har brugt
genoprettelses-CDerne, man da var det uden først at have overskrevet
disken med tilfældige data.
Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad jeg gør herfra for at få det op
at køre?
Mvh. Thomas Arildsen
--
Al email til afsenderadressen går tabt.
Min rigtige adresse er hos arildsen dot org til brugeren thomas.
|