---

Odense Amt, Baag Herred, Barløse Kirke 1659/1748 opslag 151 spalte 2
nederst.

Jeg læser vistnok noget om en Anders Lüche, der i juni 1720 får sin søn døbt
Peder. Er jeg helt galt afmarcheret der eller?

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Sun, 25 Apr 2010
01:56:25 +0200


>Jeg læser vistnok noget om en Anders Lüche, der i juni 1720 får sin søn døbt
>Peder. Er jeg helt galt afmarcheret der eller?
>
Det er Peder Lycke (her skrevet Lÿcke) der får en søn døbt Peder.

Det ses ofte på den tid, at 'y' er skrevet som 'ÿ'.

I langt de fleste tilfælde skal man ikke lægge mere i det, end at det
bare er præstens måde at skrive på, akkurat som nogle sætter en streg
over bogstavet 'u'.

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> wrote in message
news:cop7t5lci9d1fcsk2o4n44j2tdog7t7kov@4ax.com...
> Det ses ofte på den tid, at 'y' er skrevet som 'ÿ'.
> I langt de fleste tilfælde skal man ikke lægge mere i det, end at det
> bare er præstens måde at skrive på, akkurat som nogle sætter en streg
> over bogstavet 'u'.

En ting der af og til har undret mig er skrivningen af s med en lille streg
over.
Det har i hvert fald været i brug til efter 1900, hvilket jeg kan se af
gamle postkort.
Det bruges i gotisk skrift ved begge s-former samt i nyere "latinsk" skrift.

Hvor mon stregen stammer fra?
Ofte bruges diverse streger og krøller for at adskille bogstaver, fx u med
bue over for at skelne det fra n - det er da til at forstå.
Men det med s'et?

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen skrev:

> En ting der af og til har undret mig er skrivningen af s med en lille
> streg over.
> Det har i hvert fald været i brug til efter 1900, hvilket jeg kan se af
> gamle postkort.

Det gjorde min farmor også - hun døde i 1998.

Jeg ved ikke hvor det kummer fra, men formoder at det er fordi at i
nogles skråskrift, kan s'et ellers ligne (del af) andre bogstaver.

--
Robert Piil

---

Robert Piil skrev:

> Jeg ved ikke hvor det kummer fra, men formoder at det er fordi at i
> nogles skråskrift, kan s'et ellers ligne (del af) andre bogstaver.

Det gik vist for hurtigt. Mit tastatur trænger vist til friske
batterier, selvom det ikke er en undskyldning for at undlade at læse
indlæg igennem inden man sender:

Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men formoder at det er fordi at i
nogles skråskrift, kan s'et ellers ligne (dele af) andre bogstaver.

--
Robert Piil

---

On 25-04-2010 10:06, Poul E. Jørgensen wrote:

> Hvor mon stregen stammer fra?
> Ofte bruges diverse streger og krøller for at adskille bogstaver, fx u
> med bue over for at skelne det fra n - det er da til at forstå.
> Men det med s'et?

En sammentrækning af to bogstaver, er i bogtryk en ligatur (også i
skriveskrift):

http://da.wikipedia.org/wiki/Ligatur

En streg over en konsonant, er en geminationsstreg.
Så f.eks. er et s med streg over, således et dobbelt s.
For s'ets vedkommende kun på dansk, for tysk skrift har et selvstændigt
tegn for dobbelt s.

http://da.wikipedia.org/wiki/Alfabet

Stregen over u'et hører til u'et, og kan også forekomme i trykt skrift.
Må ikke forveksles med det selvstændige tegn for pund, hvor stregen er
sammenhængende med bogstavet u.

Her et eksempel på tysk skrift med streg over u'et:

http://dl.dropbox.com/u/2775481/Tysk_Cabinet_skriveskrift.jpg.pdf

Hilsen Henning Jensen.


--
Take time to laugh.

---

On 25-04-2010 12:50, Henning Jensen wrote:
> Her et eksempel på tysk skrift med streg over u'et:

Det rigtige link:

http://dl.dropbox.com/u/2775481/Tysk_Cabinet_skriveskrift.pdf

Henning Jensen.


--
Take time to laugh.

---

"Henning Jensen" <h_b_j@yahoo.com> wrote in message
news:4bd41e6c$0$56785$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> On 25-04-2010 10:06, Poul E. Jørgensen wrote:
> En streg over en konsonant, er en geminationsstreg.

Ikke i dansk håndskrift i 1800-tallet eller i 1900-tallets begyndelse - og
slet ikke i tryk.
Det er let nok i kirkebøger at se at det ikke drejer sig om et gemineret
bogstav.

Fx Viborg Amt, Hindborg Herred, Brøndum Sogn, 1813-1848, opslag 23
(1829-1830, latinsk og gotisk skrift), i gotisk skrift snølle ved både kort
og langt s.
Eller Viborg Amt, Hindborg Herred, Brøndum Sogn, 1871-1891 opslag 29 (1872,
latinsk skrift) hvor man ser hvordan snøllen bruges også ved stednavne som
Estvad, Resen, Jerslev, Grinderslev, Odense etc., hvor man ikke med
rimelighed kan forudsætte et dobbelt s.

Lokalitet og år er tilfældigt valgt.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

On 25-04-2010 15:55, Poul E. Jørgensen wrote:
> Ikke i dansk håndskrift i 1800-tallet eller i 1900-tallets begyndelse -
> og slet ikke i tryk.
> Det er let nok i kirkebøger at se at det ikke drejer sig om et gemineret
> bogstav.

Jeg kan selvfølgelig ikke tage højde for den enkeltes personlige
håndskrift og dekorative krusseduller. I alle kirkebøger og protokoller
er de utrolig forskelligartede.
Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.
Jeg selv lærte at skrive meget tidligt, og bruger stadig streg over u og
dobbelt aa, men kun i skriveskrift.
Min mormor brugte geminerede bogstaver, især s og t. og hun er født i 1876.
Så et generelt billede kan man sikkert ikke tegne.
Men det har jeg heller ikke påstået.

Hilsen Henning Jensen.

--
Take time to laugh.

---

"Henning Jensen" <h_b_j@yahoo.com> wrote in message
news:4bd451c8$0$56796$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg kan selvfølgelig ikke tage højde for den enkeltes personlige
> håndskrift og dekorative krusseduller. I alle kirkebøger og protokoller er
> de utrolig forskelligartede.

Jeg synes de er ret ensartede - også hvad ang. skrivning af s.

> Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.

Det var da en flot bemærkning.
Jeg gad nok se det dokumenteret, fx ud fra de kirkebogsopslag jeg har
anført.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen skrev:

>> Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.
>
> Det var da en flot bemærkning.
> Jeg gad nok se det dokumenteret, fx ud fra de kirkebogsopslag jeg har
> anført.

Du mener ikke at der fandtes en autoriseret retskrivning dengang, vel?

http://www.jmarcussen.dk/lit/sprog/dansk/ordbog07.html#o400

--
Robert Piil

---

"Robert Piil" <piil@nospam.dk> wrote in message
news:4bd83f9c$0$286$14726298@news.sunsite.dk...
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>>> Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.
>>
>> Det var da en flot bemærkning.
>> Jeg gad nok se det dokumenteret, fx ud fra de kirkebogsopslag jeg har
>> anført.
>
> Du mener ikke at der fandtes en autoriseret retskrivning dengang, vel?

Har jeg udtalt mig om det?

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen skrev:

>>>> Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.
>>>
>>> Det var da en flot bemærkning.
>>> Jeg gad nok se det dokumenteret, fx ud fra de kirkebogsopslag jeg har
>>> anført.
>>
>> Du mener ikke at der fandtes en autoriseret retskrivning dengang, vel?
>
> Har jeg udtalt mig om det?

Jeg var i tvivl om hvordan jeg skulle forstå din "Det var da en flot
bemærkning", derfor spurgte jeg.

--
Robert Piil

---

"Robert Piil" <piil@nospam.dk> wrote in message
news:4bd88b06$0$279$14726298@news.sunsite.dk...
> Poul E. Jørgensen skrev:
Henning Jensen skrev:
>>>>> Og der fandtes ingen egentlig retskrivning dengang.
>>>>
>>>> Det var da en flot bemærkning.
>>>> Jeg gad nok se det dokumenteret, fx ud fra de kirkebogsopslag jeg har
>>>> anført.
>>>
>>> Du mener ikke at der fandtes en autoriseret retskrivning dengang, vel?
>>
>> Har jeg udtalt mig om det?
>
> Jeg var i tvivl om hvordan jeg skulle forstå din "Det var da en flot
> bemærkning", derfor spurgte jeg.

Det betyder at det regelret er forkert, hvad Henning Jensen skrev om
retskrivningen i 1800-tallet, hvor han refererer til mine (!)
kirkebogsopslag. Disse kirkebøger viser stor ensartethed i skrivningen. Jeg
bad om dokumentation for den manglende ensartethed; den er ikke kommet
endnu.
At dannede folks ortografi var så regelmæssig på dette tidspunkt, fremgår
faktisk også af den internet-adresse du henviste til. Det kunne man klare
uden retskrivningsordbog, fordi man lærte at skrive i skolen og på
universitetet.

PS: Man kunne være ond og spørge: Har Retskrivningsordbogen i dag medvirket
til større ensartethed i ortografien? Lidt læsning i gruppen dk.kultur.sprog
giver nok et lidt mistrøstigt svar.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.

---

Poul E. Jørgensen skrev:

> Det betyder at det regelret er forkert, hvad Henning Jensen skrev om
> retskrivningen i 1800-tallet, hvor han refererer til mine (!)
> kirkebogsopslag. Disse kirkebøger viser stor ensartethed i skrivningen.
> Jeg bad om dokumentation for den manglende ensartethed; den er ikke
> kommet endnu.

Ok, så er jeg med. Jeg er langt fra kvalificeret til at kunne agere
dommer i den sag.

> At dannede folks ortografi var så regelmæssig på dette tidspunkt,
> fremgår faktisk også af den internet-adresse du henviste til. Det kunne
> man klare uden retskrivningsordbog, fordi man lærte at skrive i skolen
> og på universitetet.

Ja, det interessante her var at Ludvig Holberg efterlyste en autoriseret
retstavning og at han også ville rette sig efter den, selv hvis den
skulle afvige fra hans opfattelse. Så han har da i hvert fald følt et behov.

> PS: Man kunne være ond og spørge: Har Retskrivningsordbogen i dag
> medvirket til større ensartethed i ortografien? Lidt læsning i gruppen
> dk.kultur.sprog giver nok et lidt mistrøstigt svar.

Den har i hvert fald givet muligheden for at man kan stave korrekt hvis
man vil gøre sig lidt umage. Det er længe siden jeg har besøgt
dk.kultur.sprog, men den slags grupper har det jo med at hænge sig i
fejlene, og det kan nemt give et lidt misvisnede billede af balancen.

--
Robert Piil

---

Robert Piil wrote:

> Ja, det interessante her var at Ludvig Holberg efterlyste en
> autoriseret retstavning og at han også ville rette sig efter den,
> selv hvis den skulle afvige fra hans opfattelse. Så han har da i hvert
> fald følt et
> behov.

Kan hans tvivl om korrekt stavemåde tænkes at hænge sammen med, at han
faktisk er født i Norge? Selv om Danmark og Norge på hans tid var et
kongerige, har sprogene vel også dengang været så forskellige, at stavningen
derfor også var det.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Erik Ginnerskov skrev:

> Kan hans tvivl om korrekt stavemåde tænkes at hænge sammen med, at han
> faktisk er født i Norge? Selv om Danmark og Norge på hans tid var et
> kongerige, har sprogene vel også dengang været så forskellige, at stavningen
> derfor også var det.

Man kan tænke meget. Det er ikke et område jeg har nogen viden omkring,
men jeg vil tro at forskellen mellem norsk og dansk dengang ikke var
større end den var mellem andre landsdele - og skriftssproget var det samme.

--
Robert Piil

---

Henning Jensen <h_b_j@yahoo.com> skrev Sun, 25 Apr 2010 12:50:25 +0200


>En streg over en konsonant, er en geminationsstreg.
>Så f.eks. er et s med streg over, således et dobbelt s.
>
Meget brugt, især i ældre tid, over et dobbelt 'n'.
Jeg har stort set aldrig set det brugt for et dobbelt 's'.

---

Henning Jensen wrote:

> En streg over en konsonant, er en geminationsstreg.
> Så f.eks. er et s med streg over, således et dobbelt s.

Det har jeg godt nok ikke set nogen steder. Derimod har jeg ofte bemærket
ved forekonsten af 2 på hinanden følgende s'er, at det første er skrevet som
vi i dag skriver et s og det andet ligger tæt på hvordan vi i dag i
skråskrift skriver et f.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Arne Feldborg wrote:
> "Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Sun, 25 Apr 2010
> 01:56:25 +0200
>
>
>> Jeg læser vistnok noget om en Anders Lüche, der i juni 1720 får sin
>> søn døbt Peder. Er jeg helt galt afmarcheret der eller?
>>
> Det er Peder Lycke (her skrevet Lÿcke) der får en søn døbt Peder.

OK, fornavnet blev læst forkert. Men ellers var der altså bid.

Kan der tydes en dato et sted? En lokalitet? Registreringen fortsætter efter
de 3 linjer nederst på opslag 151 med 3½ linje øverst i spalte 1 på opslag
152.

> Det ses ofte på den tid, at 'y' er skrevet som 'ÿ'.
>
> I langt de fleste tilfælde skal man ikke lægge mere i det, end at det
> bare er præstens måde at skrive på, akkurat som nogle sætter en streg
> over bogstavet 'u'.

Jeg prøver ihærdigt at lære kunsten at læse de gamle skrifter - det er ikke
altid lige let, især ikke hvis det affotograferede kun er en masse udtværede
grå klatter.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> skrev Sun, 25 Apr 2010
18:29:46 +0200

>Kan der tydes en dato et sted? En lokalitet? Registreringen fortsætter efter
>de 3 linjer nederst på opslag 151 med 3½ linje øverst i spalte 1 på opslag
>152.
>
Med en vis usikkerhed læser jeg:

Dend 16 juni Blef Peder Lÿckes Barn døbt
Peder. Min Hustru holdt den til Daaben.
Fadderne: ???? Lycke, Christen Andersen,
Barnets Morbroder, Hans Jensen her
i Bÿen, Gravers(?) og Hans Pedersen i Collind(?)
Lauritz Grovsmeds Hustru, og Barnets Moster
i ???? Sogn.

Håber der er nogen der kan klare resten.
[Odense Amt, Baag Herred, Barløse Kirke 1659/1748 opslag 151 spalte 2
nederst.]

---

Den 25-04-2010 23:26, Arne Feldborg skrev:
> "Erik Ginnerskov"<erik.ginnerskov@live.dk> skrev Sun, 25 Apr 2010
> 18:29:46 +0200
>
>> Kan der tydes en dato et sted? En lokalitet? Registreringen fortsætter efter
>> de 3 linjer nederst på opslag 151 med 3½ linje øverst i spalte 1 på opslag
>> 152.
>>
> Med en vis usikkerhed læser jeg:
>
> Dend 16 juni Blef Peder Lÿckes Barn døbt
> Peder. Min Hustru holdt den til Daaben.
> Fadderne: ???? Lycke, Christen Andersen,
> Barnets Morbroder, Hans Jensen her
> i Bÿen, Gravers(?) og Hans Pedersen i Collind(?)
> Lauritz Grovsmeds Hustru, og Barnets Moster
> i ???? Sogn.
>
> Håber der er nogen der kan klare resten.
> [Odense Amt, Baag Herred, Barløse Kirke 1659/1748 opslag 151 spalte 2
> nederst.]

Her er mit forsøg:

Dend 16 juni Blef Peder Lyckes Barn døbt
Peder. Min Hustru holdt det til Daaben.
Fadderne: Peder Lycke, Christen Andersen,
Barnets Morbroder, Hans Jensen her
i Bÿen, Gorm og Hans Pedersen i Caslund,
Lauritz Gormsens Hustru, og Barnets Moster
i Kærte Sogn.

Venlig hilsen
Arne

--
E-mail: Fjern 0 i adresse ved direkte svar.
Hjemmeside/homepage: http://www.parken52.dk/

---

Arne Nielsen wrote:

> Min Hustru holdt det til Daaben.

Jeg formoder, det i dette tilfælde skal forstås som præstekonen?

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Den 27-04-2010 15:46, Erik Ginnerskov skrev:
> Arne Nielsen wrote:
>
>> Min Hustru holdt det til Daaben.
>
> Jeg formoder, det i dette tilfælde skal forstås som præstekonen?
>

Ja!

Arne


--
E-mail: Fjern 0 i adresse ved direkte svar.
Hjemmeside/homepage: http://www.parken52.dk/

---

Arne Nielsen wrote:

> Her er mit forsøg:
>
> Dend 16 juni Blef Peder Lyckes Barn døbt
> Peder. Min Hustru holdt det til Daaben.
> Fadderne: Peder Lycke, Christen Andersen,
> Barnets Morbroder, Hans Jensen her
> i Bÿen, Gorm og Hans Pedersen i Caslund,
> Lauritz Gormsens Hustru, og Barnets Moster
> i Kærte Sogn.

Jeg har sammenholdt det, du kom med, med det, jeg kan se. Jeg synes selv,
det er helt rigtigt tydet. Jeg takker begge.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk

---

Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> skrev Sun, 25 Apr 2010 23:26:22
+0200


>Med en vis usikkerhed læser jeg:
>
Efter at have set min navnebrors tydning trækker jeg skyndsomst mit
forslag tilbage.

Jeg tror han rammer lige i plet.