> Man får altid at vide, at man bør kunne forhandle en pris 10-15.000
> kr. ned, hvis det drejer sig om privatkøb af en bil til 150-200.000
> kr. og at ejerne ofte har en urealistisk af værdien af deres bil.
>
> Nyere brugte biler hos mærkets forhandler er vel også prissat for
> højt?
>
> Hva' fa'en skal man gå efter?
>
> Hvis man vil sælge, derimod, bliver man jo skambudt. Spændet mellem
> det en forhandler har købt bilen til og den pris han forlanger, må
> være stort? Forleden var jeg hos Renault og sælgeren mere end
> antydede, at ved køb af en nyere brugt, var der et bekvemt
> forhandlingsspillerum.
Har selv kigget på brugt bil i det prisleje for nylig, Volvo V50, 3-5 år
gamle biler, ca. 100.000 km, ren handel.
Jeg forstod bilerne ca. var indkøbt 30.000 kr billigere end de blev sat til
salg til. Ofte indkøbt fra leasingfirmaer på disse firmaers lukkede
auktioner. Jeg så på de biler der stod billigst til salg af sammenlignelige
biler.
Der kunne ikke pruttes meget, det lykkedes dog altid at slippe for
leveringsomkostninger og et sted kunne man få vinterhjul med, et andet spare
2000 kr.
Vi købte hos en forhandler, der er bilen klargjort, ridser malet osv,
samtidig er der garanti. Private biler stod ofte til samme eller højere pris
end forhandler, de billigste stod ca.10.000 under de dyreste 20.000 over,
helt skørt.
En anden sjov ting jeg bemærkede, ring altid først, flere af de biler der
står til salg på nettet er solgt for uger siden.
Mvh Niels
|