"Zeki" <zeki@nej.dk> skrev i meddelelsen
news:4ae1f65e$0$36583$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
> news:4ae09540$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> "Zeki" <zeki@nej.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4adef61e$0$36579$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Giver følgende sætning overhovedet mening?
>>>
>>> "Læringen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem faglige og
>>> tværfaglige projektperioder, og perioder med fagopdelt
>>> undervisning,"
>>>
>>
>> Det er en gang ordskvalder - man tilrettelægger undervisningen.
>
> Her er det svar jeg fik
>
> "Vi er gået mere og mere bort fra at anvende begrebet undervisning,
> idet "undervisning" ofte tolkes som en mere envejsorienteret
> kommunikation fra lærer til elever, mens begrebet "læring" signalerer
> sammenhænge, hvor der foregår en mere dynamisk kommunikation mellem
> lærer og elever og elever imellem, herunder ögså et signal om, at
> eleven aktivt og medansvarligt er del af processen."
>
> Ovenstående er vel også noget sludder?
Nu forsømmer du jo at oplyse hvem "vi" er og det gør det lidt vanskeligt
at forsøge at forklare tingene uden videre. Du må forstå at der findes
massevis af teorier om læring, om hvad læring er, ligesom at forskellige
teoretikere benytter begrebet på forskellig vis, fx kan man hos Skinner
finde -omend sjældent -et læringsbegreb som er helt anderledes end det
som kan hentes ud fra den kulturhistoriske skoles begrebsdannelse, som
vi fx finder hos Regi Th. Enerstvedt, Mariane Hedegaard o.a.
Når jeg taler om læring, så handler det altså om læring som en
menneskelig universel akt, det vil sige at læring foregår gennem hele
individualhistorien, helt til mennesket dør. Min indtil et vist niveau i
virksomhedsprocessen er nået hos det enkelte individ, almindeligvis til
det får et sprog og en grad af selvbevidsthed som kan udtrykkes i ordet
"jeg", så er dette den eneste læring som forekommer.
Der er forskel på at sige at et lille barn lærer at sutte på mors bryst
og at lære sig at sutte på mors bryst. Det første antager en ubevidst
karakter -altså her ses læringen som en universel akt, ikke en bevidst
handling. Men når der opstår nye og højere læringsformer som ikke har
sit udgangspunkt i betingede reflekser.
Kort tid efter fødslen, hvor jeg med det vil sige at barnet er 1-2
måneder gammelt, er barnet blevet et subjekt som iagttager (percepierer)
genstande og hvor det tilegner sig evner og færdigheder gennem
manipulering med genstande. Barnet begynder da at kommunikere med andre
subjekter og fra da af lærer det også kommunikationen. Barnet lærer sig
stadigvæk ikke disse ting bevidst, men allerede her - efter nogle fåør
måneder - har barnet relativt højt udviklede læreformer.
Fra læringen opstår hos det menneskelige foster er den særegent
menneskelig. Der er ikke noget mystificeret menneskligt ved dette, fordi
fosteret har en særegent menneskelig anatomi og fysiologi.Og fra fødslen
indgår spædbarnet i et særegent menneskeligt virksomhedsforhold som gør
dannelsen af særegne menneskelige læreformer mulige og i det normale
udviklingsforløb også virkelige. Før barnet begynder at kommunikere, er
det vanskeligt at bevise dette. Men den kommunikation det indgår i fra
få månedersalderen med fx at smile, kan observeres direkte, og ingen
spekulativ tolkning eller teori er nødvendig for at hævde at en sådan
kommunikation er særegent menneskeligt.
Men hvornår begynder et barn at lære SIG noget, dvs. med en egen hensigt
at lære, med eget motiv for at lære? Det kan først gøre det når det får
en egen motivation. Først da kan barnet få egen lærevirksomhed.
På baggrund af en lang række andre forfattere og forskere, som det vil
føre for vidt at komme ind på her, så er læringsbegrebet eksplicit
udtrykt ved det enkelte individs tilegnelsesproces, dets aktive
målrettede virksomhed og har meget lidt at gøre med den aktivitet som
læreren udfører.
NÅr vi har et begreb som læring som viser at læring er en bestemt type
selvforandring, kan vi også studere denne i dens udvikling. Hos
mennesket opstår et nyt trin i læringen når den bliver bevidst. I den
læring sker der ikke en ren og skær selvforandring, målet for bestemte
handlinger -eller efterhånden en bestemt virksomhed - bliver
selvforandringen. Og for at sådan et mål kan opstå, må der være dannet
et motiv("Jeg må binde snørebåndene for at være ude").
Den bevidste læring er til at begynde med ikke nogen egen virksomhed.
Den opstår først inden andre aktiviteter hos barnet. Fx kan der inden
lærevirksomheden opstå et læremotiv. Barnet lærer sig bevidst noget for
at kunne udføre legehandlinger. Først senere bliver det muligt at
adskille læring som en egen virksomhed. Så kalder vi denne virksomhed
for lærevirksomhed. Når vi har et begreb om læring, så vil den korteste
og enkelste definition af lærevirksomhed være: "Lærevirksomheden er
motiveret læring".
Så i al sin enkelthed (der naturligvis rummer fare for at blive
misfortolket), er læring det der sker i barnet enten som en ubevidst
menneskelig funktion, eller som en bevidst motiveret virksomhed, medens
den dynamik der har at gøre med undervisning og læring -forholdet mellem
lærer og elev, har at gøre med læringsvirksomhed.
Det er på den baggrund jeg mener at det er noget sludder at kalde læring
for både det der sker i barnet og det der sker i forhold til lærerens
undervisning. Det korrekte må i stedet være at kalde den dynamik for
læringsvirksomhed.
At kalde det hele "læring" er imho at forfladige begrebet, at gøre det
intetsigende.
Det er klart at der naturligvis også i det dialektiske felt mellem barn
og voksen finder en læring sted. Læreren lærer naturligvis også noget
ved refleksionen af hvordan barnet tilsyneladende tilegner sig stoffet.
Her sker der også en læring hos læreren hvis denne er opmærksom på det
ved sin refleksion af det der undervises i og den virkning det har på
eleverne.
Men læringsbegrebet er på vej mod en glidebane hvis man forsøger at
udviske lærevirksomheden -altså det forhold at der sker en læring hos
både barn og voksen - til entydigt at blive forklaret med begrebet
"læring".
Derfor - siger jeg igen - at ud fra min forståelse af den
kulturhistoriske skole - at det svar du har fået er noget sludder, i
mildeste forstand misforstået. Men jeg har jo ikke patent på sandheden,
og lader mig gerne overbevise hvis de pågældende du har fået svar fra,
kan argumentere for at man bør afskaffe lærevirksomheden som begreb og
så i stedet indføre læring som det overordnede begreb som du allerede
har fået at vide er det sagen drejer sig om.
Imho er det at gøre forvirringen større end den allerede er.