|
| Luftfoto Fra : Poul E. Kristensen |
Dato : 20-02-10 14:32 |
|
Skal til foråret tage en del luftfotos for en lokalhistorisk forening.
Motiverne er byer, særlige landskaber, landbrugsejendomme, kirker,
seværdigheder, strand/sommerhusområder m.v.
Kunne godt ønske mig et par gode råd om valg af optik til opgaven.
Udstyr jeg havde tænkt mig at bruge er Nikon D300s med AF-S DX VR 18 - 200
f/3.5 - 5.6 G IF - ED og/eller en 18 - 70 3.5 - 4.5.
Er villig til at anskaffe en linse mere, evt. et mere lysfølsomt, hvis
rådene peger i den retning.
Hvad er jeres erfaringer?
Med venlig hilsen
Poul E. Kristensen
| |
Ukendt (20-02-2010)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 20-02-10 16:02 |
|
"Poul E. Kristensen" <poulemil@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:4b7fe453$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Skal til foråret tage en del luftfotos for en lokalhistorisk forening.
> Motiverne er byer, særlige landskaber, landbrugsejendomme, kirker,
> seværdigheder, strand/sommerhusområder m.v.
> Kunne godt ønske mig et par gode råd om valg af optik til opgaven.
> Udstyr jeg havde tænkt mig at bruge er Nikon D300s med AF-S DX VR 18 - 200
> f/3.5 - 5.6 G IF - ED og/eller en 18 - 70 3.5 - 4.5.
> Er villig til at anskaffe en linse mere, evt. et mere lysfølsomt, hvis
> rådene peger i den retning.
> Hvad er jeres erfaringer?
Det kommer jo meget an på, hvor højt du skal flyve... Er det fly eller
helikopter ?
Du skal håbe på en dag med meget lys, for du får brug for en hurtig lukketid
eller noget VR i dine optikker... For det hele rystes meget :)
Sidst jeg fløj helikopter, fik jeg piloten til at tage døren af - dette kan
gøres uden at det blæser ind i helikopteren - og det var en kæmpe fordel,
ikke at skulle skyde igennem helikpterens buede plexiglas.
Jeg skød i øvrigt med en 100-400 IS - fra 300 meters højde.
vh Palle
| |
Poul E. Kristensen (20-02-2010)
| Kommentar Fra : Poul E. Kristensen |
Dato : 20-02-10 16:17 |
|
"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
news:4b7ff97f$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Det kommer jo meget an på, hvor højt du skal flyve... Er det fly eller
> helikopter ?
>
> Du skal håbe på en dag med meget lys, for du får brug for en hurtig
> lukketid eller noget VR i dine optikker... For det hele rystes meget :)
>
> Sidst jeg fløj helikopter, fik jeg piloten til at tage døren af - dette
> kan gøres uden at det blæser ind i helikopteren - og det var en kæmpe
> fordel, ikke at skulle skyde igennem helikpterens buede plexiglas.
>
> Jeg skød i øvrigt med en 100-400 IS - fra 300 meters højde.
>
> vh Palle
Vi bruger et cessna fly, som ryster knapt så meget som helikopter.
Med hensyn til VR i optikken, så mener jeg at manualen beskriver, at VR
frarådes, hvis billeder tages fra bla køretøjer og lign. i bevægelse, - så
gælder det nok også fra fly.
Forklaringen på dette kender jeg ikke.
Jeg regner med en flyvehøjde på 150 - 300 m, og vinduet kan åbnes.
For at undgå for kraftige slagskygger, er det optimale vejr så ikke et tyndt
lag skyer?
Her er det måske at et mere lysfølsomt optik kan komme på tale
mvh
Poul E. Kristensen
| |
Ukendt (20-02-2010)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 20-02-10 18:11 |
|
On Sat, 20 Feb 2010 16:02:20 +0100, "Palle Johansen" <invalid> wrote:
>
>"Poul E. Kristensen" <poulemil@mail.dk> skrev i meddelelsen
>news:4b7fe453$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Skal til foråret tage en del luftfotos for en lokalhistorisk forening.
>> Motiverne er byer, særlige landskaber, landbrugsejendomme, kirker,
>> seværdigheder, strand/sommerhusområder m.v.
>> Kunne godt ønske mig et par gode råd om valg af optik til opgaven.
>> Udstyr jeg havde tænkt mig at bruge er Nikon D300s med AF-S DX VR 18 - 200
>> f/3.5 - 5.6 G IF - ED og/eller en 18 - 70 3.5 - 4.5.
>> Er villig til at anskaffe en linse mere, evt. et mere lysfølsomt, hvis
>> rådene peger i den retning.
>> Hvad er jeres erfaringer?
>
>Det kommer jo meget an på, hvor højt du skal flyve... Er det fly eller
>helikopter ?
>
>Du skal håbe på en dag med meget lys, for du får brug for en hurtig lukketid
>eller noget VR i dine optikker... For det hele rystes meget :)
>
>Sidst jeg fløj helikopter, fik jeg piloten til at tage døren af - dette kan
>gøres uden at det blæser ind i helikopteren - og det var en kæmpe fordel,
>ikke at skulle skyde igennem helikpterens buede plexiglas.
>
>Jeg skød i øvrigt med en 100-400 IS - fra 300 meters højde.
>
>vh Palle
==========
Jeg har taget mange luftbilleder fra motorsvævefly, og bruger
D200/300:
Huse & villaer: 70-200 mm med en 1,7X converter
Gårde & mindre virksomheder: 70-200 mm
Store virksomheder & hele landbrug: 24-70 mm
Skal dele af flyet med i billedet: 17-55 mm,
ISO 320 / 400; fast lukkertid 1/500, det er nemlig nødvendigt at lade
blænde ned til 5.6 eller mindre for dybdeskarphedens skyld.
Billedstabilisering (VR) "On" & "Aktiv"
Autofokus kontinuert, med fokuspunkt på hovedmotivet, ELLER efter
kameraets eget valg.
Fast uendelig duer ikke på lange brændvidder, kun på korte.
Aldrig igennem ruden, undtagen med fiskeøje for at få cockpittet med.
En anden ting, udstyret må ALDRIG røre skroget, karmen eller andre
faste genstande, på grund af vibrationer fra motor og propel.
Det kan ingen billedstabilisering klare.
Albuen helst heller ikke.
Pas på solen, selv om du ikke fotograferer direkte i modlys, når du
fotograferer nedad, så vil for eksempel foto fra nord imod syd midt på
dagen blive slørede, fordi luftens indhold af vanddamp spejler dele af
sollyset op imod dig.
Du ser det ikke med øjnene, hjernen er fantastisk til at korrigere det
sete.
Stærkt reflekterende overflader som for eksempel vand kræver
eksponerings kompensation.
Er der meget af den slags i motivet, bruger jeg cirkulært polfilter.
Fortvivl ikke, hvis dit motiv ligger i skygge af en sky, direkte skarp
sol giver kedelige slagskygger.
Luftsyge skyldes en misforståelse imellem ørets balance system og det,
dine øjne ser.
Hold flyet som reference for øjnene, og jorden som det bevægelige, så
sker det normalt ikke.
Desværre er det bedste fotovejr dagen efter en koldfront passage, her
er luften klarest.
Men, på det tidspunkt er der også mest termik (motorpiloter kalder det
turbulens), du kan ikke få det hele.
Medbring brækpose, så sker der ikke noget!
Men, det er fanatstisk skægt, altså Hals und Beinbruch
Glider High
| |
Thomas Kjær (20-02-2010)
| Kommentar Fra : Thomas Kjær |
Dato : 20-02-10 16:30 |
|
On 2010-02-20, Poul E. Kristensen <poulemil@mail.dk> wrote:
> Skal til foråret tage en del luftfotos for en lokalhistorisk forening.
> Motiverne er byer, særlige landskaber, landbrugsejendomme, kirker,
> seværdigheder, strand/sommerhusområder m.v.
> Kunne godt ønske mig et par gode råd om valg af optik til opgaven.
> Udstyr jeg havde tænkt mig at bruge er Nikon D300s med AF-S DX VR 18 - 200
> f/3.5 - 5.6 G IF - ED og/eller en 18 - 70 3.5 - 4.5.
> Er villig til at anskaffe en linse mere, evt. et mere lysfølsomt, hvis
> rådene peger i den retning.
> Hvad er jeres erfaringer?
Jeg har kun taget luftfotos en enkelt gang, og dette fra en helikopter
hvor døren i min side var pillet af. Jeg havde et 5D med 24-70 og et 1D3
med en 70-200 på. Brændvidden på disse to, kombineret med at jeg kunne
bede piloten flyve højere eller lavere, gjorde det ret perfekt.
Jeg læste lidt op på det inden, og fandt ud af at VR/IS i objektiverne
ikke fungerer til at afhjælpe rystelserne, og at man nærmere skal holde
sig over 1/1000s i lukketid, for at få skarpe billeder.
Det er også en god idé at tape modlysblænder, etc. fast, så intet falder
af undervejs. Jeg havde yderligere et kort over hvilket billeder jeg
skulle tage hvor, tapet på min ene modlysblænde.
Du kan se lidt billeder, samt EXIF (klik på "More properties" under det
enkelte billede) her:
http://www.flickr.com/photos/tkjaer/tags/aerial/
God fornøjelse med det!
--
Med venlig hilsen
Thomas Kjær <tk@daarligstil.dk>
| |
Poul E. Kristensen (22-02-2010)
| Kommentar Fra : Poul E. Kristensen |
Dato : 22-02-10 20:17 |
|
Tak for alle de suverænt gode råd og tips.
De vil indgå i mine forberedelser til projektet.
Med venlig hilsen
Poul E. Kristensen
| |
|
|