/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
VW bus træf
Fra : Per Henneberg Kriste~


Dato : 17-06-10 00:53

Jeg er født og opvokset med et rugbrød - en af dem, der blev lavet på
VW-fabrikken. Min far var musiker og havde brugt for en bil, hvor der var
plads til et klaver og senere et orgel og formentlig derfor valgte han den
lukkede kassevogn. Før alle busserne havde han en Ifa, det var en lille
lastbil, men den så jeg aldrig og ved ikke hvordan den ser ud.

Der var flere busser i min opvækst - jeg kender ikke de forskellige årgange,
men jeg har nok set de fleste af dem. Den gamle sagde at han kunne prale med
at han kørte rundt i en stor tysk vogn - og det havde han jo ret i. At det
så ikke var en Mercer behøvede han jo ikke at fortælle :)

Vi (bror og undertegnede) skulle en dag transporteres fra Overlund ned
imellem søerne til Viborg i rugbrødet af min mor. Vi fik besked på at vi
skulle holde godt fast i det håndtag omkring handskerummet, fordi det var en
vinter med 2 spor og en masse sne midt i kørebanen. Min bror tog fat i
håndtaget, jeg mente ikke det var nødvendigt. I næste øjeblik farer bilen
tværs over 2 vejbaner, drejer 180 grader omkring alle de akser den har.
Resultatet af dette er en bil der ligger på taget med forenden den anden vej
og 4 hjul op i luften. Heldigvis var der - trods manglende sikkerhedsseler -
ingen der kom til skade.

Da jeg var 17, havde jeg en knallert som var knap så pålidelig - en Honda CD
50 med 50.000 på tælleren. Min avisrute var 15 km og der var kun 15 aviser,
så det var smart at "låne" den gamles bil til denne tur, som kunne klares på
en halv times tid. Men en morgen gik det galt. Jeg kørte fast i en nyanlagt
græsplæne. Den gik lige ned på klokken og var ikke til at rokke - klaveret
hjalp jo nok heller ikke på det.

Jeg løb hjem for at få hjælp fra de gamle, men min bror forhindrede mig i
det, han mente at de gamle ville blive sure, så vi tog op til bilen igen
iført brædder og skovle. Der blev skovlet og smidt nogle brædder under
hjulene - ind i førerhuset(!) og i gear. Bilen rørte sig ikke en millimeter.
Det blev prøvet et par gange, men lige lidt hjalp det.

Jeg besluttede mig så for at bruge den gamles falckpapirer, som han altid
havde i handskerummet hvis der skulle ske noget uforudset i forbindelse med
et arrangement (han spillede til familiefester, danseskoler m.m.), hvis
Falck ville se kørekort, så var det bare ærgeligt.

Falck kom, så og trak. De ville (selvfølgelig) ikke se kørekort, og vi kørte
ned til den nærmeste branddam, hvor vi vaskede bilen. Derefter parkerede vi
bilen i garagen og de gamle - de fandt aldrig ud af det, hvis det ikke var
fordi vi mange år efter fortalte dem det.

Bilen skulle køres i garage med en forlæns parallelparkering. En dag havde
jeg kørt bilen ind bedre end min far havde gjort (det var noget med at
garagen var smal og bilen skulle holde rigtigt for at man kunne komme ud af
den), og han spurgte min bror om han troede jeg kørte i bilen. "Nej, det
troede han i hvert til fælde ikke"!

Det var så derfor jeg fandt vej til et VW-bustræf, hvor jeg tog følgende
billeder:

http://www.123hjemmeside.dk/flyvesandet/35761161


--
Per
Sælges: Arkivskabe i forskellige farver og størrelser fra 400,- kr.


 
 
Jens Olsen (17-06-2010)
Kommentar
Fra : Jens Olsen


Dato : 17-06-10 12:00

On Thu, 17 Jun 2010 01:52:31 +0200, "Per Henneberg Kristensen"
<phkfjern@klikpost.dk> wrote:

>Jeg er født og opvokset med et rugbrød - en af dem, der blev lavet på

klip

>Det var så derfor jeg fandt vej til et VW-bustræf, hvor jeg tog følgende
>billeder:
>
>http://www.123hjemmeside.dk/flyvesandet/35761161


Morsom fortælling og herlige billeder.

Det var dengang der var biler til!

Jens

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408850
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste