Den 25-01-2010 23:23, KentBM skrev:
> On 25-01-2010 11:36, Kim Ludvigsen wrote:
>> Dog bryder jeg mig ikke om den nye kontoguide, det var altså nemmere
>> bare at angive indstillingerne manuelt. Den nye guide giver vist heller
>> ikke umiddelbart mulighed for valget mellem særskilte konti og lokale
>> mapper.
> Mener du om for eksempel en kladde skal gemme på din maskine eller hos
> Gmail?
Nej. det er IMAP, som der også er problemer med, som Ivan
også har påpeget.
I Thunderbird 2 kunne du vælge, om en konto skulle bruge
Global indbakke, eller om den skulle vises som selvstændig
konto. Forskellen ses især, hvis man har flere konti. Med
Global indbakke havner alle mails fra de forskellige konti i
én indbakke. Med særskilte konti havner de i forskellige
indbakker.
I Thunderbird 3 kan du ikke vælge under opsætningen af
kontoen. Nu vælges Global indbakke automatisk. Man kan så
ændre dette valg senere - men det kan give problemer med
allerede hentede mails, og nogle vil sikkert aldrig finde
muligheden.
De fleste vil sikkert vælge Global indbakke, men for dem,
der ikke vil, er det blevet mere besværligt.
Der er også andre problemer. Man kan risikere at Indbakken
får undermapper for hver konti man har. Men jeg har ikke
fået gentaget den pågældende opsætning, så jeg ved endnu
ikke, hvad meningen er, og hvordan man opnår/undgår det.
Og nu mens vi er ved opsætningsproblemer, så kan I jo prøve
at oprette en ny konto (ifald, I blot har opgraderet fra
Thunderbird 2). I vil få vist en kraftig advarsel, der /bør/
skræmme de fleste almindelige brugere langt væk fra
Thunderbird.
Advarslen vises, hvis der ikke bruges sikker forbindelse til
POP3 eller SMTP, og eftersom der vist ikke er mange, der
bruger sikker forbindelse til POP3, så udløses advarslen
altså stort set hos alle. Advarslen ligner til forveksling
den man får, hvis man er på vej ind på en svindelside i Firefox.
Konkurrenterne kunne ikke have fundet på noget bedre for at
få nye brugere skræmt væk fra Thunderbird.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://kimludvigsen.dk