Lasse Hedegaard skrev:
> Yes. Der findes vist programmer der _prøver_ at lave midi om til wav -
> men som sagt, det er to vidt forskellige formater - det svarer lidt
> til et gif-billede og et Word-dokument - de kan begge indeholde tekst
> - på hver sin måde.
Jeg tillader mig lige at uddybe dit ellers korrekte svar lidt.
Faktisk er det meget, meget lettere at konvertere et gif-billede til et
Word-dokument. Et OCR-program genkender hurtigt de bogstaver, der er i
billedet, og konverterer dem til tekst. Er der "billeder" i gif-billedet,
kan de gode OCR-programmer også konvertere dem til billeder i
Word-dokumentet.
Anderledes problematisk er det med wav- og midi-filer. Wav-filer indeholder
bare en rå digitalisering af al musikken "rodet sammen". Midi-filer er
nærmest i nodeform af typen "spil et C i tredje oktav i et kvart sekund med
instrument 2 i kanal 4". Det er således overordentligt svært at konvertere
mellem wav og midi, fordi instrumenterne i en wav-fil først skal isoleres og
dernæst tolkes i toneregistret. Har man en wave-fil med kun ét simpelt
instrument, kan man opnå *acceptable* resultater med en konvertering, men
det er svært at finde situationer, hvor det ikke er meget nemmere at finde
midi-filer andetsteds. Derimod er konvertering fra midi til wav nemt og
smertefrit.
Ringetoner er en stærk forenklet midi-fil. Konverterer man en *meget* simpel
midi-fil til en ringetoner, kan det godt lykkes. Man får selvfølgelig kun én
kanal med, men sådan er ringetoner jo indtil videre. Med lidt tricks kan man
godt få ringetoner til at lyde godt og nærmest, som om der også er et
basspor med - men der skal mere til end blot en konvertering fra midi.
Nej, vil man have ringetoner, bør man finde en musikerven og bede ham
indspille det nummer, man vil have. Det tager cirka 10 sekunder, og
resultatet er perfekt.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse