|
| Problem med dual boot Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-01-10 09:57 |
|
Hej gruppe
Jeg har opsat en dual boot på to fysiske harddiske hvor Vista i forvejen
var installeret på den ene. På den anden er der Ubuntu-varianten Mint.
Altså :
sda: Vista
sdb: Mint
Inspireret af tidligere indlæg i denne gruppe har jeg så lagt
swappartionen på en ledig plads på sda (/dev/sda6).
Problemet er så at jeg undervejs i installationen får fejlen:
"Error informing the kernel about modifications to partition /dev/sda5
-- Device or resource busy. This means Linux won't know about any
changes you made to /dev/sda5 until you reboot -- so you shouldn't mount
it or use it in any way before rebooting."
sda5 er en recoverpartition til Vista som jeg resizede for at gøre plads
til swappen.
Jeg kunne godt fortsætte med installationen, men efterfølgende ville
Linux ikke starte op. Jeg fik fejlen:
"Error 17: Cannot mount selected partition. Press any key to continue"
hvorefter den rebootede.
Derfor prøvede jeg at slette swappartionen på sda og lægge den på sdb så
Linux slet ikke brugte den første disk, men fejlen med "Error informing
the kernel" var der stadig.
Til sidst fjernede jeg simpelthen strømstikket fra sda, og så virkede
installation og efterfølgende opstart fint.
Men når jeg så sætter strømstikket tilbage, vil Linux ikke starte, den
siger:
mount: Mounting /dev on /root/dev failed: No such file or directory
mount: Mounting /sys on /root/sys failed: No such file or directory
mount: Mounting /proc on /root/proc failed: No such file or directory
Target filesystem doesn't have /sbin/init.
No init found. Try passing init= bootarg.
Derefter er der en BusyBox prompt (initramfs)
Mit gæt er at med kun én harddisk bliver Linux sat op på sda, men lige
så snart windowsdisken kommer på, hedder den sdb, og så går der kuk i det.
Derfor: Er det muligt, fx fra BusyBox prompten eller en live CD, at
ændre opsætningen så Linux bruger sdb i stedet?
Jeg vil om muligt også gerne have et bud på hvorfor problemet med "Error
informing the kernel" opstår. Der er en del referencer til problemet på
Google, men ingen af dem synes at forklare mit tilfælde.
På forhånd tak!
Martin
| |
Martin Larsen (15-01-2010)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-01-10 12:38 |
|
Martin Larsen wrote:
> Mit gæt er at med kun én harddisk bliver Linux sat op på sda, men lige
> så snart windowsdisken kommer på, hedder den sdb, og så går der kuk i det.
>
> Derfor: Er det muligt, fx fra BusyBox prompten eller en live CD, at
> ændre opsætningen så Linux bruger sdb i stedet?
Jeg løste problemet på en let måde ved at bytte om på kablerne til de to
harddiske så sda vedblev at være sda. Windows-disken var ligeglad og
startede fint.
Mht. problemet med "Error informing the kernel..." så fandt jeg ikke en
forklaring, men jeg løste det ved at slette recoverpartionen da jeg
alligevel havde alle filerne på en ekstern harddisk.
Martin
| |
Frank Damgaard (15-01-2010)
| Kommentar Fra : Frank Damgaard |
Dato : 15-01-10 13:18 |
|
Martin Larsen wrote:
> Martin Larsen wrote:
>
>> Mit gæt er at med kun én harddisk bliver Linux sat op på sda, men lige
>> så snart windowsdisken kommer på, hedder den sdb, og så går der kuk i
>> det.
>>
>> Derfor: Er det muligt, fx fra BusyBox prompten eller en live CD, at
>> ændre opsætningen så Linux bruger sdb i stedet?
>
> Jeg løste problemet på en let måde ved at bytte om på kablerne til de to
> harddiske så sda vedblev at være sda. Windows-disken var ligeglad og
> startede fint.
Du skal fortælle boot-manager hvis du i hardware laver om på boot-disk,
dvs. boot-rækkefølge. Denne information overføres ikke automatisk fra BIOS,
og så skal det gå galt når man ændre boot-disk rækkefølge....
Jeg ved ikke om man kan hjælpe påvej i grub opsætning og bruge UUID
for at identificere partitioner i stedet device navn.
| |
Martin Larsen (15-01-2010)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-01-10 14:25 |
|
Frank Damgaard wrote:
> Du skal fortælle boot-manager hvis du i hardware laver om på boot-disk,
> dvs. boot-rækkefølge. Denne information overføres ikke automatisk fra BIOS,
> og så skal det gå galt når man ændre boot-disk rækkefølge....
Tak. Ja, det har jeg i mellemtiden fundet ud af. Det kan ændres her i
/boot/grub/menu.lst
| |
|
|